Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Ledende lægesekretær søges til Medicinsk Afdeling, SUH Roskilde

 

Har du lyst til at motivere og udvikle en lægesekretærgruppe med mange specialfunktioner i en stor spændende afdeling, og har du mod på at varetage en ledelsesfunktion sideløbende med at bidrage til afdelingens lægesekretærfaglige opgaver, så er det lige dig, vi mangler.  

Vi søger en ledende lægesekretær på 37 timer ugentlig til Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Om Medicinsk Afdeling

Medicinsk Afdeling består af 3 sengeafsnit, 1 medicinsk ambulatorium og 1 nefrologisk ambulatorium og 1 dialyseafsnit på SUH, Roskilde samt 1 dialyseafsnit med tilhørende nefrologisk ambulatorium på Nykøbing Falster Sygehus. Afdelingen har regionsfunktion indenfor specialerne lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi.

Bredt samarbejde

Afdelingens sammensætning giver en spændende og dynamisk hverdag, der stiller store krav til dine evner i forhold til at samarbejde bredt. Vi forventer, at du har fokus på sammenhængende patientforløb på tværs af afsnit og sektorer, og på trivsel i sekretærgruppen. Du vil i løbende dialog med afdelingsledelsen og med sparring fra 2 områdeansvarlige sekretærer skulle bidrage til, at sekretærgruppen naturligt indtænkes i arbejdstilrettelæggelse og udvikling.

Synlig ledelse

Det er vigtigt for os, at du er tilgængelig og rummelig som leder overfor dine medarbejdere og forstår at se den enkelte medarbejders styrker og bruge dem. Du skal kunne strukturere og prioritere arbejdet. Vi vægter en anerkendende kultur og er bevidste om, at engagerede medarbejdere med et godt arbejdsmiljø skaber de bedste resultater. Derfor består din opgave i at motivere på tværs af faggrupper og styrke fagligheden i sekretariatet med fokus på kvalitets- og kompetenceudvikling.

Vi forsøger at skabe et højt informationsniveau og vil være en afdeling med synlig ledelse, dialog og en positiv indstilling til hverdagens udfordringer.

Vi søger følgende

  • Uddannet lægesekretær med flere års praktisk erfaring med faget bag dig
  • Erfaring med ledelsesmæssige, administrative og pædagogiske opgaver Ledelsesuddannelse eller ønske om at gennemføre en sådan
  • Leder med engagement, overblik og gennemslagskraft
  • Kan gennemføre strategisk planlægning og håndterer organisatoriske forandringsprocesser
  • Har gode kommunikationsevner og evner at skabe gode samarbejdsrelationer
  • Arbejder systematisk, men er også nysgerrig og innovativ i opgaveløsning – herunder at overholde mål og skabe resultater
  • Har gode IT-kundskaber og kendskab til relevante IT-programmer, herunder Sundhedsplatformen

Vi tilbyder

  • En attraktiv og selvstændig stilling med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor du indgår i en engageret ledergruppe
  • En gruppe dygtige og engagerede medarbejdere
  • Mange aktuelle og interessante ledelsesopgaver
  • Plads til initiativ og gode idéer
  • En afdelingsledelse, der er tæt på og ser sekretærgruppen som en uundværlig del af Medicinsk Afdeling

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at besøge os eller tale med os, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte konstituerede ledende oversygeplejerske Lene Illum Albarts-Jensen på tlf. 22 12 65 08 eller på mail lalb@regionsjaelland.dk             

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 22. juni.

Samtaler planlægges afholdt onsdag den 24. juni.

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital på: Film om SUH

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Lene Albarts-Jensen
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    009424
  • Quick-nr.
    392611
  • Indrykningsdato
    03-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Lene Albarts-Jensen
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    009424
  • Quick-nr.
    392611
  • Indrykningsdato
    03-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.