Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Uddannelsesansvarlig jordemoder til Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Holbæk Sygehus

 

Uddannelsesansvarlig jordemoder til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Holbæk Sygehus

Da en af vores uddannelsesansvarlige jordemødre er blevet vicechefjordemoder i afdelingen søger vi en uddannelsesansvarlig jordemoder til en fast stilling på 37 timer pr. uge til besættelse 01.06.20.

En afdeling i konstant udvikling

Vi er en specialafdeling der brænder for at skabe kvalitet og kontinuitet for de ca. 1500 kvinder og familier der hvert år søger vores omsorg og behandling under graviditet, fødsel og barsel. På gynækologisk obstetrisk afdeling mener vi, at et aktivt lærings- og arbejdsmiljø ikke blot er væsentligt ift. at skabe trivsel for personale og studerende, men også udgør fundamentet for at skabe kvalitet og tilfredshed hos patienterne. Vi har gennem de seneste år haft stort fokus på netop læring og arbejdsmiljø, og vi ønsker derfor, at vores uddannelsesansvarlige jordemødre udover ansvaret for de studerende også spiller en aktiv rolle i den fortsatte udvikling af et dynamisk og systematisk læringsmiljø for personalet i afdelingen.

Funktionen har 23,5 timer til studerende, mens det resterende timetal tilrettelægges mellem klinik og mulighed for ad hoc opgaver, såsom planlægning af uddannelsestiltag i afdelingen.

Om stillingen som uddannelsesansvarlig jordemoder på Holbæk Sygehus.

Du kommer til en afdeling, som har et godt arbejdsmiljø, hvor vi kender hinanden, og hvor vi har ønske om kontinuerlig forbedring af vores tilbud og arbejdsgange, men i et tempo, hvor vi alle kan følge med.

”…man føler sig meget velkommen og set som studerende, og mærker at der er en god stemning blandt kollegaerne. Jeg føler mig meget tryg i afdelingen og det giver mig lyst til at spørge om hjælp og lære nye ting”.

Evaluering fra studerende i 2019

Som uddannelsesansvarlig jordemoder vil du indgå i et team med vores anden uddannelsesansvarlige jordemoder, og sammen varetager I undervisningen for alle kliniske semestre under jordemoderuddannelsen. Vores uddannelsesansvarlige jordemødre er, indenfor studieordningens rammer, ansvarlig for at tilrettelægge den kliniske uddannelsesperiode og undervisning for de studerende, herunder vagttilrettelæggelse, afholde mål- og forventningssamtaler samt planlægge og afholde prøver i henhold til gældende studieordning. De uddannelsesansvarlige jordemødre er desuden kontaktpersoner for de studerende og kontaktjordemødrene, og der vil være et tæt samarbejde med ledelsen og vores skemalægger. Vi har et rigtig godt samarbejde med Jordemoderuddannelsen i Esbjerg, hvorfra vores studerende kommer.

Er du vores nye uddannelsesansvarlige jordemoder?

Ser vi meget gerne, at du

  • Har min fem års klinisk erfaring
  • Er både teoretisk og praktisk anlagt
  • Er kreativ i tilgangen til problemløsning
  • Har mod på og ideer til, hvordan man kan tilrettelægge læring i en organisation der agerer 24/7
  • Har erfaring med forskellige metoder til læring og kompetenceudvikling
  • Kunne have ideer til, hvordan læringsstrategier også kan bruges patientrelateret

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefjordemoder Heidi Fischer på 59 48 42 54 eller uddannelsesansvarlig jordemoder Louise Mengers Jensen på 51 89 81 99.

Ansøgningsfrist 22.04.20

Ansættelsessamtaler 27.04.20

Kontaktperson(er):

Navn: Louise Mengers Jensen
Stilling: Uddannelsesansvarlig jordemoder
Email: lmj@regionsjaelland.dk

Navn: Heidi Marianne Fischer
Stilling: Ledende chefjordemoder
Email: hefi@regionsjaelland.dk

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Heidi Fischer
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    008977
  • Quick-nr.
    390092
  • Indrykningsdato
    31-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Heidi Fischer
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    008977
  • Quick-nr.
    390092
  • Indrykningsdato
    31-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.