Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Lægesekretær til fast stilling, Distriktspsykiatri for Ældre, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Lægesekretær til Psykiatrien Vest

Distriktspsykiatri for ældre i Psykiatrien Vest, i Slagelse søger fra den 1. juni 2020 eller snarest muligt en ny kollega til en stilling på 37 timer pr. uge.

Vores distrikt består af 2 lægesekretærer, der indgår i et tæt samarbejde med behandlerteamet bestående af læge, sygeplejersker og psykolog.

Vi modtager henviste patienter fra 6 vestsjællandske kommuner herunder Slagelse, Odsherred, Sorø, Ringsted, Holbæk og Kalundborg kommune. Vores patienter er over 70 år og henvises med nyopstået psykiatriske sygdomme, til ambulant diagnosticering, behandling og opfølgning. Herudover modtager vi patienter med demens- og adfærdsforstyrrelser.

Du vil blive en del af et team, der tilbyder både ambulant behandling i ambulatoriet og i patientens eget hjem.

Lægesekretærerne har en vigtig og central rolle/placering i forhold til kvalitetssikring af patientforløb, telefonisk kontakt, som er af stor betydning for patienternes videre forløb.

Derudover har lægesekretærerne en stor kontaktflade med både patienter, pårørende samt hjemmeplejen, her er en af opgaverne bl.a. at koordinere første besøg, receptfornyelse og andre generelle forespørgsler.

Der er mange registreringsopgaver, og vi sætter stor pris på, at denne funktion varetages med stor faglighed og omhyggelighed. En del af det daglige arbejde består bl.a. i arbejdsliste-gennemgang, gennemgang af kodefordeler og dermed sikring af korrekt registrering samt registrering af RKKP og arbejde med fejllister.

Vores distrikt, har mange eksterne kontakter, og vi værdsætter et godt og effektivt samarbejde med vores kolleger i og udenfor afdelingen.

Vi søger en kollega, der

  • Er uddannet lægesekretær
  • Har godt kendskab til Sundhedsplatformen og registrering i denne
  • Har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde
  • Kan prioritere og planlægge sine arbejdsopgaver selvstændigt
  • Deltager positivt i løsningen af samtlige lægesekretæropgaver
  • Udover at være fagligt dygtig – også er engageret, serviceminded, fleksibel og har mod på nye udfordringer

Vi tilbyder

  • God introduktion til jobbet
  • En hverdag, der er fyldt med blandede og udfordrende opgaver
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet
  • Dygtige og kompetente kollegaer
  • At blive en del af et team med et godt og trygt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig udvikling og kollegial sparring
  • Med plads til forskelligheder

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi er ved at etablere en Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Interesseret:
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Michelle Jellum. Samtaler forventes afholdt den 22. april 2020.

Løn og ansættelsesvilkår sker I henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) ved alle ny ansættelser.

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Michelle Jellum
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    009000
  • Quick-nr.
    390215
  • Indrykningsdato
    02-04-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Michelle Jellum
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2020
  • Regionens jobnr.
    009000
  • Quick-nr.
    390215
  • Indrykningsdato
    02-04-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.