Lægesekretær til spændende stilling søges.
Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik C på Rigshospitalet søger pr. 01.05 eller snarest derefter en kompetent lægesekretær til et 9 måneders vikariat med mulighed for senere fastansættelse. Timeantal 35-37 timer ugentligt efter aftale.
Den primære opgave vil være at assistere vores forløbskoordinatorer med at sikre koordinering af patientforløb for vores kræftpakkepatienter, herunder hjælpe med tilmelding til multidisciplinære konferencer og opfølgningen på disse.
Derudover vil der være opgaver i samarbejde med afdelingens øvrige lægesekretærer relateret til afvikling af konferencerne samt til registreringsopgaver.
Opgaverne vil bestå af:
- Telefonkontakt med patienter, pårørende og samarbejdspartnere
- Forberedelse, deltagelse, skrivning og opfølgning på MDT-konferencer
- Sekretæropgaver relateret til registrering, in basket, min Sundhedsplatform og almindeligt forefaldende sekretæropgaver.
Vi ønsker en ny kollega, som er fleksibel og åben overfor både daglige rutineprægede opgaver og som går til nye opgaver med en kvalitetsbevidst, positiv og smidig tilgang.
Hos os er det tværfaglige samarbejde væsentligt. Vi har fokus på, at hver faggruppe laver det man er god til og hvad der giver mest mening for patienternes forløb.
Og vi sørger selvfølgelig for en god oplæring.
Vi kan tilbyde en afdeling med fokus på:
- Et selvstændigt og meningsfyldt arbejde med højt fagligt engagement.
- Mulighed for sparring med erfarne kolleger fra alle faggrupper.
- Fokus på inddragelse, indflydelse og ansvar.
- Gode udviklingsmuligheder.
- Frugtordning.
- Godt arbejdsmiljø.
Du vil blive en del af et team bestående af 2 forløbskoordinatorer, 4 lægesekretærer og 1 ledende lægesekretær.
Vi har selvfølgelig også nogle forventninger til dig:
- Du skal være uddannet lægesekretær.
- Du skal have interesse i koordinering og registrering af patientforløb
- Du skal have gode IT-kundskaber.
- Du skal kunne prioritere dine opgaver og evne at skabe overblik
- Du er god til at samarbejde, både mono- og tværfagligt, og er positivt indstillet
- Du er åben og fleksibel og har en positiv tilgang til forandringsprocesser
- Du er udviklingsorienteret og har lyst til faglig og personlig udvikling
- Kendskab til sundhedsplatformen er en fordel, men ikke et must.
Mere om os:
Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik C er afdelingen for gastroenterologi og levertransplantation.
Vi behandler patienter med specielle sygdomme i mave- og tarmsystemet og foretager operationer indenfor levertransplantation, operationer for kræft i leveren, bugspytkirtlen, mavesækken, spiserøret samt i galdevejene, komplicerede galdevejsoperationer, operationer for tarmsygdomme såsom colitis ulcerosa, morbus Crohn samt arvelige polypper, operationer ved korttarmssyndrom, operation af patienter med komplikationer efter tidligere operationer, operationer for åreknuder i spiserøret og anden behandling af svulster i mave-/tarmsystemets hormonproducerende kirtler.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte forløbskoordinatorerne Stine Lorentzen eller Lotte Eydal Schultz på telefonnummer 35 45 32 77 eller ledende lægesekretær Gitte Frøsig-Petersen telefonnummer 35 45 21 22.
Ansøgningen bedes sendt via link senest mandag den 13/4 2020.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Gitte Pia Frøsig Petersen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2020 - Regionens jobnr.
223809 - Quick-nr.
390050 - Indrykningsdato
30-03-2020 -
Ansøgningsfrist
13-04-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×