Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

Fysioterapeut indenfor det thoraxkirurgiske og hjertemedicinske speciale

 til Rehabiliteringsafdelingen, Odense Universitetshospital
 

Et barselsvikariat som fysioterapeut på 37 timer/uge i Rehabiliteringsafdelingen er ledig til besættelse pr. 14. august 2020.  Ansættelsesperioden er begivenhedsbestemt og ophører, når den barslende vender tilbage.

Du ansættes i Rehabiliteringsafdelingen i funktionsområde 2 på Odense matriklen, men der kan forekomme arbejdsopgaver på matriklen i Svendborg.

Arbejdet foregår primært på hverdage i tidsrummet kl. 7.30 – 18.00.
Du vil indgå i et weekendvagtrul samt helligdagsvagter.

Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil være varetagelse af fysioterapi til patienter indlagt på Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T, intensiv afdeling VITA og Hjertemedicinsk afdeling B. Du indgår i det daglige kliniske arbejde på afdelingerne, hvor der er tæt kontakt mellem de tværfaglige samarbejdspartnere, det vil sige ergoterapeuter, læger og plejepersonale. Opgaverne vil hovedsageligt være vurdering og behandling af indlagte patienter, herunder udarbejdelse af genoptræningsplaner og vurdering af behov for behandlingsredskaber.   Alle opgaver skal løses i perspektivet ”Patienten først – Helhed og ansvar – Højeste faglighed”.

I weekend- og helligdage vil der være arbejdsopgaver i hele funktionsområdet hvor du vil arbejde på tværs af thoraxkirurgisk, hjertemedicinsk, intensiv, onkologisk, hæmatologisk og pædiatrisk afdeling.

Vi søger en dygtig fysioterapeut, der

  • er opsøgende og undersøgende i sin iver efter at udvikle sin egen faglighed, og gerne formidler den mono- som tværfagligt 
  • brænder for at arbejde med det thoraxkirurgiske og hjertemedicinske speciale
  • gerne har sygehuserfaring og erfaring med respiratoriske funktionsnedsættelser 
  • kan indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient, samt har en anerkendende og positiv indgangsvinkel til sine arbejdsopgaver, kollegaer og samarbejdspartnere
  • er ansvarlig og fleksibel og kan prioritere sine arbejdsopgaver
  • kan bevare overblikket og roen i en travl og alsidig hverdag
  • udviser engagement og stabilitet
  • er handlekraftig og proaktiv, og har gennemslagskraft
  • bidrager aktivt til det gode fællesskab i gruppen 

Om os 

Rehabiliteringsafdelingen er en selvstændig afdeling med ca. 200 medarbejdere fordelt på 2 matrikler, og med 5 faglige funktionsområder, henholdsvis på OUH i Odense og på OUH Svendborg sygehus.  Vi dækker den terapeutiske intervention inden for stort set alle specialer, for såvel ambulante som indlagte patienter.

I Rehabiliteringsafdelingen vil du blive en del af en selvfungerende gruppe, BT-gruppen, bestående af 9 fysioterapeuter og 1 ergoterapeut med særlige kompetencer indenfor det hjertemedicinske og thoraxkirurgiske speciale samt intensiv afsnit VITA. Kulturen i gruppen er kendetegnet ved stor ansvarsfølelse, højt fagligt engagement, og lyst til at gøre en forskel i patientforløbene.

Vi arbejder med en værdi, hvor vi sætter patienten først og det betyder at vi holder vores aftaler med patienten og inddrager patienten i relevante beslutninger.   

Du får et selvstændigt arbejde med høj grad af indflydelse på løbende forbedringer i patientforløbet. Du vil indgå i et team hvor dygtige og engagerede kolleger har fokus på patienten og opgaveløsningen.


Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet. Der er en prøvetid på 3 måneder, hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark.  
 

Hvis du har spørgsmål 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Ledende terapeut Eva Friis Kamelarczyk: eva.friis.kamelarczyk@rsyd.dk . Tlf. 2159 1030
Fysioterapeut Line Krum Engebjerg:
line.krum@rsyd.dk.  Tlf. 2126 2751 

Ansøgningsfrist

Bemærk ansøgningsfristen er søndag d. 21. juni 2020

Ansættelsessamtaler afholdes d. 26. juni 2020

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Irene Aalund
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    14-08-2020
  • Regionens jobnr.
    211338
  • Quick-nr.
    392629
  • Indrykningsdato
    04-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Irene Aalund
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    14-08-2020
  • Regionens jobnr.
    211338
  • Quick-nr.
    392629
  • Indrykningsdato
    04-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.