Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Introduktionsstilling i Samfundsmedicin Enhed for Patientsikkerhed og Patientjura, Center for Sundhed, Region Hovedstaden

Har du lyst til at arbejde i et speciale, der har fokus på at påvirke sundhedsvæsenets udvikling og organisering? Har du lyst til at arbejde med læring og forbedring af patientsikkerheden i Region Hovedstaden? Så skal du være introlæge hos os.

Specialet
I samfundsmedicin anvender vi viden og færdigheder fra det kliniske lægelige arbejde sammen med viden og færdigheder fra jura, samfundsvidenskab, sociologi samt sociologisk og epidemiologisk metode. Den administrative del af samfundsmedicin arbejder oftest på gruppeniveau med udvalgte grupper af befolkningen eller på samfundsniveau hvor folkesundheden for hele befolkningen er målet.

 

Hvem er vi – og hvad kan du blive god til hos os.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med gode muligheder for at blive rigtig god til alle introstillingens kompetencemål – administrativ sagsbehandler, mødedeltager, teamdeltager og underviser.

Enheden består af 25 engagerede medarbejdere med forskellig faglig baggrund og en bred opgaveportefølje. Du vil få stor indsigt i sundhedsjura, sundhedsvæsenets administrative opbygning og organisering samt metoder inden for patientsikkerhed og kvalitetsudvikling.

I enheden er der ansat en samfundsmedicinsk hoveduddannelseslæge som bliver din vejleder i det daglige. Den uddannelsesansvarlige overlæge er speciallæge i samfundsmedicin og ansat i naboenheden Kvalitet i Sundhedsvæsenet.  Arbejdstiderne er fleksible og der er ingen vagtforpligtigelse. 

Enheden er én af 9 enheder i Center for Sundhed. I den centrale administration lægges der vægt på tillid og åbenhed i samarbejdet på alle niveauer og på at have et helhedssyn i arbejdet i forhold til hele Region Hovedstadens organisation.

 

Arbejdsopgaver
Enhed for Patientsikkerhed og Patientjura løser en bred vifte af opgaver inden for fagområdet Patientsikkerhed. Du vil blive en del af et team på 10 medarbejdere, hvoraf mange er sundhedsfaglige. Teamet arbejder med drifts- og udviklingsopgaverne indenfor patientsikkerhedsområdet på det regionale niveau. Vi varetager den overordnede, regionale risikomanagerfunktion for alle hospitaler, psykiatri, praksissektor og det tværsektorielle område.

Vi støtter op om patientsikkerhedsarbejdet på de enkelte hospitaler og praksis.  Vi har et tæt samarbejde med kommunerne omkring de tværsektorielle hændelser og med Styrelsen for Patientsikkerhed og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Dine opgaver er fx:

  • Sagsbehandle og analysere temaer fra de utilsigtede hændelser på praksissektorområdet.
  • Bearbejdning af data fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
  • Facilitere regionale patientsikkerhedsanalyser.
  • Deltager i risikovurdering af patientsikkerhedsbrist.
  • Kontaktperson på patientsikkerhedsområdet for et af regionens hospitaler.
  • Undervise på patientsikkerhedsområdet.
  • Deltage i besvarelse af politikerspørgsmål og pressesager.
     

Dine kompetencer
Du er uddannet læge med ret til selvstændigt virke. Du vil gerne afprøve om samfundsmedicin er et speciale for dig, og du finder mening i at arbejde med at udvikle sundhedsvæsnet på et overordnet organisatorisk niveau.

Vi forventer desuden, at du:

  • Har lyst til at lære at koordinere og facilitere analyser af alvorlige utilsigtede hændelser.
  • Interesserer dig for både kvantitative og kvalitative data, herunder har lyst til at arbejde med data i Dansk Patientsikkerheds Database og databearbejde i Excel.
  • Har lyst til at lære mere om hvordan sundhedsvæsenet administration spiller ind i et politisk system
  • Har lyst til at udvikle dine kommunikative kompetencer - både mundtligt og skriftligt.

 

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en 1-årig introduktionsstilling (stillingsnummer 130A010-91-i-01) med tiltrædelse 1. august 2020 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.


Ansøgningsfrist og kontaktinformation
Du kan få mere at vide på www.regionh.dk og du er velkommen til at kontakte teamkoordinator Helle Søgaard Frappart helle.soegaard.frappart@regionh.dk mobil 20363374 om arbejdsopgaverne, eller hoveduddannelseslæge Line Sylvest Rasmussen line.rasmussen.11@regionh.dk telefon 21435367 om livet som uddannelseslæge, eller uddannelsesansvarlige overlæge Perle Darsø perle.darsoe.01@regionh.dk telefon 38 66 53 67 om samfundsmedicinsk speciallæge uddannelse.

 

Ansøgning
Ønsker du at søge stillingen – ansøg venligst via linket på siden.


Ansøgningsfrist
mandag den 15. juni 2020 kl. 10:00. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted d. 22. juni 2020. 

Arbejdsgiver: Region Hovedstaden, Koncerncentrene

Adresse: Kongens Vænge 2B, 3400 Hillerød

Fakta om Region Hovedstadens hospitalsvæsen

Region Hovedstadens hospitalsvæsen er Danmarks største. Det består af 6 somatiske hospitaler og et psykiatrisk hospital. Hvert år har de somatiske hospitaler ca. 3 mio. patientbesøg, og ca. 400.000 indlæggelser og udfører over 225.000 operationer. Det svarer til, at der hver dag behandles ca. 13.000 patienter på regionens somatiske hospitaler.

Enhed for Patientsikkerhed og Patientjura er fysisk placeret på Regionsgården i Hillerød. Yderligere oplysninger om Center for Sundhed findes på regionens hjemmeside. 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Kontaktperson
    Sanije Aslani
  • Adresse
    Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    224669
  • Quick-nr.
    392225
  • Indrykningsdato
    29-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Adresse
    Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Sanije Aslani
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    224669
  • Quick-nr.
    392225
  • Indrykningsdato
    29-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.