Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup

Social- og sundhedsassistenter til intensivt afsnit 19.2 på Psykiatrisk Center København, Gentofte

Har du lyst til at arbejde med patientinddragelse i den intensive sygepleje, med mulighed for at skabe nytænkning og innovation i et miljø med patienter, der har behov for støtte. Så se her! 

19.2 er det nye intensive døgnafsnit på Psykiatrisk Center København, Gentoftematriklen, med optageområde i Bispebjerg, Brønshøj/Husum og Nørrebro. Gentoftematriklen huser desuden et andet intensivt sengeafsnit og to åbne afsnit i samme bygning.

Afsnittet har plads til 12 patienter og patienterne indlægges efter triagering i akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital. Patienterne indlægges til udredning og stabilisering, hvor praktisering af en høj grad af patientinddragelse, samarbejde med pårørende og det professionelle netværk vægtes højt.

Du bliver en del af et hold bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergo-/fysioterapeuter, socialrådgiver og læger. 

Hvad vil vi med Sygeplejen
Kognitiv adfærdsterapi og Safewards er den overordnede referenceramme. Vi praktiserer nærvær og synlighed i hverdagen, samt kommunikerer deeskalerende og løsningsorienteret. Samarbejdet bliver målsat ud fra patientens ønsker og behov, og patienterne deltager aktivt i udarbejdelse af egne behandlings- og patientplaner. 

Vi ønsker at skabe et struktureret og forudsigeligt miljø med øje for at skabe et trygt og rart sted at være indlagt og et godt arbejdsmiljø, hvor faglig udvikling vægtes højt.

Vi søger social- og sundhedsassistenter, der kan identificere sig med følgende:

  • Du har lyst til at arbejde i psykiatrien og har interesse i at samarbejde med den psykiatriske patient, dennes pårørende og netværk
  • Du har ambitioner og høj faglighed
  • Du kan lide at sætte aktiviteter i gang og formår at være kreativ
  • Du har lyst til at skabe sammenhæng i patientforløbene og være en aktiv medspiller i indsatsen for nedbringelse af tvang i psykiatrien
  • Du arbejder sammen med patienterne i et miljø, hvor håb og muligheder er i fokus. Dine handlinger udspringer af patienternes individuelle behov og ud fra koordinerede og fagligt funderet hensyn - ikke ud fra kontrollerende handlinger
  • Du har en engageret og anerkendende tilgang til samarbejdet i en travl hverdag og kan se nødvendigheden i at have et kontinuerligt fokus på et godt samarbejde
  • Du har fokus på et godt arbejdsmiljø med nærvær og arbejdsglæde
  • Du skal have lyst til skiftende vagter og til at arbejde 12 timers vagter hver 3.weekend

 Til gengæld får du:

  • Et åbent og fleksibel lederteam, som hylder det individuelle initiativ og kollektiviteten i et dynamisk samspil
  • En arbejdsplads med mulighed for indflydelse på egne opgaver og rig mulighed for at påvirke teamets arbejde med gode ideer
  • Indflydelse på egen vagtplan
  • Deltagelse i vores sygeplejefaglige rum, så som Mit Fag, Sygeplejefaglig Vejledning, Supervision og Teamdage hvor der er plads og tid til faglig fordybelse
  • Kursus i ”Forebyggelse og håndtering af konflikter”
  • Grunduddannelse i kognitiv adfærdsterapi
  • Mulighed for karriereplanlægning ind i specialet
  • Interventionsteam i huset som medspiller til deeskalering og nedbringelse af tvang

Har du fået lyst til os
Så ring til os og få en uddybende og uforpligtende snak. Vi viser også gerne rundt, så du kan se din fremtidige arbejdsplads. 
Du er velkommen til at kontakte konstitueret afdelingssygeplejerske Maria Juul Jensen på 2521 8646 eller assisterende afdelingssygeplejerske Katarina Lie Delcomyn på 5381 1600.

Du kan læse mere om centret her.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
 
Søg stillingen via link på siden senest onsdag den 22. april 2020

Samtaler vil foregå i uge 18.

Vi glæder os til at høre fra dig

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Maria Juul Jensen
  • Adresse
    Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    223821
  • Quick-nr.
    390100
  • Indrykningsdato
    31-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Maria Juul Jensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    223821
  • Quick-nr.
    390100
  • Indrykningsdato
    31-03-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.