Lægesekretær søges til barselsvikariat i H. C. Andersen Børne- og Ungehospital
Vi søger pr. 1. juni 2020 en barselsvikar til delt lægesekretærstilling mellem vores neurologiteam og vores gastroenterologiske team. Neurologiteamet består af 3 lægesekretærer, hvoraf en går på barselsorlov ultimo juni 2020. Vores gastroenterologiske team har 2 lægesekretærer tilknyttet.
Stillingen er på 37 timer pr. uge fordelt med 18½ time i neurologi og 18½ time i gastroenterologi. Vikariatet løber 1 år, dvs. til 31.05.2021. Stillingen er omfattet af vagtordning (sen- og aftenvagt).
Vi forventer, at du
- er uddannet lægesekretær (ufravigeligt krav), gerne med nogle års erfaring
- har mod på at arbejde i et travlt miljø med mange spændende udfordringer, og hvor dagene aldrig er ens
- vil indgå i et godt mono- og tværfagligt samarbejde og bidrage til det gode arbejdsmiljø i afdelingen
- er fuldt fortrolig med IT, herunder COSMIC inkl. PAS, Office-pakken m.v.
- kan arbejde selvstændigt og holde hovedet koldt i pressede situationer
- kan arbejde struktureret og prioritere dine opgaver fordelt på to teams
Vi tilbyder:
- Grundig oplæring til begge fagområder bl.a. med overlap med den sekretær, du skal vikariere for
- Spændende og varierede arbejdsopgaver
- Gode, engagerede kolleger både mono- og tværfagligt
- Gode efter- og videreuddannelsesmuligheder
- Flexordning
Lidt om H. C. Andersen Børne- og Ungehospital
H. C. Andersen Børne- og Ungehospital har 5 sengeafsnit, et dagafsnit og et ambulatorium. Vi har ca. 6.000 indlæggelser og 35.000 ambulante besøg om året. Vi er ca. 400 ansatte i afdelingen fordelt på læger, plejepersonale, sekretærer, psykologer, socialrådgivere, diætister, pædagoger, velfærdskoordinator og fysioterapeut.
Hør mere...
Du er velkommen til at kontakte sekretariatschef Joan Frandsen på tlf. 6541 2105, sekretær i neurologiteamet Anne Melvang, tlf. 6541 2098 og/eller sekretær i gastroteamet Birgitte Haugaard, tlf. 6541 1801, hvis du har spørgsmål. Du er også meget velkommen til at komme på besøg hos os og høre nærmere om stillingen. Du kan læse mere om os på www.ouh.dk
Din ansøgning
Send din ansøgning via HR Manager senest d. 14. april 2020. Samtaler afholdes i uge 17.
Løn- og ansættelsesforhold
Du tilbydes løn efter gældende overenskomst. Region Syddanmark anvender 3 måneders prøvetid ved førstegangsansættelse. Der gøres desuden opmærksom på, at ved ansættelse udbeder vi os en børneattest. Børneattesten fås hos Rigspolitiet efter forudgående aftale med dig.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Joan Frandsen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2020 - Regionens jobnr.
210622 - Quick-nr.
389676 - Indrykningsdato
12-03-2020 -
Ansøgningsfrist
14-04-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×