Region Nordjylland

Enhed for Spiseforstyrrelser

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Lægesekretær til Enhed for Spiseforstyrrelse, Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling

Vi søger en uddannet lægesekretær til vores Enhed for spiseforstyrrelse, som skal kunne understøtte det sundhedsadministrative arbejde og sikre administrativ høj patientsikkerhed.
Vi søger derfor en engageret teamplayer med gennemslagskraft, gode evner inden for koordinering og strukturering, samt med lyst og energi til løbende at være med til at udvikle på opgaverne. 
Ansættelsesbrøken er 37 timer pr. uge med start 1. august 2020.
 
Stillingen er med fysisk placering på Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg.

Enhed for spiseforstyrrelser hører organisatorisk under Klinik Psykiatri Syd, Børne- og ungdomspsykiatrien, som er i en spændende udviklingsperiode, hvor vores fokus er på faglighed, det gode patientforløb, øget patientinddragelse og et tæt samarbejde med primærsektoren. I Enhed for spiseforstyrrelser arbejdes der med at styrke indsatsen til patienterne og videreudvikle det eksisterende behandlingstilbud til målgruppen med fokus på pårørendeinddragelse og intensivering af dagbehandlingsindsatsen som et alternativ til indlæggelse.
 
Børne- og ungdomspsykiatrien har et dag/døgn-afsnit og tre ambulatorier, der hvert dækker et diagnostisk felt. De tre ambulatorier er Ambulatorium for Børne- og ungdomspsykiatri, Enhed for spiseforstyrrelse samt Ambulatorium for ADHD. Der er et selvstændigt team, der varetager afklarende samtaler samt udgående team.
Børne- og ungdomspsykiatrien varetager udredning og behandling af børn og unge indtil det fyldte 18. år, dog dækker Enhed for spiseforstyrrelser alle aldre, dvs. også voksne.
 
Enhed for spiseforstyrrelser er opdelt i to teams, der varetager udredning og behandling af henholdsvis voksne, børn og unge. Udover ambulant funktion varetages også behandling af indlagte patienter, hvor vi har et tæt samarbejde med sengeafsnittene. Der er fire sengepladser og to dagpladser tilknyttet patienter inden for børne-/ungeområdet og fire sengepladser tilknyttet voksenområdet.

Vi søger en lægesekretær til at indgå i et team bestående af lægesekretærer, sygeplejersker, psykologer, diætister, fysioterapeuter og læger.
Stillingen vil være med mangeartede sekretæropgaver med fokus på skrivning, booking og registrering af forløb for børn og unge. Teamet består af fire lægesekretærer.
  
Vi ønsker en medarbejder der: 
  • er uddannet lægesekretær, og gerne flere års erfaring inden for hospitalsverdenen
  • trives med at skrive journalnotater
  • gode evner for telefonkommunikation
  • er fortrolig med Clinical Suite, BookPlan og AS-400, og i øvrigt flair for IT
  • kan bevare overblikket i spidsbelastede situationer
  • er i besiddelse af gode samarbejdsevner i en travl hverdag, hvor det tværfaglige samarbejde er i høj fokus
  • kan arbejde selvstændigt og med en stor grad af ansvarlighed
  • har godt humør og faglig stolthed
  • har kendskab til eller interesse for registrering af udrednings- og behandlingsret 

    Vi tilbyder: 
  • et spændende og udfordrende job i en travl hverdag med plads til faglig udvikling
  • en god introduktion i afdelingen
  • et bredt samarbejde både mono- og tværfagligt
  • samarbejde med en engageret medarbejdergruppe bestående af fire lægesekretærer
  • mulighed for egne ansvarsområder
  • mulighed for indflydelse på egen hverdag samt teamets


    Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du at få mere at vide om jobbet, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Betina Elbækgaard Høgh på tlf. 9764 3392.
     
    Om sekretariatet: I Børne- og ungdomspsykiatrien er der ansat 22 lægesekretærer og en lægesekretærelev, som lægger stort engagement i sekretariatsarbejdet og udfører teamsekretæropgaver for ambulatoriets behandlere. Sekretariatet ledes fagligt af en ledende lægesekretær.
      
    Arbejdet i klinikken bygger på psykiatriens værdier: indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme (ITOP), og vi tilstræber hele tiden at styrke fagligheden, og det tværfaglige samarbejde. Det er klinikkens mål at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer. 
     
    Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
     
    Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
     
    Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
     
    Ligeledes er det Region Nordjyllands politik, at man ved ansættelse i Klinik Psykiatri Syd indhenter straffe- og børneattester på alle nyansatte medarbejdere.
     
    Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

    Samtalerne bliver afholdt den 25. juni 2020. 


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Betina Elbækgaard Høgh
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    7279
  • Quick-nr.
    392675
  • Indrykningsdato
    04-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Betina Elbækgaard Høgh
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    7279
  • Quick-nr.
    392675
  • Indrykningsdato
    04-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.