Region Nordjylland

Børn og Unge: Sekretariat

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Lægesekretær til Dagafsnittet, Børn og Unge, Aalborg Universitetshospital

Børn og Unge, Aalborg Universitetshospital, søger en ny kollega pr. 1. august 2020 eller snarest herefter til en stilling i Dagafsnittet. Stillingen er på 35-37 timer pr. uge.  
 
Afdelingsprofil:
Børn og Unge er ”et lille samlet sygehus i det store sygehus”.
Afdelingen består af børnemodtagelse, ambulatorium, neonatalt afsnit, dagafsnit, døgnafsnit, astmaskole samt neuropædiatrisk team.
Vi varetager opgaver, der relaterer til mange forskellige specialer, bl.a. allergologi, kardiologi, neonatologi, neurologi, endokrinologi, urologi, hæmatologi samt onkologi. Kort fortalt er vi en afdeling, som har gang i mange tiltag og med patientforløb på tværs af afsnit og afdelinger. Inden for de næste år flytter afdelingen til NAU (Ny Aalborg Universitetshospital) i Aalborg Øst.
Atmosfæren blandt personalet bærer et positivt præg af, at vi skal kunne skabe tillid hos både børn og forældre – dette smitter automatisk af på tilgangen til hinanden, også på tværs af faggrupper. I sekretærgruppen gør vi en dyd ud af at være afdelingens og sygehusets ansigt udadtil – vi er tit de første, som patienterne og forældrene møder – både personligt og telefonisk.
Du vil blive en del af et team på 18 sekretærer, en elev og en ledende lægesekretær.
 
Du er fysisk placeret centralt i dagafsnittet, hvor der er et tæt samarbejde med afsnittets læger og sygeplejersker. Dagligdagen vil bl.a. bestå af booking, patientkontakt – både personligt og telefonisk, registrering og journalskrivning.
 
Arbejdstiden er som udgangspunkt i dagtid. Da børnespecialet har sekretærdækning i Børnemodtagelsen til kl. 22.00 alle ugens dage, kan der dog i et begrænset omfang blive behov for, at du skal deltage i vagtdækning.
 
Vi kan tilbyde:
  • Et godt og humoristisk arbejdsmiljø – vi vægter trivsel og arbejdsglæde højt i en travl hverdag og bidrager alle aktivt til den gode stemning
  • Varierende arbejdsfunktioner inden for afdelingens mange specialer
  • Et spændende og afvekslende job, hvor du i høj grad kan være med til at forme stillingen efter evner og interesser
Vi forventer, at du:
  • Har en godkendt lægesekretæruddannelse (et ufravigeligt krav)
  • Er imødekommende og har en positiv tilgang til omverdenen og arbejdslivet
  • Har et godt kendskab til de IT-systemer, som sygehuset benytter (Bookplan, Clinical Suite, PAS, Webpas, Office-pakken m.fl.)
  • Har gode samarbejdsevner og vilje til at få tingene til at lykkes i en travl hverdag
  • Stabil, fleksibel og kan arbejde selvstændigt
  • Har humor og kan bidrage til det gode arbejdsmiljø

Yderligere oplysninger :
Du er meget velkommen til at kontakte ledende sekretær Helene Flaathen Hjortshøj på telefon 91172085 eller på mail helene.hjortshoej@rn.dk, hvis du ønsker yderligere informationer eller blot en uforpligtende snak.
Vi glæder os til at høre fra dig.
 
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
 
Vigtige datoer
Ansøgningsfrist den 22. juni 2020.
Ansættelsessamtaler den 25. juni 2020
Ansættelsesdato 1. august 2020 eller efter aftale
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Helene Flaathen Hjortshøj
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    7252
  • Quick-nr.
    392502
  • Indrykningsdato
    02-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Helene Flaathen Hjortshøj
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    7252
  • Quick-nr.
    392502
  • Indrykningsdato
    02-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.