Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Vil du have indflydelse på den faglige udvikling i retspsykiatrien?

Synes du, at det kunne være spændende at bruge din uddannelse og psykiatriske erfaring til at arbejde med faglig udvikling og kvalitet i den kliniske praksis i retspykiatrien?

Vi leder lige nu efter vores nye kollega, der skal varetage funktionen som klinisk sygeplejespecialist på Psykiatrisk Center Sct. Hans’ afsnit R6. Så hvis du interesserer dig for udvikling af de sygeplejefaglige kompetencer i afsnittet og motiveres af muligheden for reel indflydelse på kvaliteten i den kliniske praksis, så vil vi meget gerne høre fra dig.
 

Lidt om jobbet og dine ansvarsområder

Som en del af Psykiatrisk Center Sct. Hans’ afdeling R varetager vi på R6 den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden. På afsnittet modtager vi derfor patienter, hvor kombinationen mellem deres psykiske lidelser og retslige foranstaltning skaber komplekse behandlingsforløb. En udfordrende og spændende opgave der kræver en særlig ekspertise.

Som klinisk sygeplejespecialist har du ansvar for udøvelse og udvikling af klinisk evidensbaseret sygeplejepraksis på avanceret niveau. Din kerneopgave er således at medvirke til udvikling af sygeplejegruppens teoretiske og kliniske kompetencer, samt sikre og udvikle dokumentation og evalueringen af den kliniske sygepleje. Du får dermed et medansvar for at øge fagligheden og kvaliteten i afsnittet og bidrage til udvikling af dine kollegaers kompetencer gennem sidemandsoplæring, vejledning og undervisning.

Du vil fungere som rollemodel og faglig ekspert for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i afsnittet. Dette med henblik på at øge den sygeplejefaglige kvalitet i praksis. En af dine opgaver bliver derfor også at arbejde med kvalitetsforbedringer samt indtænke og implementere nye initiativer på baggrund af forskningsbaseret praksis.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med afsnittets ledelse, der består af afdelingssygeplejersken, den assisterende afdelingssygeplejerske og overlægen. En del af arbejdstiden er i plejen, men du vil sideløbende deltage i udviklingsopgaver i afsnittet og på tværs af Sct. Hans.
 

Lidt om afsnittet

R6 er et af Psykiatrisk Center Sct. Hans 10 retspsykiatriske afsnit. Vi har plads til 9 patienter og er kendetegnet ved at behandle de særlige retspsykiatriske patienter, der ofte har været anbragt på mange forskellige afsnit. Sigtet med behandlingen og plejen er, at patientens mulighed for et selvstændigt liv udvikles, og risikoen for ny kriminalitet forebygges.

Patienterne har mangeartede og komplekse problemstillinger, som betyder at personalesammensætningen er bredt sammensat med både læge, psykolog, socialrådgiver, sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger.

Vi er smukt beliggende ved Roskilde Fjord med en cykelafstand på 2,5 km til Roskilde bymidte og busforbindelser fra Roskilde st. Dertil er vi ved at bygge en ny retspsykiatri ”Udsigten”, hvor vi i 2021 kan flytte i nye rammer med nye og bedre behandlingsmuligheder.
 

Et trygt miljø og et særligt fokus på patientinddragelse

R6 er kendt for at have et trygt og sikkert arbejds- og behandlingsmiljø, da der er en tydelig retning for behandlingen og et højt fagligt niveau. Vi er et stabilt team, der sammen løfter og gør brug af hinandens ressourcer og evner til at fremme både egen og gruppens udvikling.

Vi arbejder meget fokuseret på samarbejde og medinddragelse af patienterne, f.eks. arbejdes der med patientinddragelse ved ansættelser samt funktionen som talsmand for patienterne.
 

Vores forventninger til dig

Vi har brug for, at du er en kyndig klinisk sygeplejerske. Du kender det psykiatriske speciale godt og forstår kompleksiteten i de problemer, patienterne har, og som personalet skal støtte dem i at håndtere. Du brænder for at udvikle den kliniske praksis og interesserer dig for den seneste forskning.

Du har nemt ved at samarbejde med mange forskellige faggrupper, og du har gode formidlingsevner både i tale og skrift. Du er vant til og trives med at undervise, vejlede og støtte kollegaer.
 

Din baggrund

For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være autoriseret sygeplejerske med minimum 5 års klinisk erfaring inden for psykiatrien. Du har en relevant master eller kandidat og gerne den psykiatriske specialuddannelse.

Sidder du med et ønske om nye ansvarsområder og en stor interesse for udvikling og kvalitet i den kliniske praksis, vil vi dog meget gerne høre fra dig, selvom du ikke har en master eller kandidat. Er du motiveret og kvalificeret til opgaven, tilbyder vi gerne muligheden for at videreuddanne dig til klinisk sygeplejespecialist gennem os.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt, hvor du vil indgå i normeringen ved spidsbelastninger.

Ansættelse er efter gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat fra 1. august 2020 eller snarest derefter.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for stillingen.

Søg via linket på siden senest d. 14. juni 2020. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Marianne Friis Lindegaard på marianne.friis.lindegaard@regionh.dk eller på telefon 38 64 24 71.

 

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Marianne Friis Lindegaard
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224515
  • Quick-nr.
    391846
  • Indrykningsdato
    15-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Marianne Friis Lindegaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224515
  • Quick-nr.
    391846
  • Indrykningsdato
    15-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.