Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Er du sygeplejerske og overvejer du om ledelse kunne være noget for dig?

Kan du lide at have det fulde overblik og drømmer du om en karriere indenfor ledelse? Så giver vi dig lige nu muligheden for at prøve det af i et 12 måneders vikariat på afsnit M21 på Sct. Hans i Roskilde. Vi sørger for, at du bliver godt klædt på til opgaven!

På Psykiatrisk Center Sct. Hans afdeling for behandling af dobbeltdiagnose patienter søger vi en assisterende afdelingssygeplejerske. Det er en spændende stilling, hvor du i tæt parløb med afdelingssygeplejersken får mulighed for at udvikle dine lederkompetencer.
 

Din rolle og ansvarsområder som assisterende afdelingssygeplejerske

Med udgangspunkt i den kognitive referenceramme hjælper vi patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (dobbeltdiagnose). Som assisterende afdelingssygeplejerske står du for den daglige tilrettelæggelse af arbejdet for det ene af afsnittets to teams. Sammen med teamet sikrer du, at der ydes den bedst mulige pleje og behandling til afsnittets patienter.

Dine arbejdsopgaver kommer til at spænde bredt. Udover dine opgaver som plejeforløbsansvarlig sygeplejerske bliver du en central sparringspartner for ledelsen og får ansvaret for den faglige ledelse og sparring i teamet. Dertil står du for den daglige koordinering af teamets arbejdsopgaver og hjælper afdelingssygeplejersken med administrative opgaver, fordeling af medarbejderressourcer og varetagelsen af introforløb og mentorsamtaler.

Du refererer til afdelingssygeplejersken, men for at sikre den bedst mulige løsning af opgaverne, indgår du i et tæt samarbejde med afsnittets anden assisterende afdelingssygeplejerske.
 

Lidt om os og vores specialisering i dobbeltdiagnosebehandling

Afsnit M21 er beliggende i Fjordhus, der er omsluttet af de naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov. Det er et integreret afsnit med plads til 26 patienter og er som en del af Afdeling M førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker. ”Vi har fokus på det hele menneske og integrerer behandlingen, hvilket faktisk gør, at der er mange, der går herfra clean.” – Sygeplejerske, Afdeling M.

Du bliver en del af et fællesskab, hvor faglighed og kvalitet prioriteres i alt hvad vi gør. Vi vægter faglig sparring højt og er meget passioneret omkring specialet og det terapeutiske arbejde med patienterne.
 

Hvorfor skal du søge job hos os?

  • Planlagt indlæggelse & tid til fordybelse
    Patienterne er frivilligt indlagt og ved, gennem forsamtaler, hvad behandlingen indebærer. Du kommer derfor til at arbejde med patienter, der er motiverede for at udvikle sig og opbygge en stabil hverdag. Anvendelse af tvang er af samme årsag minimal. Behandlingsforløbene er på op til 3 måneders varighed, hvilket giver dig mulighed for at arbejde indgående med patienterne samt følge op og handle på udsving.
     
  • En terapeutisk tilgang til behandlingen. Vi er en afdeling, der arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi er fuldt integreret i tilgangen til patienterne og kulturen på afsnittet.
     
  • Fokus på en god start og faglig udvikling. Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du kommer godt fra start. Derfor skræddersyr vi din introduktion til afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring.
     

Vores forventninger til dig

Du er autoriseret sygeplejerske og har mindst to års psykiatrisk erfaring. Du er nysgerrig på en karriere indenfor ledelse.

Vi søger DIG, der tager ansvar og er god til at prioritere dine opgaver i hverdagen. Du er god til at vejlede andre og er indstillet på at ”gå foran”. Derudover forventer vi at;

  • Du har en anerkendende og respektfuld tilgang til kollegaer og patienter
  • Du udviser overblik, engagement og gennemslagskraft
  • Du understøtter god trivsel og kommunikation i teamet
     

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er et fuldtidsbarselsvikariat, der løber fra d. 1. august 2020 – 31. juli 2021. Du vil primært indgå i dagvagterne og der vil være weekendarbejde hver 4. weekend.

Ansættelse er efter gældende overenskomst. Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at starte en ledelseskarriere.

Søg via linket på siden senest d. 21. juni 2020. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler d. 25. juni 2020.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Katia Friis Nielsen på 38 64 21 82. Vi inviterer også gerne på en kop kaffe og en rundvisning, hvis du kunne have lyst til at besøge vores skønne omgivelser og opleve stemningen på et integreret afsnit.
 

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Katia Friis Nielsen
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224782
  • Quick-nr.
    392464
  • Indrykningsdato
    29-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Katia Friis Nielsen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224782
  • Quick-nr.
    392464
  • Indrykningsdato
    29-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.