Introduktionsstilling i anæstesiologi, Slagelse Sygehus
Introduktionsstilling i anæstesiologi, Slagelse Sygehus
Drømmer du om at uddanne dig til anæstesilæge og arbejde med bedøvelse og håndtering af akut kritisk syge patienter, så er der en etårig introduktionsstilling i anæstesiologi ledig til besættelse henholdsvis pr. 01.09.20 (3000S80-84-i-02) og pr. 01.10.2020 (3000S80-84-i-06).
Slagelse Sygehus er Region Sjællands største akutsygehus og ligger i bekvem transportafstand fra København og Odense. Du vil få god mulighed for introduktion og oplæring i forhold til modtagelse af traumepatienter samt modtagelse og initial vurdering/stabilisering af akut kritisk medicinske og kirurgiske patienter. Afdelingen yder ca. 9.000 anæstesier årligt indenfor ortopædkirurgi, mave-tarm-kirurgi, gynækologi og obstetrik samt ECT.
Da Slagelse Sygehus er en del af Næstved, Slagelse og Ringsted sygehus, planlægges der kortvarige fokuserede ophold på Næstved Sygehus mhp. opnåelse af kompetencer indenfor regional anæstesi og organisering af elektiv kirurgi.
Afdelingen har et levende uddannelsesmiljø og uddannelsestilbuddet til yngre læger er i Region Sjælland yderligere styrket gennem adgangen til betaling af kurser, som søges via puljen for kvalitetsudvikling af Yngre Lægers videreuddannelse. Her vil det være muligt at søge om ALS, ATLS eller andre relevante kurser.
Intensiv Afdeling har 6 sengepladser og behandler årligt ca. 700 intensivpatienter. Der er ligeledes 6 pladser på Intermediær afsnittet, som også er under anæstesiologisk ledelse, hvor der behandles et tilsvarende antal patienter. Som introlæge vil du få 14 dages fokuseret ophold på vores Intensiv Afdeling.
Fordelingen af speciallæger og uddannelsessøgende giver mulighed for en god og alsidig anæstesiologisk grunduddannelse. Vagten er tilrettelagt med to speciallæger og en yngre læge i tilstedeværelsesvagt alle ugens dage, samt yderligere en speciallæge frem til klokken 20 alle dage. Vagtstrukturen giver god mulighed for oplæring og supervision i vagtarbejdet.
Til stillingen ydes der ud over den overenskomstmæssige løn efter lokalaftalen et årligt tillæg på 24.597 kr. på baggrund af klassifikationen af afdelingen og yderligere 13.441 kr., såfremt ATLS eller ALS er gennemført.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Birgitte Schousboe på tlf.nr. 2344 4425 eller uddannelsesansvarlig overlæge Henrik Torup op tlf.nr. 2061 0113.
I forbindelse med ansættelse indhentes § 36 børneattest, hvortil samtykke indhentes i forbindelse med ansættelsessamtale.
Deadline d. 8. juni og der vil blive afholdt samtaler i uge 25-26.
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Vi har viljen til at blive bedre hver dag
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.
Dit behov – vores fælles opgave
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 11, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Henrik Torup - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2020 - Regionens jobnr.
009273 - Quick-nr.
391872 - Indrykningsdato
18-05-2020 -
Ansøgningsfrist
08-06-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×