Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte

Genopslag til Afdelingssygeplejerske/teamleder til type 2 klinikken i Steno Diabetes Center Copenhagen - SDCC

Vil du være en del af en organisation i hastig udvikling?

Så er her mulighed for at blive en del ledelsen af en fokuseret og specialiseret indsats i en unik virksomhed

På SDCC varetager vi ambulant diabetesbehandling og vores aktivitet er fordelt på to matrikler hvor Type 1 behandlingen primært varetages på Niels Steensens vej og Type 2 behandlingen på matriklen på Gentofte Hospital. Vi tilbyder desuden døgndækkende telefonrådgivning til akutte situationer for vores brugere.  

Et nøgleord for vores virke er tværfaglighed og samarbejde – både i selve teamet mellem læger og sygeplejersker, men også med de specialiserede teams på ernærings, øjen- og fodområdet.  

 Vi søger en dynamisk teamleder, som vil være med til at udvikle SDCC, så vi også i fremtiden kan måle os med de bedste i verdenen i behandlingen af diabetes og være forrest i udviklingen af en involverende organisation. Du lægger vægt på personalets trivsel og synlige mål for indsatsen og evner samtidig at skabe en effektiv drift og leder naturligt den daglige arbejdstilrettelæggelse. 

Opgaverne er mange og spændende. Det kommende år skal vi forberede indflytningen til et nyt SDCC på Herlev Hospitals matrikel, en opgave der kræver konstant fokus på nye rammer og muligheder. Vi iværksætter hele tiden nye initiativer for at øge livskvaliteten og nedsætte komplikationerne hos personer med diabetes. Vi har veltilrettelagte flerårige kompetenceudviklingsforløb for vores diabetessygeplejersker.

 Personalegruppen er stabile, dedikerede og erfarne og vi ønsker en leder der evner at fokusere på personalets trivsel, kompetenceudvikling og udvikling af kvaliteten i primært de patientforløb, som er tilknyttet vores type 2 klinik, der er på Gentofte Hospitals matrikel. Herfra varetages også den udgående funktion for diabetesbehandlerteamet på Herlev Hospital.  

 Antallet af patientforløb tilknyttet SDCC vil i de kommende år stige, og ved indflytningen til det nybyggede SDCC i 2021 skal også børn med diabetes tilknyttes SDCC. Sammenholdt med udviklingen på området med nye behandlingsmetoder og teknologiske muligheder stiller det store krav til overblik, evne til at kommunikere om - og udføre en reel langsigtet planlægning.  

 Funktionsområde:

  • Lede og coache personalet og sikre trivsel i hverdagen.
  • I samarbejde med den teamansvarlige overlæge sikre optimal drift og opnåelse af afdelingens fastlagte mål, samtidig med fokus på udviklingspotentialer
  • Varetage den daglige arbejdstilrettelæggelse og kende personalets kompetencer og udviklingsbehov
  • Koordinere særlige vanskelige patientforløb med øvrige afsnit på SDCC 
  • Profilere afsnittet og sikre den sygeplejefaglige udvikling
  • Sikre tæt samarbejde med SDCC´s uddannelsesafdeling, klinisk forskning samt Enhed for sundhedsfremme.
  • Bistå med udvikling, afprøvning og implementering af kvalitetsprojekter i form af supplerende behandlingsinitiativer

 Kvalifikationer:

  • Lyst til at udvikle personalet og samarbejde tværfagligt
  • Evne til at arbejde brugerinvolverende i såvel drift - som udviklingsopgaver
  • Relevant ledelseserfaring
  • Evne til at skabe et godt arbejdsmiljø og holde fokus på kerneopgaven
  • Erfaring med Diabetes eller andre grupper af personer kroniske sygdomme vil være en fordel  
  • Indsigt i regionens personaleadministrative og øvrige administrative systemer

 Vi tilbyder en spændende arbejdsplads:                  

  • Hvor vi værdsætter faglig ledelse
  • Hvor udviklingspotentialet er stort, og der er et sjældent engagement og fordybelse
  • Hvor du indgår i afsnitsledelsen sammen med vores teamansvarlige overlæge
  • Hvor der er tilknyttet en gruppe af kliniske sygeplejespecialister med dyb indsigt i specialiserede områder i diabetesbehandlingen, og som bistår med udvikling af kompetencerne.
  • Hvor der vil være tæt samarbejde og ledelsesmæssig sparring med den øvrige ledelsesgruppe
  • Hvor vi tilbyder relevant lederuddannelse

 SDCC kan tilbyde en grundig introduktion til området og til væsentlige samarbejdspartnere.

Teamlederen referer sygeplejefagligt til oversygeplejersken og med driftsmæssigt ansvar til den samlede klinikledelse. Funktionen varetages i tæt samarbejde med teamansvarlig overlæge på området.

 Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

 Yderligere oplysning om stillingen:

Kontakt ledende oversygeplejerske Dorrit Thorsen på tlf:  2127 0576.

 Ansøgning:

Fremsendes online via linket sammen med CV og dokumentation for uddannelse senest 11.06.20

Ansættelsessamtaler afholdes 16.06.20 og anden samtale d. 25.06.20.

 

Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der har tilknyttet omkring 9.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Kontaktperson
    Lene Hovmand
  • Adresse
    Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224465
  • Quick-nr.
    391754
  • Indrykningsdato
    14-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Adresse
    Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte
  • Kontaktperson
    Lene Hovmand
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224465
  • Quick-nr.
    391754
  • Indrykningsdato
    14-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.