Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Vagtbærende overlæge på Intensiv Afsnit, Anæstesiologisk afdeling Bispebjerg Hospital

Vi søger en fagligt dygtig, engagereret og dynamisk overlæge til at indgå i vores team af læger på afsnittet.

 

Dine kvalifikationer 

Du skal være speciallæge i anæstesiologi. Ansøgere med klinisk erfaring indenfor intensiv terapi og relevant teoretisk videreuddannelse (EDIC og/eller SSAI-uddannelsen indenfor intensiv terapi) vil blive foretrukket.

Som overlæge forventer vi, at du kan tage lederskab for forandringer. Du skal kunne indgå konstruktivt i teamsamarbejde med afsnittets og afdelingens læger og øvrige personale uanset kompleksitet, gerne være iderig og kunne trives med jævnlige forandringer.

Afdelingen er en universitetsafdeling med mange forpligtelser, herunder uddannelse og forskning. Du skal udvise forståelse for dette og gerne selv være aktiv indenfor et af disse områder.

Særlige kvalifikationer bedes angivet i ansøgningen.

 

Om stillingen

Som overlæge på intensivt afsnit er det forventet, at du har kompetencer til at løfte et givent fagligt ekspertområde selvstændigt.

Vi arbejder med kontinuitet i dagligdagen, og i denne stilling vil der være mulighed for at byde ind til denne funktion.

 

Om Afdelingen

Anæstesiologisk afdeling Z er organisatorisk opdelt i 7 afsnit: anæstesi, perioperativt afsnit, intensiv terapi, smerteklinik, lægebil, sterilcentral og Giftlinjen. Herudover betjenes Frederiksberg Hospital med anæstesi til ECT-behandlinger i dag tid mandag, onsdag og fredag.

Den overordnede ledelse varetages af afdelingsledelsen. De enkelte afsnit ledes af en afsnitsansvarlig overlæge og afdelingssygeplejerske. 

Intensivt afsnit har kapacitet til 12 patienter. Afsnittet er multidisciplinært og udrustet til at kunne varetage intensiv terapi på niveau 2. Vi har på afsnittet tilknyttet faste intensivister, 90 % specialuddannede sygeplejersker og særlige funktioner med MAT-kald og udgående intensiv sygeplejerske-funktion. Afsnittet modtager ca. 800 patienter årligt fra samtlige af hospitalets afdelinger, såvel medicinske som kirurgiske.  

Anæstesiafsnittet betjener hovedsageligt 2 kirurgiske specialer, abdominalkirurgi og ortopædkirurgi, men varetager derudover en lang række elektive og akutte opgaver. Der udføres årligt mere end 10.000 anæstesier. Perioperativt afsnit har 14 pladser. 

I løbet af 2020 er der planlagt og givet finansiering til åbning af et nyt fælles intermediært afsnit under ledelse af anæstesiologisk afdeling på hospitalet. Det nye afsnit er planlagt til en kapacitet på 12 sengepladser, med åbning 1. september. Anæstesiologisk afdeling vil døgndække det nye IMA med en anæstesiolog, hvis primære opgave vil være visitation til afsnittet samt lægelig assistance ved akut behov.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er ledig til besættelse per 1. september eller snarest derefter

Stillingen er vagtbærende. Vagtberedskabet er tilstedeværelsesvagt på Bispebjerg Hospital med tre speciallæger og en forvagt tilstede hele døgnet. 

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos afsnitsansvarlig overlæge Niels Erikstrup Clausen på tlf.  2036 4571 eller ledende overlæge Anne Lindhardt på tlf. 2233 0045

Ansøgere skal i deres ansøgning/CV forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for hvert område. 

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer inden for

hvert af de syv lægelige kompetenceområder. Ansøgere skal derfor i deres ansøgning forholde sig til de 7

kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for hvert område.

 

Motiveret ansøgning samt CV og relevante bilag sendes elektronisk via nedenstående link.

 

Ansøgningsfrist: tirsdag den 23. juni 2020 kl. 12.00

Samtaler: Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 26. juni 2020

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Laila Hentzen Tordrup
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    224894
  • Quick-nr.
    392695
  • Indrykningsdato
    05-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Laila Hentzen Tordrup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    224894
  • Quick-nr.
    392695
  • Indrykningsdato
    05-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.