Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 2 F, 4200 Slagelse

Overlæge og speciallæge i neurologi til Neurologisk Afdeling, Medicin 3, Slagelse Sygehus

 

Har du speciallægeanerkendelse i neurologi og erfaring som overlæge?

Vil du være med til at præge udviklingen og opbygningen af vores neurologiske speciale?

Kan du se dig selv i vores værdier: Proaktivitet, Samarbejde, Ordentlighed?

 

Afdelingens neurologiske afsnit er under genopbygning efter en organisationsændring, og er godt på vej. Lægegruppen er bredt fagligt funderet indenfor neurologiens subspecialer. 

Vi kan bruge endnu en overlæge med stærke lægefaglige kompetencer, stor ansvarlighed og interesse i udvikling og opbygning af afdelingen - gerne med lidt pionerånd! Du kan være med til at sætte dit eget præg på, hvordan neurologien i Slagelse skal udvikles.

Ledelsesgrundlaget for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse bygger på et tværfagligt samarbejde. På tværs af specialerne arbejder vi hele tiden på at optimere patientforløb. Vi ser sygehuset, som en helhed, og det er derfor vigtigt, at du prioriterer tværfagligt samarbejde højt, og at du bidrager aktivt til dette.

Vi ønsker gennem stærk faglighed, forskningsaktivitet, uddannelse og et godt positivt arbejdsklima at sikre mest mulig sundhed for flest mulige patienter. Afdelingen har en klinisk professor i neurologi, og der er mulighed for at deltage i forskningsprojekter.

Speciallægerne dækker bagvagten frem til kl. 18 på hverdage, og til kl. 16 i weekender. Herefter går de i beredskabsvagt. Der er forvagt i tilstedeværelse døgnet rundt.

 

Om afdelingen

Neurologien er en del af Medicin 3, som har ca. 200 ansatte, og består af det neurologiske og geriatriske speciale. Fagligt er specialerne opdelt. Det neurologiske afsnit består af et sengeafsnit med 8 senge og et stort neurologisk ambulatorium. Sengeafsnittet er under opbygning, og der planlægges udvidelse af sengeantallet i løbet af 2020. I Medicinsk afdeling 3 findes en Hukommelsesklinik, der er en tværfaglig klinik med speciallæger fra neurologi, geriatri og snart også psykiatri. Her er der mulighed for at få tilknytning som neurolog. I neurologisk ambulatorium er der specialklinikker for bl.a. multipel sklerose og epilepsi.

Derudover er der afsnit for neurorehabilitering (CNN) med 20 senge placeret på Næstved Sygehus med regionsfunktion. I geriatri findes to sengeafsnit, geriatrisk ambulatorium i Slagelse og Næstved, Der er et tæt tværgående samarbejde i afdelingen, et samarbejde med Neurologisk afdeling på Roskilde Sygehus omkring visse forløb, og med de andre afdelinger på sygehuset, især Akutafdelingen.

Neurologi, Slagelse Sygehus varetager patienter på hovedfunktionsniveau. Herunder behandling, pleje, genoptræning af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler, som fx epilepsi, multipel sklerose, Parkinson, hjernesvulster og fase II apopleksi patienter.

 

Forskning og udvikling

Afdelingen har d. 1. Januar 2020 fået udnævnt en klinisk professor ved Slagelse Sygehus og Syddansk Universitet, så der vil komme endnu mere fokus på forskning og udvikling i afdelingen. Desuden starter der d. 1/4 en overlæge, som også er klinisk lektor. Der arbejdes målrettet med prioritering af forskning og udvikling i afdelingen.

 

Yderligere oplysninger

Afdelingsledelsen består af ledende overlæge Benedikte Wanscher og konstitueret ledende overfysioterapeut Lisbeth Schrøder.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Benedikte Wanscher, mobil 93 57 62 51 eller mail bewa@egionsjaelland.dk

 

Ansøgning og cv

Ansøger bedes i en motiveret ansøgning - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de syv lægelige kompetencer: Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel. Desuden skal CV medsendes.

Ansøger vil blive fagligt bedømt af et lægefagligt bedømmelsesudvalg i henhold til de syv roller i overensstemmelse med Danske Regioners Fælles principper for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger.

 

Ansøgningsfrist: den 15. april 2020

 

Du kan læse mere om Slagelse under NSR, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse på www.regionsjaelland.dk

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Benedikte Wanscher
  • Adresse
    Fælledvej 2 F, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    008974
  • Quick-nr.
    390083
  • Indrykningsdato
    31-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 2 F, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Benedikte Wanscher
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    008974
  • Quick-nr.
    390083
  • Indrykningsdato
    31-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.