Det Grønlandske Sundhedsvæsen

To Introduktionsstillinger i Almen Medicin, Ilulissat, Nordgrønland

Stillingerne er ledig pr. 1. august 2020 samt pr 1. februar 2021.

 

OM INTRODUKTIONSSTILLINGEN

Er du læge med lyst til bred almenmedicinsk erfaring og uddannelse og har du lyst til at indgå i et dynamisk og alsidigt klinisk team, så er her chancen!

 

Den lægelige videreuddannelse i Grønland tilrettelægges i samarbejde med videreuddannelsesse­kretariatet i Region Syd, DK. Obligatoriske kurser i introduktionsforløbet vil blive afholdt i Nuuk. Logbog.net, den elektroniske logbog anvendes til gennemgang og godkendelse af kompetencerne i introduktionsstillingen. 

Ambulatoriet på Ilulissat Regionssygehus minder i dagligdagen om en dansk almen praksis, med direkte adgang til røntgen og laboratorie. Vi har hele døgnet vagtlæge, skadestuefunktion samt varetagelse af indlæggelser, stuegang og udskrivelser på sengeafdelingen på sygehuset, dette varetages i 4-5 skiftet rul. Vi ser alle patientkategorier og er læge for samtlige områdets beboere, uanset om de bor i by eller bygd. Arbejdet udføres i et tæt samarbejde imellem læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og det lokale personale inkl. tolke.

 

Overlægerne på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, rejsende speciallæger og telemedicin er tætte samarbejdspartnere.

 

Sygehuset er meget smukt beliggende på et lille næs ved indsejlingen til byens havn. Der er et patienthotel og sygehuset er løbende renoveret og udvidet. I 2003 blev to moderne operationsstuer opført og i 2012 en tilbygning med nye konsultationslokaler og personale-/undervisningsrum.

 

Sygehuset i Ilulissat er regionssygehus for region Avannaa. Regionen dækker et areal på ca. 550.000 km2 og har ca. 12.000 indbyggere fordelt på 4 byer og 21 bygder. Ilulissat sygehuset har 23 sengepladser til alle patient-kategorier. De fleste patienter færdigbehandles her, resten overflyttes til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk evt. til Rigshospitalet i Danmark. Der er 5 læger og en ledende regionslæge ansat.

 

Grønland har et fælles og integreret sundhedsvæsen, med fælles journalsystem Cosmic.

 

For alle Introduktionsuddannelsesforløb er der fastlagt supervision, også for vagter. Supervisionen er individuelt tilpas­set efter kvalifikationer. Vi garanterer, at du får en bred erfaring gennem et forløb der er udviklende både fagligt og personligt. Du vil blive tilknyttet en fast tutorlæge, som er speciallæge i almen medicin med stor uddannelseserfaring. Vi har et højt niveau mht. uddannelsesaktiviteter, undervisning og supervision.

Du kan læse mere om ansættelse i Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk, hvor du også kan læse om organisationen og om andres oplevelser med at bo i Grønland. Hvis du har lyst til at se billeder og læse mere om Ilulissat se: http://www.greenland.com/da/destinationer/nordgroenland/ilulissat/  

 

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af heygyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Læge/Tandlæge: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg via www.nun.gl)

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Tiltrædelse: 1. august 2020 samt 1. februar 2021

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

Anfør hvilken stilling du ansøger. Ansøgning skal være bilagt kopi af autorisation og andre relevante bilag.

 

Ansøgningsfrist:

Ansøgninger behandles løbende med ansættelse.

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Peter Vedsted på telefon +299 56 21 55 eller på e-mail VEDS@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på email: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsplan:

https://www.peqqik.gl/Footerpages/Til-fagpersoner
 

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Quick-nr.
    392528
  • Indrykningsdato
    02-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Quick-nr.
    392528
  • Indrykningsdato
    02-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.