Region Midtjylland

BUA Sekretær AUH

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

1-årigt vikariat lægesekretær til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), Skejby søger vi 1 lægesekretærkollega til 1-årigt vikariat i Psykoedukation. Stillingen er på 37 timer/ugen og ledig til besættelse fra 1. august 2020 eller efter nærmere aftale.

Psykoedukation er en del af behandlingen i BUA, hvor patient og pårørende kan blive tilbudt et kursusforløb, også kaldet Psykoedukation.
Det er en faglig beslutning, hvem der bliver tilbudt dette, da det skal give mening i det samlede behandlingsforløb. Tilbuddet findes under diagnosegrupperne ADHD/ADD, autisme og personlighedsforstyrrelser. Her modtager man i større grupper af forældre, patienter eller søskende generel undervisning om sygdommen og de pædagogiske strategier.

Du indgår sammen med de øvrige 3 lægesekretærkolleger i Psykoedukations daglige opgaver; Kursusplanlægning, koordinering af patientforløb, booking, registrering og kvalitetsopfølgning af patientforløb samt telefonsamtaler med patienter, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.

Du bliver en del af en kompetent lægesekretærgruppe med stor erfaring. Hverdagen er travl men med gode samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder.
Har du, som os, en positiv indstilling til dit arbejdsliv, et ønske om fortsat at udvikle såvel dine personlige som lægesekretærfaglige kompetencer - så er denne stilling måske noget for dig.
Vi arbejder med rotation i opgaverne, hvilket kan inkludere enkelte weekendvagter årligt. Du skal være indstillet på at kunne indgå i alle opgaver som løses af lægesekretærerne.
Vi samarbejder tæt med afsnittets øvrige faggrupper og medvirker til at sikre det gode patientforløb.
Der kan indimellem forekomme journalskrivning, men det er p.t. ikke en del af de faste daglige opgaver.

Jobprofil for stillingen

Vi tilbyder
  • et godt tværfagligt samarbejde
  • åbenhed overfor initiativer og gode idéer til optimering af fx opgaveløsning
  • afvekslende arbejdsopgaver
  • mulighed for faglig og personlig kompetenceudvikling
  • et spændende job på en arbejdsplads i stadig udvikling
  • et kompetent sekretærteam

Du er
  • uddannet lægesekretær, engageret og brænder for faget og dets muligheder
  • positiv og har lyst til tværfagligt samarbejde
  • rutineret bruger af Midt-EPJ og Office pakken
  • fortrolig med forløbsbooking, dog ingen betingelse
  • klar til at tage nye udfordringer op
  • interesseret i at arbejde med forandringsprocesser
  • fleksibel i opgaveløsning og god til at prioritere
  • fleksibel med hensyn til arbejdstid, p.t. i tidsrummet hverdage kl. 08.00-16.00.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretærteamet for Psykoedukation på tlf. 7847 3029, mail: ps.buc.psykoedukation@rm.dk eller ledende lægesekretær Hanne Lauritsen på tlf. 2042 1878, mail: halait@rm.dk
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres her eller hos afsnitsledelsessekretær Rikke Vad rikvad@rm.dk.
Du kan læse mere om Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside: www.bua.rm.dk.

Ansøgningsfrist den 8. juni 2020  
Samtaler forventes afholdt den 17. juni 2020


Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV). De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format. Skulle du have problemer med dette, så kontakt Yvonne Nielsen på tlf. 2162 1256.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Klinik for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtager årligt 4.500 eksterne henvisninger (2019) og der er kontakt med 8.784 unikke cpr.nr.(2019) Afdelingen har et nettobudget på 282,3 mio. kr. (2019) og 522 årsværk fordelt på 632 medarbejdere (2019).


Børne- og Ungdomspsykiatrien i Herning flyttes i 2021 til Gødstrup.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Hanne Lauritsen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22665
  • Quick-nr.
    392154
  • Indrykningsdato
    25-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    08-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Hanne Lauritsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    22665
  • Quick-nr.
    392154
  • Indrykningsdato
    25-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    08-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.