Region Syddanmark

Region Syddanmark

JB Winsløwsvej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

OVERLÆGE I HJERTEKIRURGI

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T søger en overlæge i hjertekirurgi pr. 1. september 2020 eller snarest derefter.

 

TÆNKER DU "PATIENTEN FØRST"?

Er du ambitiøs og tilstræber høj kvalitet i behandlingen af de hjertekirurgiske patienter og vil du gerne være en del af et dynamisk team, der målrettet arbejder med at yde kvalitet på alle niveauer i behandlingen - er du måske vores nye kollega.

Vi kan tilbyde dig, at blive:

  • Fagligt udfordret på næsten alle højt specialiserede funktioner indenfor hjertekirurgien.
  • En del af det lægeteam, der for nuværende består af 7 overlæger, herunder et bagvagtslag bestående af 7-8 afdelingslæger eller læger i hoveduddannelse i thoraxkirurgi fælles med klassisk thoraxkirurgi og et forvagtslag fælles med karkirurgi i tilstedevær med 7 læger i intro- eller hoveduddannelse i thorax- eller karkirurgi.
  • En del af det team, der i et multidisciplinært samarbejde med kardiologer, anæstesiologer, karkirurger og interventionelle radiologer tilbyder elektiv og akut behandling af sygdomme i hjerte- og aorta fra hjerteklap til bifurcatur 24/7/365.
  • En del af det team, der udfører såvel åben hjertekirurgi som kateterbaseret klapimplantation.
  • En del af et innovativt forskningsmiljø med stigende aktivitet.

Vi kan ikke mindst tilbyde dig, at blive overlæge i en afdeling hvor der er tradition for gensidig respekt, en uhøjtidelig omgangstone, korte kommandoveje og med plads til humor. En afdeling med respekt for høj faglighed og ordentlighed i det vi siger og gør og hvor der arbejdes målrettet med patient- og pårørende inddragelse og kvalitetsudvikling.

Vi ønsker du har følgende kvalifikationer:

  • Speciallæge i thoraxkirurgi med hovedvægt på hjertekirurgi og gerne erfaring med ansættelse på internationalt anerkendt hjertecenter. Operationsliste skal medsendes.
  • Vi har et skærpet fokus på uddannelse af yngre læger og forventer, at du kan dokumentere erfaring med at følge op på uddannelsesprogrammer i henhold til Sundhedsstyrelsens krav til speciallægeuddannelsen i thoraxkirurgi.
  • Du kan dokumentere samarbejds relationer i et sådant omfang, at du i væsentlig grad kan bidrage til at videreudvikle og styrke samarbejdet imellem specialerne til gavn for patienterne.
  • Vi er i starten af et generationsskifte og det er derfor vigtigt, at den der ansættes i stillingen tilkendegiver interesse for, at dele erfaringer med afdelingens øvrige speciallæger og tilkendegiver interesse for, at være mentor for yngre læger under uddannelse.
  • Vi forventer, at du selvstændigt kan bidrage med forskning, der understøtter afdelingens udvikling.
  • Det er et ønske, at du har en videnskabelig grad som enten ph.d. eller dr.med. og kan dokumentere fortsat forskningsindsats.
  • Vi forventer du kan dokumentere arbejde med kvalitetsudvikling.

Der vil ved ansættelsen blive lagt vægt på de 7 specialelæge kompetencer og ansøgningen bør derfor udformes med udgangspunkt i disse. Faglig funktionsbeskrivelse for stillingen kan rekvireres på mail ved helle.bondo.hansen@rsyd.dk.

Om os:

Afdeling T er Region Syddanmarks højtspecialiserede afdeling indenfor hjerte-, lunge- og karkirurgi og behandler udover borgere fra Region Syddanmark også borgere fra Region Sjælland.

Årligt behandles ca. 4000 patienter og der er ca. 9.000 ambulante besøg. Vi har 2 heldøgns- sengeafsnit, et daghospital til modtagelse af dagkirurgiske og stationære patienter, et fælles ambulatorium og et operationsafsnit med 7 operationsstuer.

Afdelingen har en normering på knap 200 fuldtidsstillinger. Vi arbejder strategisk med udvikling af afdelingen indenfor OUH's overordnede udviklingsplan. Region Syddanmarks værdigrundlag er implementeret og vi er en aktiv partner i arbejdet frem mod etablering af NYT OUH.

Yderligere informationer:

Stillingen aflønnes efter overenskomsten mellem FAS og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau.

Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed, og enhver ny ansættelse indebærer 3 måneders prøvetid. Der gøres opmærksom på, at OUH er en røgfri arbejdsplads.

Spørgsmål til stillingen:

Ved spørgsmål til stillingen kontakt ledende overlæge Gert Lerbjerg på mail Gert.lerbjerg@rsyd.dk.

Ansøgningsfristen er den 19. juni 2020. Ansættelsessamtale afholdes i uge 26.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Helle Bondo Hansen
  • Adresse
    JB Winsløwsvej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    211361
  • Quick-nr.
    392703
  • Indrykningsdato
    05-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    JB Winsløwsvej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Helle Bondo Hansen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    211361
  • Quick-nr.
    392703
  • Indrykningsdato
    05-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.