Region Nordjylland

Regionshospital Nordjylland

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Lægefaglig direktør til Regionshospital Nordjylland


Du har ledelsestalentet og visionerne for fremtidens udadvendte hospital og bidrager til, at Regionshospital Nordjylland fortsat leverer behandling af højeste faglige kvalitet til vores patienter. Du samarbejder ubesværet på kryds og tværs af matrikler, sektorer og regioner og fremstår som en stærk ambassadør for hospitalet i alle sammenhænge, både internt og eksternt.

Du motiverer til forsat udvikling og brænder for forskning og uddannelse, så Regionshospital Nordjylland forbliver at være et attraktivt uddannelsessted i toppen af Danmark.

 

Som lægefaglig direktør skal du sammen med den øvrige hospitalsledelse i Regionshospital Nordjylland sikre, at hospitalet samlet set fremstår som et attraktivt tilbud for regionens borgere. Hospitalsledelsen har en vigtig rolle som inspirator til fortsat udvikling, og har et særligt ansvar for den tværgående koordination på hospitalet og for formidlingen af regionens og hospitalets visioner, strategier og mål.

Sammen med hospitalets plejefaglige direktør får du en nøglerolle i at vedligeholde eksisterende- og indgå i nye udviklings- og forskningsrelaterede samarbejder med Aalborg Universitet og andre eksterne samarbejdspartnere, herunder især Aalborg Universitetshospital. Og du har en vigtig rolle i at sikre, at de forskningsbaserede resultater også implementeres i den kliniske hverdag via Center For Klinisk Forskning.

Du bliver vores lægefaglige ansigt udadtil og skal medvirke til, at hospitalet via strategien Talenternes Hus sikrer et aktivt uddannelses- og forskningsmiljø, der skaber gode forudsætninger for rekruttering og fastholdelse i fremtiden. Dette er også en vigtig opgave set i lyset af, at hospitalet fremover får en markant større opgave i forhold til udvidelsen af lægestudiet i Nordjylland.

Regionshospital Nordjylland er en del af Region Nordjylland, og som lægefaglig direktør skal du mestre disciplinen i at kunne navigere i en politisk styret organisation. Du agerer fremsynet og proaktivt i forhold til informationsstrømme og sørger for, at vores politikere altid er opdaterede. Samtidigt forventer vi også, at du i kraft af din faglighed og din person evner at navigere på tværs af mange faggrupper og kan skabe opbakning til nye tiltag, hvad enten det drejer sig om økonomi eller nye måder at organisere hverdagen på.

Vi har brug for en lægefaglig direktør, der forener og samarbejder på tværs af hospitaler, regioner og styrelser m.m., men som også kan kommunikere en klar retning baseret på visioner og faglige ambitioner. Opgaverne og kravene er mange, og vi kommer ikke i mål uden at tænke nyt og innovativt.  Her har vi brug for, at du spiller aktivt ind i hospitalsledelsen, kan udfordre og sætte ’boldene’ ind i nye kontekster – og på den måde bidrager til synergi og nytænkning.
 

Uddrag af opgaveporteføljen der skal varetages af den lægefaglige direktør:
  • Medvirke til, at Regionshospital Nordjylland til enhver tid leverer stabil og sikker drift af højeste faglige kvalitet.
  • Fortsætte omstillingen til yderligere ambulant behandling og digital kommunikation for fortsat øget effektivitet og patienttilfredshed.
  • Sikre at hospitalet har en tydelig og markant position i det fremtidige nordjyske sundhedsvæsen, herunder fortsætte udbygningen af det nære og konstruktive samspil med Aalborg Universitetshospital.
  • Bidrage til konsolidering- og den fortsatte udvikling af Talenternes Hus og Center For Klinisk Forskning.
  • Bidrage til strategisk udvikling såvel fagligt som ledelsesmæssigt på hospitalet og gå forrest, når vi skal i mål med udfordrende opgaver.

Som lægefaglig direktør i Regionshospital Nordjylland bliver du en del af en hospitalsledelse, hvor samarbejde på kryds og tværs karakteriserer vores hverdag. Der er plads til højt humør og vi har en uformel omgangstone, hvilket også præger hele hospitalet. Vi er et regionshospital, hvor de fleste kender hinanden, vi har et godt arbejdsmiljø med fokus på medmenneskelighed, også i kontakten med vores patienter.

Læs mere om stillingens indhold og vores forventninger til dig i stillings- og personprofilen.


Praktiske informationer i øvrigt
Stillingens titel er lægefaglig direktør for Regionshospital Nordjylland. Den lægefaglige direktør indgår i hospitalsledelsen og refererer til hospitalsdirektøren.

Stillingen indeholder en attraktiv lønpakke og pensionsordning jf. aftale for lægelige chefer.

Ansøgningsfristen udløber den mandag den 1. juni 2020.
1. samtalerunde foregår den 8. juni.
2. samtalerunde foregår den 25. juni.

Der vil være test og personlig samtale v. MUUSMANN den 10. juni. Tiltrædelse pr. 1. august 2020 eller efter nærmere aftale.

Du er velkommen til at ringe til Lars Mussmann på 40 76 72 27med henblik på en fortrolig uddybning af stillingen. Ligeledes kan hospitalsdirektør Henrik Larsen kontaktes for en fortrolig uddybning af stillingen på 41 18 32 65.



Mere om Regionshospital Nordjylland
Regionshospital Nordjylland betjener den nordlige del af regionen. Hospitalet er geografisk lokaliseret med akuthospital i Hjørring, et lokalhospital med kirurgiske og medicinske funktioner i Frederikshavn, en neurorehabiliteringsenhed i Brønderslev og et gigt- og rygcenter i Skagen. Vi udvikler vores udredning, behandling og pleje, så vi altid er blandt de bedste hospitaler inden for de specialer, vi løfter. Til gavn for vores patienter. Medarbejderne er hospitalets vigtigste ressource, og vi bestræber os på at tilbyde de uddannelsesmæssige og kompetenceudviklende aktiviteter, som medarbejderne efterspørger. Læs mere om Regionshospital Nordjylland.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Henrik Larsen
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    7096
  • Quick-nr.
    391257
  • Indrykningsdato
    05-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Henrik Larsen
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    7096
  • Quick-nr.
    391257
  • Indrykningsdato
    05-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.