Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Niels Andersens Vej, 2900 Hellerup

Lægesekretær søges til klinik for Gigt- og Rygsygdomme, Gentofte Hospital

Vi søger en lægesekretær til klinik for Gigt- og Rygsygdomme, Gentofte Matriklen fra 1. september 2020 eller snarest derefter.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Vi er en del af Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet, som også har funktioner på Blegdamsvej, Frederiksberg, Hillerød og Glostrup.

Vi varetager udredning og behandling af patienter i ambulant forløb med diagnoser indenfor gigt- og rygsygdomme. Behandlingen af patienterne er tværfagligt.

I afsnittet arbejder vi ud fra visionen om at udvikle Værdiskabende, Rigtige og Rettidige patientforløb for og med patienten. I 2018 igangsatte vi et 3-årigt projekt ”Tværfaglig artritklinik”, hvor fokus er det tværfaglige teamarbejde, patientinddragelse og værdibaseret styring, samt værdien set ud fra et patientoplevet perspektiv. Projektet er medarbejderstyret.

Vi er i alt 11 sekretærer, 11 sygeplejersker, 17 læger og 5 fysioterapeuter. Klinikken er velfungerende med mange varierende sekretæropgaver. Vi afholder sekretærmøder ugentligt og en gang om måneden afholdes der tværfaglige teammøder og tværfagligt fællesmøde.

Vi kan tilbyde:

  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi vægter samarbejde og åben dialog højt.
  • Varierende arbejdsopgaver i Sundhedsplatformen såsom journalskrivning, visitation, indkaldelse af patienter mm.
  • Patientkontakt, både telefonisk og personligt
  • Grundig oplæring
  • Skønne kolleger med godt humør og stærkt sammenhold

 Vores ambulatorium har eftermiddagsåbent hver onsdag, og du skal derfor forvente at have en onsdagsvagt til kl. 18, hver anden måned, ellers vil arbejdstiden være i tidsrummet 8-15:30 mandag til fredag og fri i weekenden.

Vi forventer:

  • At du er uddannet lægesekretær
  • At du er fleksibel og motiveret for at lære nyt
  • At du har gode samarbejdsevner
  • At du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • At du har erfaring med Sundhedsplatformen
  • At du har et godt humør, selv når der er travlt
     

Har ovenstående vakt interesse, eller ønsker du at få mere at vide om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Pernille Lyngsie, på telefon 3867 3225.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV.

Ansøgningsfrist er onsdag den 17.06.20, kl. 12:00.

Samtaler afholdes i uge 26.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Lone Qvistgaard
  • Adresse
    Niels Andersens Vej, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    224663
  • Quick-nr.
    392207
  • Indrykningsdato
    26-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Niels Andersens Vej, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Lone Qvistgaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    224663
  • Quick-nr.
    392207
  • Indrykningsdato
    26-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.