Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C

Bioanalytiker til Leukocyt- og Stamcellelaboratorium

Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense søger 1 bioanalytiker til et 1-årigt vikariat på fuld tid fra den 1. august 2020, eller efter aftale.

Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA), består af blodbanken (produktionslinjen), vævscenteret samt en række specialiserede laboratorier inden for blodtypeserologi, autoimmune sygdomme, molekylærbiologi, HIV og hepatitis, samt leukocytrelaterede sygdomme. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, sygeplejersker, bioanalytikere, laboranter, paramedicinere, medicinstuderende, sekretærer samt cand.scient´er.

I Leukocyt- og Stamcellelaboratoriet arbejdes der med 

  • analyser relateret til udredning af immundefekter
  • monitorering af HIV-patienter
  • stamcelletransfusion af cancerpatienter
  • proteinanalyser
  • projektorienteret forskningsarbejde 

I Leukocyt- og Stamcellelaboratoriet udføres en stor del af analyserne på automatiseret udstyr, men der udføres også manuelt analysearbejde.

Der er 5 bioanalytikere i Leukocyt- og Stamcellelaboratorium, samt en cand.scient. som er Afsnitsleder. Herudover er der varierende antal studerende fra Bioanalytikeruddannelsen og Syddansk Universitet. I 2018 havde Leukocyt- og Stamcellelaboratorium mere end 20.000 analyser.

Arbejdstider

Dagligt er arbejdstiden mellem 07.30-16.00.

Der er rådighedsvagt mellem 08.00 – 20.00 på lørdage, og evt. på helligdage. Efter et grundigt teoretisk og praktisk oplæringsforløb vil du skulle deltage i vagtordningen.

Vi ser gerne at du

  • har kendskab til immunologisk analysearbejde
  • har gode samarbejdsevner, trives med at have travlt og er frisk på nye udfordringer
  • har lyst til at arbejde i et laboratorium med fokus på høj kvalitet og service

Vi tilbyder

  • en grundig oplæring, både teoretisk og praktisk
  • et højt fagligt niveau
  • gode kollegaer
  • et team hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation, nysgerrighed og godt humør er nøgleord
  • mulighed for faglig og personlig udvikling ved deltagelse i valideringer, forskningsprojekter, seminarer, mv.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte laboratoriets leder, cand.scient. Christian Nielsen på telefon 6018 8922.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet, Danske Bioanalytikere.

OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i

arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.

Ansættelsessamtaler

Vi holder ansættelsessamtaler den 16. juni 2020.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Helle Ottesen Andersen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    211032
  • Quick-nr.
    391302
  • Indrykningsdato
    05-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Helle Ottesen Andersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    211032
  • Quick-nr.
    391302
  • Indrykningsdato
    05-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.