Region Midtjylland

Akutafdelingen

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Flowkoordinator på Regionshospitalet Randers

Vil du spille en central rolle på hospitalet?

Har du ambitioner om at koordinere patientforløb på tværs af akuthospitalet? Og går du med ønsket om en stor berøringsflade med kontakt til forskellige faggrupper og afdelinger på hospitalet i din dagligdag, hvor du er en central aktør? Så er du måske vores nye flowkoordinator, som vi søger til funktionen som flowkoordinator på Regionshospitalet Randers.

Regionshospitalet Randers etablerede i 2016 en ny funktion med flowkoordinatorer på hospitalet til at understøtte hospitalets store fokus på, at tilbyde vores patienter gode og sammenhængende patientforløb. Funktionen som flowkoordinator har en central rolle i dette arbejde.

Du bliver en del af hospitalets flowkoordinatorteam på i alt seks-syv personer, som skiftes til at "styre" hospitalets interne flow. Du ansættes i Akutafdelingen, og skal varetage funktionen som flowkoordinator ca. halvdelen af arbejdstiden. Den resterende tid skal du fungere som sygeplejerske i Akutafdelingen. I flowkoordinatorfunktionen refererer du til oversygeplejersken i Akutafdelingen.

Dine kompetencer
  • Du har erfaring med komplekse koordinationsopgaver samt optimering af det gode og sammenhængende patientforløb
  • Du har organisatorisk talent
  • Du udviser i dit arbejde stor evne og vilje til at samarbejde tværfagligt og har gode relationelle kompetencer
  • Du kan bevare roen og er god til at kommunikere i pressede situationer
  • Du har minimum 3 års klinisk erfaring som sygeplejerske, og gerne medicinsk og/eller kirurgisk erfaring

Dine opgaver som flowkoordinator
  • Du står for den overordnede styring af sengekapaciteten på hospitalet, så patienterne får gode og sammenhængende forløb
  • Du har ansvar for at have løbende overblik over hospitalets sengekapacitet og belægning
  • Du er mødeleder på hospitalets daglige kapacitetskonferencer, og har bemyndigelse til at fordele patienter mellem afsnittene
  • Du fungerer som bindeled i opgaveløsningen, når der er overbelægning på hospitalet
  • Du er synlig og står til rådighed for alle afsnit.

Vi kan tilbyde
  • En spændende, varierende og udfordrende arbejdsdag
  • Tværfagligt samarbejde med fokus på åbenhed og respekt for hinandens arbejde
  • Du er med i videreudviklingen af "Sikkert Patientflow", og vil have medindflydelse og være tæt på beslutningstagerne
  • Funktionstillæg som flowkoordinator

Funktionen som flowkoordinator er bemandet på hverdage i tidsrummet kl. 7.15-23.15 og i weekenden kl. 10-22. Stillingen er 37 timer/uge.

Spørgsmål i forhold til stillingen rettes til oversygeplejerske i Akutafdelingen Marianne Renberg på telefon 30 63 82 60.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfristen er den 20. april 2020 med opstart snarest muligt, og senest 1. juni 2020. Der kan forventes løbende afholdelse af ansættelsessamtaler. 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Oversygeplejerske Marianne Renberg
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    22124
  • Quick-nr.
    390039
  • Indrykningsdato
    30-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Oversygeplejerske Marianne Renberg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    22124
  • Quick-nr.
    390039
  • Indrykningsdato
    30-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.