Region Midtjylland

Børn og Unge - Afsnit 2

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Afdelingssygeplejerske søges ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital

Børn og Unge søger en kompetent, visionær og tillidsvækkende afdelingssygeplejerske til Børn og Unge Sengeafsnit 2 (BU2) pr. 1. august 2020. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

“Et tillidsfuldt forhold mellem ledere og medarbejdere er vigtigt for at kunne drive en arbejdsplads, hvor medarbejderne bruger deres kompetencer, udvikler sig og trives”.

Om afdelingen
Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital (AUH) er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-17 år. Vi er samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og mere end 25.000 ambulante besøg årligt. Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Afdelingen er organiseret i tre sengeafsnit og én klinik (BUK). Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret. Vi er en afdeling, der har mange snitflader og samarbejdsparter.

I BU2 indlægges børn og unge blandt andet inden for specialerne infektionsmedicin, pulmonologi, gastroenterologi, nefrologi, urologi, mave-tarm kirurgi og ortopædkirurgi.

I afdelingen lægges der vægt på høj kvalitet i pleje og behandling af patienterne og visionen er at være førende indenfor alle fagområder. Der er en høj grad af patient- og forældreinvolvering og målet er, at barnet/den unge og forældre oplever, at de har indflydelse på en god og effektiv tilrettelæggelse af deres forløb.

I BU2 er der stort fokus på kompetenceudvikling af sygeplejersker, hvordan der kan ydes en højtspecialiseret sygepleje i et sengeafsnit, hvor patienter indlægges med mange forskellige sygdomme. Afdelingssygeplejersken står i spidsen for dette arbejde sammen med afsnittes udviklings- og implementeringssygeplejersker, udviklingsansvarlig sygeplejerske samt fagområdernes speciallæger.

I afsnittet er der ansat cirka 50 sygeplejersker, mange med stor erfaring i Børn og Unge, men også en del sygeplejersker er relativt nyansat. Flere varetager nøglefunktion herunder klinisk koordination, klinisk vejledning, introduktion og oplæring samt udvikling og implementering. Der er fokus på et godt arbejdsmiljø og der er et velfungerende TRIO samarbejde mellem afdelingssygeplejerske, TR og AMIR.

Du får personaleledelsen af sygeplejerskerne, men skal lede afsnittet sammen med den afsnitskoordinerende overlæge. Afsnitsledelserne for afdelingens afsnit indgår i et fælles ledelsesteam sammen med ledende lægesekretær, lærestolsprofessor og afdelingsledelsen.

Læs mere om afsnittet og Børn og Unge her.

Vi søger
Vi søger en udviklingsorienteret og organisatorisk stærk afdelingssygeplejerske, der sammen med den koordinerende overlæge kan stå i spidsen for et afsnit med et engageret og dedikeret personale, der brænder for at yde den bedste pleje og behandling til børn og unge og deres familier.

Du skal være med til at sikre
  • arbejdsglæde, motivation og et godt arbejdsmiljø
  • en høj sygeplejefaglig kvalitet og fokus på fortsat udvikling af denne
  • sammenhængende patientforløb præget af høj faglighed
  • et godt tværfagligt samarbejde
  • et godt og smidigt samarbejde med øvrige afsnit
  • en kultur med fokus på udvikling, forskning og uddannelse.

Vi søger en afdelingssygeplejerske der
  • praktiserer ordentlighed og rummelighed i sin ledelsesstil
  • er innovativ og har organisatorisk overblik
  • arbejder inddragende og involverende, men som samtidig tør træffe nødvendige beslutninger
  • formår at skabe lydhørhed og få følgeskab
  • vægter tværfagligt samarbejde
  • har ledelseserfaring og gerne lederuddannelse.

Vi kan tilbyde
  • mulighed for at lede et afsnit med mange fagligheder, herunder højtspecialiserede patientforløb; et afsnit der er en del af en stor universitetsafdeling  
  • tværfagligt lederskab sammen med den afsnitskoordinerende overlæge. Mulighed for fælles onboarding forløb, samt fælles lederudviklingsforløb i RM.
  • et velfungerende ledelsesteam i Børn og Unge
  • ledelseskollega som mentor, samt supervision for nyansatte ledere.

Se endvidere "Ledelsesgrundlag for Aarhus Universitetshospital" her.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til oversygeplejerske Lone Fredensborg på 5150 0194.

Ansøgningsfristen er den 7. juni 2020. Ansættelsessamtaler forventes den 15. juni 2020.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lone Fredensborg
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22221
  • Quick-nr.
    390393
  • Indrykningsdato
    08-04-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Lone Fredensborg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22221
  • Quick-nr.
    390393
  • Indrykningsdato
    08-04-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.