Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Læge søges til ph.d.-stilling på Medicinsk Afdeling, Endokrinologisk Afsnit, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Medicinsk Afdeling, Endokrinologisk afsnit, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg tilbyder ansættelse som ph.d. studerende til et klinisk forskningsprojekt, der omhandler muskuloskeletale metaboliske effekter hos patienter, der gennemgår bariatrisk kirurgi. Stillingen forventes ledig til besættelse per 1. maj 2020 eller snarest derefter.

Om forskningsenheden
Som en del af Medicinsk Afdeling varetager Endokrinologisk Afsnit klinisk arbejde og uddannelse indenfor endokrinologi, og rummer herunder Endokrinologiske forskningsenheder, der udfører primært klinisk forskning indenfor bariatri og diabetes samt calciummetaboliske sygdomme. Enheden har en høj specialiseret funktion indenfor fedmebehandling i Region Syddanmark.

Til vores forskningsgruppe søges en engageret, målrettet og selvstændig person, som er interesseret i at påtage sig at lede et klinisk forskningsprojekt, og være en aktiv del af vores forskningsgruppe og forskningsmiljøet på sygehuset.

Om projektet
Formålet med projektet er at afprøve effekten af knoglebeskyttende medicin i relation til bariatrisk kirurgi. Du vil blive ansat som projektansvarlig, og under vejledning få ansvaret for at gennemføre projektet.

I forbindelse med ph.d.-ansættelsen vil du blive trænet i gennemførelse af kliniske forsøg (good clinical practice), samt i udførelse og tolkning af undersøgelsesmodaliteter, der skal afdække effekter i muskler og knogler. Desuden vil du blive trænet i at tolke, præsentere og publicere forskningsresultater. Du vil blive indskrevet som ph.d. studerende ved Institut for Regional Sundhedsforskning og gennemgå et kursusprogram via ph.d. skolen på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Forskningsprojektet gennemføres i samarbejde med samarbejdspartnere ved Enheden for Sundhedsfaglig forskning, Sydvestjysk sygehus og Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital.

Forskningsprojektet finansieres ved fondsbevillinger, og endelig finansiering og igangsættelse af projektet  fastlægges når en egnet kandidat haves.

Om ansøger
Du skal være uddannet cand.med., være fortrolig med dansk og gerne engelsk i tale og skrift samt have dokumenteret forskningserfaring (se krav til ph.d.-ansøgere på sdu.dk, institut for regional sundhedsforskning). Tidligere erfaring med klinisk forskning er en fordel, men ikke et krav til ansøger.

Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat på overenskomstmæssige vilkår i henhold til aftale med Region Syddanmark. Stillingen er på 37 timer pr uge, vagtfri og som udgangspunkt uden planlagt weekendarbejde. Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til 3 år.

Yderligere information
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen og projektet, er du velkommen til at kontakte afdelingslæge, klinisk lektor Stinus Gadegaard Hansen på telefon 2759 4121 eller e-mail stinus.gadegaard.hansen@rsydk.dk

Ansøgningsfrist er den 11. marts 2020.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler snarligt herefter.  

Vi ser frem til at høre fra dig.

”Forskningsområdet på sygehuset er tilknyttet Syddansk Universitet via Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS) og er samlet i IRS-Sydvestjysk Sygehus. Læs mere på www.svs.dk/forskning.”

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Stinus Gadegaard Hansen
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    210421
  • Quick-nr.
    388870
  • Indrykningsdato
    26-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Stinus Gadegaard Hansen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    210421
  • Quick-nr.
    388870
  • Indrykningsdato
    26-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.