Region Midtjylland

Neurologisk, Holstebro

Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro

Afdelingssygeplejerske til neurologisk sengeafsnit og klinik, Hospitalsenheden Vest i Holstebro er ledig til besættelse pr. 01.06.20

Vi har i afdelingsledelsen en klar vision for den fremtidige ledelse i neurologisk afdeling - Vi ønsker at styrke afsnitsledelsen.

Du vil som afdelingssygeplejerske komme til at danne makkerpar med en afdelingssygeplejerske-kollega, og I vil i fællesskab blive daglige ledere af vores sengeafsnit, daghospital og klinikområde.  Dette giver unikke muligheder for at skabe sammenhængende fleksible patientforløb og udnyttelse af de eksisterende plejeressourcer på tværs af jeres område.

Ser du potentialet i sådan en organisering, og ser du muligheder for at gøre den sygeplejefaglige ledelse endnu stærkere, så er stillingen hos os måske noget for dig.

Afdelingen er i øjeblikket ved at forberede sig på udflytning i et nyt hospital i Gødstrup primo 2020. Det betyder blandt andet, at vi til maj sammenlægger henholdsvis vores klassiske neurologiske og vores vaskulære sengeafsnit til ét samlet afsnit som det skal være, når vi kommer til Gødstrup. Det betyder selvsagt mange nye arbejdsgange og en ny fælles kultur, som du kan være med til at lede og udvikle.

Vi søger en visionær, motiverende og ansvarsfuld leder.

Du har evnen til at prioritere og tilpasse opgaveløsningen i forhold til de udfordringer, stillingen byder på. Du kan stimulere læring, udvikling af kompetencer og ny viden samt kreativitet og innovation. Erfaring med at arbejde tværfagligt vil være en stor fordel, ligesom kendskab til det neurologiske speciale vil være en fordel, men ikke et krav.

Det forventes, at du vil gå visionært ind i arbejdet med at sikre god behandling af patienterne og et fortsat godt arbejdsmiljø for medarbejderne.

Du skal have ledelseserfaring, med en synlig og målrettet ledelsesstil. Du skal have dokumenteret lederuddannelse eller være indstillet på at tage en lederuddannelse.

Som leder skal du:
  • Kunne prioritere og tilpasse indholdet i din stilling i forhold til de udfordringer, afdelingen står i
  • Have en troværdig og tydelig adfærd, hvor der er sammenhæng mellem ord og handling
  • Være en tilgængelig leder, der understøtter og fremmer en kultur bygget på dialog, anerkendelse og lydhørhed
  • Kunne arbejde i både mono- og tværfaglige sammenhænge med fokus på sammenhængende patientforløb
  • Kunne arbejde på kontinuerlig professionel udvikling af fagområdet
  • Kunne arbejde på effektiv ressourceudnyttelse i balance med kvalitet og et godt arbejdsmiljø
  • Kunne have en initiativrig tilgang til opgaverne og turde gå nye veje
  • Være konfliktløsende ved at kunne gå ind i problemstillinger gennem en konstruktiv dialog
  • IT-kompetenceniveau forventes.
Stillings- og funktionsbeskrivelse

Beskrivelse af sengeafsnittet:
Aktuelt har vi et sengeafsnit til patienter med akut apopleksi inkl. døgnfunktion for trombolysebehandling samt pladser til rehabilitering af apopleksipatienter på hovedfunktionsniveau. Vi har ligeledes en Neurologisk Dagklinik/akut TCI, der er åben daglig fra kl. 8-19, samt et samarbejde med et udgående apopleksiteam om den gode udskrivelse til eget hjem eller en kommunal plads.
 
Vores andet sengeafsnit er for patienter med klassiske neurologiske sygdomme samt rehabilitering på hovedfunktionsniveau. Vi modtager patienter akut og har både meget korte og længere indlæggelsesforløb.  
 
Begge afsnit har et tæt samarbejde med rehabiliteringsafsnittene i regionen. Der er ligeledes et tæt tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb på tværs af hospital og hjemkommune.
 
Omkring patientforløbene arbejdes i tværfaglige teams, der kan bestå af plejepersonale, neurologiske og medicinske læger, fysio- og ergoterapeuter, talepædagog og neuropsykolog.
 
I begge afsnit er ansat sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, specialeansvarlig sygeplejerske og afdelingssygeplejerske. Vi uddanner inden for plejeområdet sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever og redder-elever.
 
Vores patienter modtages akut, både i dagklinikken og i sengeafsnittet og er ramt på forskellig vis, fremstår vidt forskellige lige fra helt selvhjulpne til sengeliggende uden mulighed for selv at varetage basale behov, hvilket giver mange forskellige og vekslende arbejdsopgaver. 
 
Vi er et afsnit med megen udvikling og forandring og har et rigtig godt læringsmiljø. Personalesammensætningen er i alle aldre, både meget erfarent personale og nyuddannede, som alle besidder stort engagement, høj ansvarlighed og faglighed. Vi har en god trivsel, hvor der er plads til alles meninger og altid plads til at spørge og sparre. Vi arbejder med fokus på såvel den komplekse sygepleje, som på den helt grundlæggende sygepleje med de værdier den indeholder. 

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende oversygeplejerske Birgitte Egholm Jacobsen, tlf.nr. 2514 1005.
 
Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online på Regionens hjemmeside,www.rm.dk/job ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag d. 13.04.20. Samtaler forventes at finde sted onsdag 22.04.20. Forinden vil der blive afviklet personlighedstest.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Birgitte Egholm Jacobsen
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    22045
  • Quick-nr.
    389799
  • Indrykningsdato
    19-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Birgitte Egholm Jacobsen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    22045
  • Quick-nr.
    389799
  • Indrykningsdato
    19-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.