Region Midtjylland

Led- og Bindevævssygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Afdelingslæge ved Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital

Hermed opslås en stilling som afdelingslæge til besættelse 1. august 2020 eller efter aftale. Der søges speciallæge med særlige kompetence og indenfor området vaskulitissygdomme.

Led- og Bindevævssygdomme
Afdelingen er en reumatologisk specialafdeling med et optageområde på hovedfunktionsniveau på ca. 350.000 borgere. Afdelingen varetager højt specialiseret funktion og modtager patienter hertil fra hele regionen og fra det vestdanske område. Afdelingen har syv sengepladser og stor klinikfunktion med ca. 20.000 årlige kontakter.

Lægebemandingen består af 1 ledende overlæge, 1 klinisk lærestolsprofessor , 5 overlæger, heraf 1 i kombinationsstilling med Aarhus Universitet, 3 afdelingslæger, 13 læger i hoveduddannelse og 2 i introduktionsstilling.

Afdelingsledelsen varetages af ledende overlæge og oversygeplejerske som refererer til hospitalsledelsen. 

Afdelingens forskning ledes af den kliniske lærestolsprofessor. Alle på afdelingen er forpligtet til at stimulere til og deltage i faglig udvikling og forskning, som aktuelt vedrører såvel basal som klinisk reumatologi og epidemiologi. Til afdelingen er knyttet forskningslaboratorium. Forskningssamarbejdet er udbredt og omfatter såvel nationalt som internationalt netværkssamarbejde.

Afdelingen har en intensiv uddannelseskultur, hvor enhver ansat er forpligtet til at deltage aktivt som underviser og i egen uddannelse. Afdelingen har en åben-dør politik som en integreret del af uddannelses- og samarbejdsmiljøet. Der lægges stor vægt på tværfagligt såvel som tværsektorielt samarbejde indenfor klinik, uddannelse og forskning.

Kliniske funktioner
Varetagelse af funktion i Klinik og sengeafsnit.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat af speciallæge i Intern Medicin:Reumatologi, der har kompetencer indenfor alle 7 lægeroller. Der ønskes ansøgere med en stærk klinisk og videnskabelig baggrund, herunder gerne med erfaring indenfor vaskulitisområdet.Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her og bedes udfyldt.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysningerne fås ved henvendelse til ledende overlæge Ulrik Tarp på 4034 3243 eller på ulrtar@rm.dk.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Ulrik Tarp
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22588
  • Quick-nr.
    392075
  • Indrykningsdato
    20-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Ulrik Tarp
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22588
  • Quick-nr.
    392075
  • Indrykningsdato
    20-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.