Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Sygeplejerske til barselsvikariat, integreret afsnit SL4, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Vil du prøve psykiatrien?

En af vores kollegaer er hjemme på barsel, hvorfor vi søger hendes vikar.

Så nu har du chancen for at prøve kræfter med psykiatrien, på et integreret sengeafsnit med plads til 17 patienter.

Vil du være en del af vores sammenhold? Vil du os og ikke mindst vores patienter, og er du indstillet på at lære og lære fra dig? Så er vi klar til at byde dig velkommen som vores nye kollega og hjælpe dig godt i gang. Vi har erfaring i psykiatrisk sygepleje fra et og helt op til 30 år. Vi tror på at vore forskellighed gør os alle bedre.

Stillingen er på 32 - 37 timer pr. uge med start 1. september 2020 eller snarest muligt og af 1½ års varighed. Du skal indgå i skiftende vagter herunder også weekendvagt. Vi bestræber os – så vidt muligt - på at imødekomme ønsker om vagter.

SL4 er et 17 sengs integreret afsnit, hvor de 8 sengepladser er til patienter med affektive lidelser.

Tværfagligt er personalegruppen sammensat af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, halvt af hver.

Der ud over består personalegruppen af aktivitetsmedarbejder, peer-medarbejder, socialrådgiver, psykiatere/læger og psykologer.

Vores kerneopgave er i samarbejde med det øvrige personale i huset, at yde respektfuld, og relationsbaseret pleje og behandling til psykisk syge patienter, der har behov for indlæggelse.

I behandlingstilbuddet arbejder vi bl.a. aktivt med

  • At inddrage patienten i pleje og behandling
  • At tilstræbe at arbejde ud fra de miljøterapeutiske principper
  • Motion som en del af aktivitetstilbuddet/behandlingen
  • Psykoedukation, både til indlagte patienter og deres pårørende
  • Integrere safeward i afsnittet
  • Nedbringelse af tvang

Som medarbejder hos os, vil du opleve

  • Høj grad af medbestemmelse
  • Masser af udfordringer og ansvar
  • Et personale der vægter høj faglighed, sparring og refleksion
  • Et tæt samarbejde med stor forståelse og omsorg for hinanden
  • Et afvekslende job hvor ikke to dage er ens

For at give dig de bedste muligheder i dit arbejdsliv, vægter vi udvikling af dine faglige og personlige kompetencer højt.

Vi kan tilbyde dig

  • Introduktion og oplæring der passer dit erfaringsniveau
  • For nyuddannede sygeplejersker eller sygeplejersker uden psykiatrisk erfaring, udarbejder vi et introduktionsprogram der passer til dig
  • Et godt tværfagligt samarbejde
  • Glade og positive kollegaer der elsker udfordringer og er gode til at få bragt smil og humor ind i dagligdagen
  • Mulighed for specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje på sigt
  • Supervision ad hoc
  • Mindre udviklingsopgaver/ansvarsområder ud fra dine faglige kompetencer

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland her.

Lyder dette spændende hører vi meget gerne fra dig. Har du brug for flere oplysninger eller har du lyst til at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Grethe Jensen.

Stillingen skal søges via linket "Søg Jobbet".

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og vi gør opmærksom på, at Psykiatrien i Region Sjælland indhenter referencer og udvidet straffeattest (§22) ved alle ny ansættelser.

 

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi er ved at etablere en Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

 

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Grethe Jensen
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    009251
  • Quick-nr.
    391746
  • Indrykningsdato
    19-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Grethe Jensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    009251
  • Quick-nr.
    391746
  • Indrykningsdato
    19-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.