Vi søger en afdelingssygeplejerske med ledelseserfaring til det operative område, Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital
Har du lyst til at være med til at præge udviklingen af den operative aktivitet hen mod Nyt Hospital Nordsjælland (NHN)?
Du vil i tæt samarbejde med resten af områdets ledelse sikre:
- ansvaret for afdelingens høje aktivitet og et højt fagligt niveau
- ledelsen af en engageret og erfaren medarbejderstab
Dine opgaver fordeler sig indenfor:
- personaleledelse
- faglig ledelse
- driftsledelse
- strategisk ledelse
Vi søger en afdelingssygeplejerske der:
- har ledelseserfaring og gerne relevant lederuddannelse svarende til diplom- eller masterniveau
- er indstillet på at arbejde tæt sammen med de øvrige ledere i områdeledelsen.
- områdeledelsen består af to afdelingssygeplejersker (anæstesi), to afdelingssygeplejersker (operation) og en områdeansvarlig overlæge
- kan medvirke til at sikre et højt patientflow
- er løsningsorienteret, energisk og god til at kommunikere
- arbejder ud fra gennemsigtighed og tillid
- har fokus på at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø
- har erfaring med eller viden om driftsmålstyring
- har erfaring med kompetenceudvikling af en personalegruppe, som spænder fra nyuddannet til meget erfaren
- indgår aktivt i de udviklings- og forandringsprocesser afdelingen står foran med det nye hospital - herunder sammenlægningen af de 3 operationsgange
Om os:
Anæstesiologisk Afdeling varetager alle ydelser indenfor det anæstesiologisk speciale på Nordsjællands Hospital, hvilket dækker:
Dagkirurgi, Central-operationsgang, Anæstesi, Opvågning/Perioperativ terapi, Intensiv terapi, Intermediær terapi, Præhospital behandling, Smertebehandling, Sterilisering af instrumenter og andre materialer til anvendelse ved operativ procedure og anæstesi.
Medarbejderantallet er ca. 385.
På operationsgangen er der ansat ca. 60 operationssygeplejersker og 7 social- og sundhedsassistenter/sygehjælpere.
Konkret leverer afdelingen ca. 17.500 anæstesier til kirurgi, ortopædkirurgi, gyn/obs, og ØNH herunder også anæstesi til CT- og MR-skanning, DC-konvertering og ECT-behandling i Psykiatrisk Center Nordsjælland. Afdelingen har endvidere en døgndækkende anæstesisygeplejerske på Frederikssund hele døgnet alle dage.
Operationerne på Nordsjællands Hospital er fordelt på tre operationsgange: Central OP med ca. 12 stuer dagligt og yderligere 3-4 stuer dagligt på dagkirurgisk operationsgang. På Øre-næse-hals operationsgangen yder for nuværende udelukkende anæstesiologisk assistance.
Nordsjællands Hospital er et akuthospital i Region Hovedstaden og består af hospitalerne i Hillerød og Frederikssund samt Sundhedshuset i Helsingør. Nordsjællands Hospital har i alt ca. 585 senge, henholdsvis 460 i Hillerød og 125 i Frederikssund.
Hospitalet har et stærkt fokus på patientforløbstankegangen, patientsikkerhed, på den akutte patientprofil samt på forskning og uddannelse. I starten af 2024 flytter hele hospitalet ind i Nyt Hospital Nordsjælland, hvor der er planlagt et nyt intensiv- og intermediær afsnit med i alt 24 senge og en operationsgang med 24 stuer.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Stillingen er til besættelse: 01.09.2020, eller efter aftale.
Yderligere oplysninger:
Har du fået lyst til at søge stillingen eller høre mere om denne, er du velkommen til at kontakte os på mail eller telefon. Du er også altid velkommen til et uforpligtende besøg på afsnittet. Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte ledende oversygeplejerske Helle Lauridsen på telefon 4829 7441, mobil 2720 7069 eller pr. mail helle.lauridsen@regionh.dk.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist: 29.06.2020 kl. 9.00. Vi forventer at afholde samtaler den 02.07.2020.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Mette Katborg - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2020 - Regionens jobnr.
224873 - Quick-nr.
392669 - Indrykningsdato
04-06-2020 -
Ansøgningsfrist
29-06-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Oversygeplejerske til Afdeling for Kæbekirurgi
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerskeOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme på Rigshospitalet søger en oversygeplejerske til hæmodialyseafsnit, 2133
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerskeOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
10-04-2024 -
Center for forskning i Øjensygdomme Rigshospitalet-Glostrup søger en afsnitsleder/oversygeplejerske
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
Ledende sygeplejerskeOpslået
11-03-2024Ansøgningsfrist
11-04-2024 -
Afsnitsleder til Familieambulatoriet ved Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Amager og Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Ledende sygeplejerskeOpslået
15-03-2024Ansøgningsfrist
16-04-2024 -
Oversygeplejerske/afsnitsleder til Audiologisk Afsnit (Høreklinikken)
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Ledende sygeplejerskeOpslået
19-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024