Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

FANTASTISKE KOLLEGER, GODT SAMMENHOLD & FAGLIGE UDFORDRENDE PATIENTFORLØB!!

Hvis ovenstående er noget for dig; ny som erfaren sygeplejerske, så er afsnit 311 på Hvidovre hospital, Gastroenheden et glimrende eksempel på en god, stabil arbejdsplads, hvor fagligheden er i højsæde og den enkelte patient i fokus. Vores patientklientel er akutte højrisiko abdominalkirurgiske (AHA) forløb, hvor vi varetager kompleks, instrumentel, spændende sygepleje. Så hvis du er nysgerrig og har gå-på-mod og ikke mindst lyst til at prøve kræfter med gastroenterologisk akut kirurgisk sygepleje, så se her:

Sengeafsnittet 311 er normeret til 16 sengepladser med 2 bufferpladser på henholdsvis ene- og tosengsstuer og personalegruppen af sammensat af både nyuddannede sygeplejersker, mere erfarne samt sygeplejersker og social- og sundshedsassistenter, der er gamle i gårde. Vi er specialiserede i at varetage akut sygepleje til de akutte opererede AHA-patienter og har løbende undervisning og temadage både mono- og tværfagligt. Vi varetager al akut colon- og rectumkirurgi (AHA) samt enkelte elektive cancerudredningspatienter, der eksempelvis skal indlægges forud for en skopiundersøgelse, hvilket medfører, at vi både arbejder med stomier, parenteral ernæring, sårpleje samt til tider palliative forløb. Da vores patientklientel indimellem læner sig op af at være semiintensive, vil der være tilbud om at komme på studiebesøg på GIO, vores semiintensive afsnit, efter aftale.

Da vi er en lille del af landets største Gastroenhed, vil der hele tiden vil være mulighed for at specialisere sig indenfor nye/andre områder i Gastroenterologien efter 2 år.

Vores kompetenceprogram:

Vi har fokus på en bred introduktion til sygeplejen, træning af relevante kliniske færdigheder samt netværk med andre sygeplejersker, og programmet varer ca. 1 år.

De første 2 måneder får du et struktureret introduktionsprogram med introduktion til hospitalet og afsnittet, og du vil følge dine mentorer fra dag 1.

Derudover består kompetenceprogrammet, afhængig af erfaringsgrundlag, af:

  • ”ny i sygeplejen” – 3 moduler, der udbydes til alle nyuddannede sygeplejersker på Hvidovre Hospital efter et par måneders ansættelse
  • Refleksion til nye sygeplejersker – ansat i 6-12 måneder
  • Der tilbydes kliniske undervisningsdage indenfor det første år blandt andet sammen med vores stomisygeplejersker, ernæringsspecialist, koordinerende kræftsygeplejerske, projektsygeplejerske i akut kirurgi og sårsygeplejerske. Endvidere kan der arrangeres studiedag i vores endoskopi – og operationsafsnit.
  • Efter 1 til 2 år kan vi tilbyde studieophold i et af vore andre mange afsnit indenfor gastroenterologien såsom medicinsk gastroenterologi, akut modtagerafsnit, semiintensivt observationsafsnit og operationsgangen.
  • Karriereveje, evidensbasering samt forskning og udvikling i sygeplejen.
  • Oplæring via vores kliniske udviklingssygeplejerske i form af supervision og kompetencekort.

Vi kan ydermere tilbyde dig:

  • en dagligdag, der aldrig er den samme
  • både elektive, akutte, komplicerede og palliative patientforløb
  • godt samarbejde med mono- og tværfaglige samarbejdspartnere
  • daglig refleksion og sygeplejemæssig udvikling
  • gode kolleger med højt humør og kritisk refleksion (der også ses privat og til sociale arrangementer)
  • stor indflydelse på egen arbejdstid i MinTid, når introduktionen er ovre
  • du er aldrig alene på vagt; der er altid en kollega, du kan have faglig sparring med i alle vagtlag
  • mulighed for en specifik ressourcepost indenfor 1-2 år efter ansættelse

Vi ønsker, at du:

  • Bliver en aktiv og dynamisk medspiller i udviklingen af sygeplejen
  • Sætter teamsamarbejdet højt og er fleksibel
  • Har høj faglig og etisk interesse
  • Aktivt er med til at sikre, at vores patienter og pårørende føler sig godt tilpas hos os
  • Tør tænke nyt og har masser af godt humør

Ansøgningen:

Stillingen er fra 1/7-20 (eller efter aftale) i blandede vagter på 37 timer ugentlig (eller efter aftale) på akut, kirurgisk gastroenterologisk sengeafsnit 311.

Hvis ovenstående har fanget din interesse, kan du kontakte afdelingssygeplejerske Lea R Vikkelsø, afsnit 311 på mail lea.vikkelsoe@regionh.dk, telefon 3862 5621/-3385 eller følg vores spændende hverdag og se dine kommende nye kolleger på instagram: 311gaskir

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Serap Bicen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2020
  • Regionens jobnr.
    224806
  • Quick-nr.
    392519
  • Indrykningsdato
    02-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Serap Bicen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2020
  • Regionens jobnr.
    224806
  • Quick-nr.
    392519
  • Indrykningsdato
    02-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.