Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejerske til Intermediær Monitorerings Afsnit (IMA), Nuuk


Kan du holde hovedet koldt, hjertet varmt og brænder du for at arbejde med medicinske patienter i et alsidigt og spændende afsnit? 
Så kan du forvente et spændende arbejde i et dynamisk team, hvor du er med til at præge hverdagen. 


Intermediær Monitorerings Afsnit (IMA) har seks monitorerede sengepladser og ligger i forlængelse af Intensiv Afdelingen på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Vi monitorerer observationskrævende medicinske patienter. Patienter med behov for telemetri monitoreres ligeledes i afsnittet. Afsnittet er foruden monitoreringsafsnit også bufferenhed for de medicinske stamafdelinger. Afsnittet hører lægefagligt under det medicinske område og sygeplejefagligt under akutområdet. 


Vores vagter planlægges så vidt muligt ud fra ønsker med gennemsnitligt 8 – 10 vagter over 4 uger (aften-/nattevagt, samt weekendvagt hver anden weekend).
Der vil også være mulighed for at arbejde på nedsat tid.
Fastansættelse er at foretrække, men vi modtager også gerne din ansøgning hvis du søger vikariat af minimum fire måneders varighed. Ved fastansættelse ydes et attraktivt månedligt tillæg på mellem 3.400 kr. og 4.700 kr. afhængig af din anciennitet.
 
Kvalifikationer
·Medicinsk eller kardiologisk erfaring er en fordel
·IT på brugerniveau
 
Hvem er du?
·Tænker positivt og helhedsorienteret
·Kan strukturere og bevare overblikket
·Åbensindet, engagerende og gode kommunikative evner
·Selvstændig og effektiv
 
Hvem er vi?
Du møder dygtige og passionerede kollegaer, som får ting til at lykkedes. Vi er et team med engagement og passion. Faglig udvikling, fleksibilitet og patientfokus er nøgleord i afdelingen. Vi arbejder med et bredt spektrum af diagnoser og behov, så du får brugt hele din faglige palet. 
 
Nuuk
Nuuk er storby og natur samlet ét sted. Her er mange spisemuligheder og kulturelle oplevelser, ligesom du hurtigt er ude i fjeldet eller inde i fjorden. Om sommeren kan du opleve midnatssol, mens vandring, sejl- og fisketure populært.
 
Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
 
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
 
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg via www.nun.gl)
 
Bolig
Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.
 
Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl
 
Tiltrædelse: 1 maj 2020
Ansøgningsfrist: 21 april 2020
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
 
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Afdelingssygeplejerske Karina Lassen på tlf. (+299) 34 48 98 eller på e-mail: KLAS@PEQQIK.GL
 
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på email: PERSONALE@PEQQIK.GL
Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.
 
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads. 
 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Quick-nr.
    390044
  • Indrykningsdato
    30-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Quick-nr.
    390044
  • Indrykningsdato
    30-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.