Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Onkologisk Klinik på Rigshospitalet tilbyder to 1-årige introduktionsstillinger i Klinisk Onkologi

Stillingerne er ledige pr 1.09.20 eller evt. efter aftale (nr. 1301721-22-i-5 og 1301721-22-i-10)

’Når først man har prøvet at være inden for onkologien er der simpelthen ikke nogen problemstillinger der er mere interessante eller nogle patienter som er mere vigtige end den onkologiske patient.’

Klinisk Onkologi er et livskraftigt speciale i konstant udvikling. Vores hverdag er præget af mange nye former for kræftbehandling, avanceret stråleterapi og den fortsatte søgen efter at forbedre vores behandlingsstrategier gennem klinisk og translationel forskning.

Stillingen kræver, at du har mod på - og føler dig inspireret af - at behandle alvorligt syge mennesker, og at være i dialog også med de pårørende. Du er selvstændig, robust, empatisk, god til at kommunikere, og ansvarlig – den faglige indsigt får du undervejs.

Til stillingen er knyttet et uddannelsesprogram med grundig introduktion, superviseret klinisk uddannelse, og 6 dages teoretisk kursus.

Onkologisk Klinik har en høj forskningsaktivitet, og der er gode muligheder for at deltage i forskning og udvikling. Vi har et godt læringsmiljø og en åben læringskultur med plads til spørgsmål. Vi arbejder løbende med at optimere den kliniske uddannelse, patient-læge kontinuiteten og arbejdsmiljøet. Der er god mulighed for at opnå undervisningserfaring, da klinikken deltager i uddannelsen af lægestuderende.

Efter introduktion fungerer du selvstændigt under supervision i ambulatoriet og på stuegang. Ambulatorie-funktion udgør størstedelen af arbejdstiden. I løbet af introduktionsstillingen vil du primært arbejde i 2 af 5 teams: Brystkræft; lungekræft og kræft i hoved-hals området; mave-tarm kræft; gynækologisk kræft og CNS; eller kræft i urinveje og prostata. Derudover omfatter uddannelsen også introduktion til stråleterapi. Vagtbelastningen er lav med tilstedeværelsesvagt – i hverdagen A/N og i weekenden døgnvagt.

Som en del af introduktionsstillingen afholdes speciale-specifikke kurser i antineoplastisk behandling, stråleterapi, og Good Clinical Practice (GCP) samt det almene kursus i pædagogik. Der er mulighed for deltagelse i andre kurser, der supplerer din uddannelse.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Klinikchef, professor, PhD Ulrik Lassen ulrik.lassen@regiongh.dk (tlf: 3545 8923) eller Uddannelsesansvarlig overlæge PhD Eva Soelberg Vadstrup (eva.maria.soelberg.vadstrup@regionh.dk, tlf: 3545 9691)

Målbeskrivelse for specialet Klinisk Onkologi, udarbejdet af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (december 2013), findes på: sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Yderligere oplysninger om uddannelsen kan findes her: DSKO’s hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger.

Motiveret ansøgning med vedhæftet CV og kopi af autorisation sendes via link:

senest tirsdag d. 2. juni 2020 kl. 12.00 og samtalerne vil blive afholdt tirsdag d. 16.06.20.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet & Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Eva Maria Soelberg Vadstrup
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    1301721-22-i-5 og 1301721-22-i-10
  • Speciale
    Almen medicin & Gynækologi og obstetrik & Intern Medicin & Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    224570
  • Quick-nr.
    391976
  • Indrykningsdato
    19-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet & Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Eva Maria Soelberg Vadstrup
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    1301721-22-i-5 og 1301721-22-i-10
  • Speciale
    Almen medicin & Gynækologi og obstetrik & Intern Medicin & Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    224570
  • Quick-nr.
    391976
  • Indrykningsdato
    19-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.