Region Nordjylland

Fertilitetsenhed

Søndre Skovvej 3, 9000 Aalborg

Bioanalytiker til laboratoriet

Bioanalytiker til laboratoriet i Fertilitetsenheden, Aalborg Universitetshospital

Har du lyst til at blive en del af et velfungerende team på Fertilitetsenheden, Aalborg UH, så kan du være vores nye kollega
Vi søger per 1. august 2020 en engageret og ansvarsbevidst bioanalytiker, der ønsker medansvar og arbejdsopgaver indenfor et spændende speciale.

Vi tilbyder
Du vil opleve et tæt tværfagligt samarbejde i et speciale, som er i løbende udvikling, og hvor bioanalytikeren bidrager med højt fagligt kompetenceniveau. Der er fokus på det gode, positive arbejdsmiljø, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden, omgangstonen er god og arbejdsglæden vægtes højt.

Om specialet
Fertilitetsenheden varetager alle former for udredning og behandling af ufrivillig barnløshed. Enheden har højt specialiseret funktion og varetager Præimplantations Genetisk Testning (PGT/ægsortering) for Vestdanmark.
I 2019 havde klinikken 650 IVF/ICSI-behandlinger, heraf 175 med præimplantationsdiagnostik (PGT), 550 inseminationsbehandlinger og 700 behandlinger med nedfrosne embryoner.
Herudover foretages udredning af nedsat sædkvalitet og udredning af kvinder med gynækologiske endokrine tilstande.
Klinikken har fokus på uddannelse, forskning og udvikling.
Klinikken er en travl arbejdsplads med et engageret personale bestående af læger, sygeplejersker, bioanalytikere, biolog og sekretærer. Tæt samarbejde mellem faggrupper er en del af strukturen.
 
Funktion
Stillingen er tilknyttet aktiviteter i laboratoriet, hvor bioanalytikeren vil indgå i det daglige arbejde.
Personalet i laboratoriet består af en biolog og 7 bioanalytikere.
Som bioanalytiker på Fertilitetsenheden, vil du varetage alle laboratorieprocedurer i forbindelse med den moderne fertilitetsbehandling, såsom analyse og oprensning af sædprøver, at finde embryoner (æg) under aspiration, fertilisering af embryonerne inklusiv mikroinsemination (ICSI), dyrkning og kvalitetsvurdering af embryoner og blastocyster, vitrifikation (nedfrysning) og opvarmning af blastocyster mm.
 
Hvis ikke du har erfaring med arbejdet som IVF-bioanalytiker, vil du gennemgå en grundig oplæring i funktionerne i specialet.
 
Stillingen er normeret til 32 timer ugentligt og inkluderer weekendarbejde. 
 
Vi forventer
  • At du har en godkendt bioanalytikeruddannelse
  • At du er en teamplayer, som kan inspirere og være løsningsorienteret
  • At du er forandringsparat og fagligt velfunderet
  • At du er mødestabil, ansvarsbevidst og prioriterer kvalitet i arbejdsopgaverne
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
 
Yderligere oplysninger
Kunne du tænke dig at blive en del af teamet eller har du spørgsmål i forhold til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til vores afsnitsledende sygeplejerske Inge Margrethe Poulsen. Telefon: 23 11 30 82, E-Mail: ingemargrethep@rn.dk.

Ansøgningsfrist
05.06.2020
 
Samtaler forventes afholdt
Uge 25
 
 
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    inge margrethe Poulsen
  • Adresse
    Søndre Skovvej 3, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    7121
  • Quick-nr.
    391437
  • Indrykningsdato
    07-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    05-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Søndre Skovvej 3, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    inge margrethe Poulsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    7121
  • Quick-nr.
    391437
  • Indrykningsdato
    07-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    05-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.