Overlæge med speciale i Intern medicin - Nefrologi søges til Medicinsk Afdeling, SUH Roskilde
Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde ønsker at ansætte en overlæge i nefrologi til at være lægefagligt ansvarlig i dialyse-afsnittet i Roskilde med start fra den 1. august 2020 eller snarest derefter.
Medicinsk Afdeling:
Medicinsk Afdeling er en stor afdeling med mange forskellige opgaver. Der varetages regionsfunktion inden for nefrologi, infektionsmedicin og lungemedicin, og der modtages akutte og elektive patienter i disse specialer samt enkelte akutte patienter inden for det intern medicinske hovedområde. Afdelingen varetager primært specialiserede funktioner inden for de tre grenspecialer, mens indlagte patienter med almene, ikke – specialiserede lidelser overvejende håndteres på regionens øvrige sygehuse.
Afdelingen har 3 sengeafsnit med i alt 50 senge og en omfattende ambulant produktion med ca. 50.000 årlige konsultationer/behandlinger.
Under Medicinsk Afdeling hører også Diagnostisk Center og dialyseafsnittene i Roskilde og i Nykøbing Falster.
Arbejdsopgaver
Overlægen vil supplere det eksisterende speciallægeteam inden for nefrologien, der per 1. juni 2020 består af 7 overlæger (heraf en specialeansvarlig) og 4 afdelingslæger.
Overlægen vil foruden funktion i dialyseafsnittet indgå i dækningen af de til nefrologien hørende funktioner, sammen med det øvrige nefrologiske speciallægeteam.
Overlægen indgår i den nefrologiske specialevagt og i den fælles intern medicinske bagvagt med en samlet hyppighed på ca. 4 vagter per måned. Vagterne er tilrettelagt som vagt uden for tjenestestedet.
Ansøger skal påregne deltagelse i udefunktion ved hæmodialyse-satellit og ambulatorium på Nykøbing Falster Sygehus, for tiden ca. 2 gange om måneden.
Vi tilbyder
- Stærkt lægefagligt miljø, både bredt intern medicinsk og grenspecialiseret
- Velfungerende tværfagligt samarbejde
- Kort kommunikationsvej til ledelsen
- Mulighed for udvikling af eget specialområde
Kvalifikationer
Der lægges vægt på:
- Dokumenteret erfaring med afsnitsledelse
- Stærke kommunikative kvalifikationer
- Gode samarbejdsevner, såvel mono - som tværfagligt
- Klinisk erfaring og faglige kvalifikationer
- Undervisningsmæssige og pædagogiske kvalifikationer
- Videnskabeligt curriculum
Undervisning
Sjællands Universitetshospital har samarbejde med Københavns Universitet. Medicinsk Afdeling varetager klinisk undervisning af lægestuderende for 3. semester bachelor samt 2. og 5. semester kandidat iht. aftale med Københavns Universitet. Afdelingen har 2 forskningslektorater i nefrologi, to forskningslektorater i lungemedicin (det ene deles med Næstved og er under SDU) samt 3 kliniske lektorater – et i hvert af afdelingens specialer.
Den lægelige videreuddannelse er et højt prioriteret område og omfatter uddannelse for læger i:
- Introstillinger
- Uddannelse i almen medicin
- Speciallægeuddannelsen i fem medicinske specialer, herunder infektionsmedicin
Der er udarbejdet uddannelsesprogrammer svarende hertil.
Afdelingens lægelige stab per 1.06.2020:
16 overlæger og 7 afdelingslæger med speciallægeanerkendelser i hhv. allergologi, infektionsmedicin, lungemedicin, nefrologi og almen medicin 17 (1.) reservelæger (intro – eller H -forløb)
Om Region Sjælland og Sjællands Universitetshospital
Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på godt 800.000 borgere, der betjenes af fire somatiske sygehusenheder.
På Sjællands Universitetshospital er patienternes ønsker og forventninger vigtige elementer i planlægning af optimale patientforløb. Sygehusene er samlet under én fælles sygehusledelse.
Sjællands Universitetshospital har i alt godt 700 senge. Sjællands Universitetshospital, Roskilde indgår som specialiseret sygehus og Køge som akutsygehus samt kommende hovedsygehus (2022).
For Sjællands Universitetshospital er opgaven i de kommende år at opbygge ekspertise og specialefunktioner, der omkring år 2024 skal indgå i det kommende regionale hovedsygehus i Køge. Afdelingerne i Roskilde kommer i høj grad til at blive involverede i opbygningen og indretningen i forbindelse med den massive udbygning, som fra 2020 vil finde sted i Køge. I Køge vil antallet af sengepladser blive øget fra 300 til 900 senge, og der vil blive skabt omfattende kapacitet til ambulante aktiviteter, ligesom der indtænkes den mest moderne teknologi samt store arealer til bl.a. forskning. Læs mere om byggeprojektet i Køge på http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/koegesygehus/sygehuset-2020/sider/default.aspx
Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitet Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til specialeansvarlig overlæge for nefrologi, Michael Munch: 2334 3207 eller mobil: 2666 4684, eller ledende overlæge, Peder Gunner Fabricius, 5120 2498.
Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de 7 kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de 7 kompetencer.
Ansøger bedes endvidere fremsende opdateret CV
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital på: Film om SUH
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Michael Munch - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Nefrologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2020 - Regionens jobnr.
009403 - Quick-nr.
392493 - Indrykningsdato
02-06-2020 -
Ansøgningsfrist
21-06-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×