Region Midtjylland

Led- og Bindevævssygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær og barselsvikar ved Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital

Vi søger en lægesekretær til en fast stilling og en barselsvikar til et otte måneders vikariat, evt. med mulighed for forlængelse, gerne med erfaring i det reumatologiske speciale. Begge stillinger er på 37 timer og ledige pr. 1. august 2020 eller snarest herefter.

Lægesekretærerne ved Led- og Bindevævssygdomme arbejder funktionsopdelt og i tæt samarbejde med sygeplejersker og læger. Lægesekretærerne har rotation mellem opgaver som booking, skrivning af notater samt administrative opfølgningsfunktioner i hhv. reception, teamkontorer og sengeafsnit. Den funktionsbestemte organisering giver foruden et solidt fagligt læringsrum et stort kollegialt og socialt sammenhold i lægesekretærgruppen samt på tværs af faggrupper.

Sekretærgruppen har et stort ansvarsområde når det handler om korrekt registrering og der prioriteres derfor løbende undervisning monofagligt heri.

Vi modtager patienter til udredning og behandling af gigt- og bindevævssygdomme og har dagligt et stort patientflow i klinikken og i sengeafsnittet. Lægesekretærgruppen er i nogle funktioner i tæt samarbejde med både sygeplejersker og læger i afdelingen. Det er afdelingens prioritet at højne samarbejdet på tværs af faggrupper og sammen at støtte op om de gode patientforløb. Du får ni lægesekretærkolleger.

Vi kan tilbyde
  • personlig og faglig videreudvikling indenfor det reumatologiske speciale
  • en afdeling, hvor lægesekretærfagligheden sættes højt
  • en stor berøringsflade med mange samarbejdspartnere
  • et spændende og afvekslende job med en stab af dygtige og ansvarsbevidste kolleger, som vil glæde sig til at modtage dig i afdelingen.

Dine væsentligste opgaver vil omfatte deltagelse i rotation med
  • afløser på sengeafsnit i forbindelse med almindelig rotation samt ferie
  • journalskrivning samt sagsbehandling inkl. registrering
  • administrativ opfølgning af ambulante notater skrevet af lægen
  • booking af ambulante kontroller
  • opgaver i forbindelse med visitation/booking af nye patienter
  • telefonisk patientkontakt
  • lettere receptionsarbejde
  • håndtering af prøvesvar samt opfølgningsopgaver relateret til patientens udredning/behandling.

Vi forventer, at du
  • er uddannet lægesekretær
  • gerne har erfaring med det reumatologiske speciale
  • er erfaren i og har et indgående kendskab til MidtEPJ på LPR3 niveau
  • har erfaring med visitationshåndtering i MidtEPJ
  • er konstruktivt indstillet overfor hverdagens mange udfordringer
  • er serviceminded, imødekommende og tillidsvækkende
  • er god til at bevare roen og overblikket, således du i samarbejde med kolleger, skaber de bedste resultater hver dag
  • inspirerer, motiverer og medvirker til et godt arbejdsmiljø
  • har lyst til at være en del af sekretærgruppen på Led- og Bindevævssygdomme
  • er god til at samarbejde såvel monofagligt som tværfagligt, men arbejder også fint selvstændigt

Har du brug for nærmere oplysninger om lægesekretærstillingen er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Lene Kristiansen på 2499 5348.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler uge 24. Vi venter gerne på den rigtige kollega.




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lene Kristiansen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22534
  • Quick-nr.
    391843
  • Indrykningsdato
    15-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Lene Kristiansen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22534
  • Quick-nr.
    391843
  • Indrykningsdato
    15-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.