Region Syddanmark

Region Syddanmark

Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart

To tidsbegrænsede psykologstillinger til døgnafsnit på Psykiatrisk Afdeling Middelfart

To tidsbegrænsede psykologstillinger til døgnafsnit er ledige til besættelse pr. 1. august 2020 og et år frem.   

Stillingerne er rettet mod de sværeste psykiatriske patienter med psykotiske lidelser og/eller svære personlighedsforstyrrelser. Det er patienter, der ofte har dobbeltdiagnoser, hyppige genindlæggelser og som i de retspsykiatriske pladser har begået personfarlig kriminalitet. Et særdeles spændende arbejde og varierede arbejdsopgaver.

Om Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Psykiatrisk Afdeling Middelfart har i alt 102 sengepladser heraf 84 i retspsykiatrien, hvoraf de 4 sengepladser anvendes til de intensive pladser. Afdelingen behandler patienter inden for det skizofrene og psykotiske område, men varetager udredning og behandling af voksne retspsykiatriske patienter inden for hele ICD-10 spektret.
Den almenpsykiatriske funktion består af et almenpsykiatrisk afsnit med 18 pladser samt en lokalpsykiatri, der samler alle almenpsykiatriske funktioner.
Retspsykiatrien i Middelfart har desuden landsdelsfunktion vedrørende mentalobservation og med specialiseret funktion for behandling af personer, der er dømt for sædelighedskriminalitet. Retspsykiatrien har regionsdækkende distriktspsykiatri (RDP), der varetager behandlingen af samtlige patienter med behandlingsdom.

Psykiatrisk Afdeling Middelfart har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af læger og lægestuderende samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer og psykologstuderende.

Vi tilbyder

  • Supervision med henblik på autorisation 
  • Vejledning og oplæring i psykologisk testning og psykoterapi
  • Mulighed for fleksible arbejdstider
  • Mulighed for ekstern supervision og kurser
  • En afslappet omgangstone, et positivt arbejdsklima og gode kollegaer
  • Tæt samarbejde med læger og sygeplejersker på døgnafsnit - samt de andre 13 psykologer, heraf 1 neuropsykolog, 2 specialister i psykoterapi og 3 specialpsykologer
  • Monofaglig ledelse

Vi søger psykologer, der kan varetage eller vil lære at varetage:     

  • Klinisk og diagnostisk psykopatologisk undersøgelse
  • Psykologiske undersøgelser og behandlingsstrategier og anbefalinger derudfra
  • Tværfagligt samarbejde i døgnafsnit
  • Psykoterapi individuelt og evt. i gruppe

 
Vi har følgende uddannelses- og kompetencekrav:

  • Cand. Psych.
  • Interesse i at indgå i et tværfagligt miljø med mange samarbejdsflader
  • Interesse i at arbejde på sengeafsnit
  • Gode samarbejdsevner og psykisk robusthed
  • Gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt
  • Positiv og selvstændig tilgang til arbejdsopgaver, kolleger, ledelse og samarbejdspartnere

 
Hvis du har brug for flere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Mette Brinck-Jensen på mail mette.brinck-jensen@rsyd.dk eller på tlf. 29215412.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage) med indhentet samtykke fra dig.
Løn iht. overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 21. juni 2020.
Vi forventer af afholde ansættelsessamtaler i uge 26.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Kontaktperson
    Lotte Kjær Buhl
  • Adresse
    Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    211330
  • Quick-nr.
    392578
  • Indrykningsdato
    03-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Adresse
    Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
  • Kontaktperson
    Lotte Kjær Buhl
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    211330
  • Quick-nr.
    392578
  • Indrykningsdato
    03-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.