Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Aldershvilevej 3, 2800 Lyngby

Døgnbehandlingsinstitutionen for psykisk sårbare unge, Nødebogård, søger en psykolog 37 timer ugentligt til ny afdeling i Bagsværd

Vil du være med til at opstarte en ny afdeling i Bagsværd og være med til at gøre en kæmpe forskel, for særligt psykisk udfordrede unge?

Vi er en døgnbehandlingsinstitution under Region Hovedstaden og stillingerne er ledige pr. 1-8 2020.

Målgruppen er normaltbegavede børn og unge i alderen 12-18 år, med komplekse psykiatriske diagnoser og svær psykopatologi.

Nødebogård står overfor et paradigmeskifte, idet vi skal kunne varetage de fleste af de opgaver, som kommunerne ikke selv kan tage hånd om. Derudover er vi i gang med at indføre en multiteoretisk tilgang.

Vores teoretiske fundament er indenfor det udviklingspsykologiske og mentaliserings orienterede, men denne tilgang skal fremadrettet suppleres med kognitive, systemiske og narrative teorier og metoder. Dette skal vi blandt andet for at styrke vores samarbejdsrelationer til psykiatrien og kommunerne.
 

I Bagsværd har vi i 2020 opstartet en delvist lukket afdeling til 14 unge, hvor der kan laves pædagogiske observationer og behandlingsforløb og hvor de unge i kortere perioder kan tilbageholdes, hvis de er til fare for sig selv eller andre.

Du får derfor stor mulighed for at være med til at opbygge og udvikle afdelingen.

Nærvær og omsorg er en stor del af rammerne og det er en prioritet for os, at vores unge altid føler sig velkomne og vellidte.

Vi er en personalegruppe bestående af pædagoger og sundhedsfaglige medarbejdere, samt flere faste vikarer. Som medarbejder på Nødebogård, bliver du en del af en organisation med høj faglighed. Samarbejdsvillighed, fleksibilitet og foranderlighed kendetegner en normal hverdag.

Om jobbet

Du vil som psykolog på Nødebogård få en spændende og afvekslende hverdag, hvor du vil være behandlingsansvarlig for vores døgnafdeling i Bagsværd og tovholder på diverse tværfaglige behandlingsmøder. Derudover vil dit arbejde bestå af individuelle børnesamtaler, supervision, undervisning på temadage og forældre/familiesamtaler. Du vil være i tæt og spændende samarbejde med ledelsen, de øvrige psykologer, socialrådgivere, pædagoger og lærer.

Noget af dit arbejde vil være i Nødebo, f.eks. til temadage og supervision

Vores ønsker til dig

  • Du er uddannet Cand. Psych med autorisation, gerne specialist og gerne inden for psykiatrien
  • Du har gerne erfaring med terapi/børnesamtaler, supervision, undervisning 
    og forældre/familiesamtaler
  • Du kan selvstændigt tilrettelægge dine arbejdsopgaver og prioritere disse med fokus på kerneopgaven
  • Du kan indgå positivt, reflekteret og engageret i samarbejdet 
  • Har lyst til og erfaring med at indgå i et tværfagligt samarbejde, både internt, med psykiatrien og vores øvrige samarbejdspartnere

Vi tilbyder

  • Ekstern og intern supervision samt kollegial sparring 
  • Muligheder for kurser og videreuddannelse 
  • At være en del af gruppen af psykologer og socialrådgivere
  • En arbejdsplads i løbende udvikling og forandring, som du har mulighed 
    for at påvirke med din faglighed.
  • Faglige udfordringer  
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger

Om Nødebogård

Nødebogård/Bagsværd er en del af behandlingsinstitutionen Nødebogård som har 2 døgnafdelinger med henholdsvis 9 og 10 pladser, en intern behandlingsskole, hvor der også går dagelever og en STU i Nødebo.

I Hillerød har vi et bofællesskab for 6 voksne og derudover er der 1. værelses lejligheder, hvor borgerne også er en del af fællesskabet.

I Bagsværd er også tilknyttet husassistenter, socialrådgiver, sekretær, pedel, souschef og afdelingsleder og på alle afdelinger på Nødebogård er der tilknyttet psykologer.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomstvilkår og efter principperne i ny løn. Stillingen er på 37 timer ugentligt og er ledig fra den 1-8-2020 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er d. 22-6 kl. 12.00.

Samtaler afholdes fredag d. 26-6-2020

Ansøgningen med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse, samt kopi af relevante uddannelsesbeviser sendes via nedenstående link: 

Spørgsmål til stillingen

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Tine Theker Stryhn tlf. 26369695 eller på tine.stryhn@regionh.dk 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Helle Vibeke Larsen
  • Adresse
    Aldershvilevej 3, 2800 Lyngby
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224811
  • Quick-nr.
    392520
  • Indrykningsdato
    02-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Adresse
    Aldershvilevej 3, 2800 Lyngby
  • Kontaktperson
    Helle Vibeke Larsen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224811
  • Quick-nr.
    392520
  • Indrykningsdato
    02-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.