Overlæge/afdelingslæge til Hjerteafdelingen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Vi søger en speciallæge i intern medicin: kardiologi, der har lyst til at være en del af en stor og ambitiøs hjerteafdeling, og som visionært og engageret vil bidrage til den fortsatte faglige udvikling af vores afdeling.
Personlige egenskaber
- Du sætter patienten først og kan samarbejde såvel mono- som tværfagligt og dermed bidrage til at skabe gode patientforløb
- Du er en person, som ser muligheder i stedet for begrænsninger
- Du engagerer dig, har visioner og er motiveret for at bidrage både menneskeligt og fagligt til en velfungerende afdeling
- Du har gode kommunikationsevner
Dine kompetencer
- Dansk autorisation som speciallæge i intern medicin: kardiologi
- Bred og relevant faglig viden og erfaring
- Gode kompetencer indenfor ekkokardiografi
Dine arbejdsopgaver
Udredning og behandling af akutte kardiologiske patienter ved funktion i vores akutafsnit, herunder vagtfunktion på Bispebjerg matriklen. Varetagelse af kardiologiske udredningsforløb i vores specialiserede klinikker på Frederiksberg matriklen, hvor tilknytning kan aftales afhængig af ansøgers kompetencer.
Det forventes, at speciallægen deltager aktivt i afdelingens forsknings- og kvalitetsprojekter samt medvirker til varetagelse af afdelingens uddannelsesforpligtigelser – herunder indgår i funktionen som vejleder for yngre læger.
Vi tilbyder dig
- Mulighed for faglig stor bredde indenfor specialet kardiologi
- Varieret hverdag
- Godt arbejdsmiljø, gode kolleger og fleksibel arbejdsplanlægning
- Lydhør og udviklingsorienteret afdelingsledelse
- Gode muligheder for fortsat personlig og faglig udvikling, herunder efteruddannelse
Hjerteafdelingen har ca. 300 ansatte og har funktion på både Bispebjerg- og Frederiksberg matriklen. På Bispebjerg Hospital har vi tre sengeafsnit med i alt 60 senge og et hjertelaboratorium, hvor der udføres pacemakeroperationer og KAG. På Frederiksberg Hospital har vi et stort ambulatorium og en forskningsafdeling med 3 professorer. Om nogle år samles alle funktioner på BBH, når Nyt Hospital Bispebjerg er færdigbygget.
Du får kontorplads på Bispebjerg Hospital med adgang til hyggelige haver, god kantine og gratis parkering i hospitalets parkeringshus.
Du kan læse mere om Hjerteafdelingen på www.bispebjerghospital.dk og www.frederiksberghospital.dk
Løn- og ansættelsesforhold
Tiltrædelse 01.09.20 eller efter aftale. Stillingen er forbundet med vagtforpligtelse.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger/Yngre Læger indgåede overenskomst.
Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i speciallægeordningen, jf. vejledningen: ”Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger” gældende fra den 25. juni 2013.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er 10. juni 2020 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 25, 19. juni 2020.
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til de 7 kompetenceområder, og der lægges vægt på, at du i videst muligt omfang dokumenterer kvalifikationer inden for disse kompetencer.
Ansøgning, CV, publikationsliste samt dokumentation af formelle og faglige kompetencer bilægges ansøgningen og sendes online via linket herunder. Publikationer ønskes ikke medsendt, men rekvireres, hvis det måtte ønskes.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Ida Gustafsson på telefon 2177 8226.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Ida Gustafsson - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2020 - Regionens jobnr.
224661 - Quick-nr.
392191 - Indrykningsdato
26-05-2020 -
Ansøgningsfrist
10-06-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×