Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Sygeplejerske, Urinvejskirurgisk Operationsafdeling, Vejle Sygehus

Vi søger 1 operationssygeplejerske til en fast stilling 37 t/uge. Stillingen er ledig per 1. august 2020 eller efter aftale.

Operationsafdelingen behandler urinvejskirurgiske patienter, dels på stationær operationsgang, dels i dagkirurgisk afdeling, og du oplæres til at kunne arbejde begge steder. På dagkirurgisk afdeling varetager vi også modtage- og udskrivningsfunktionerne for de urologiske patienter.

Stillingen indebærer fortrinsvis dagvagter med start kl. 07.30-15.15, som kan være efterfulgt af tilkaldevagt fra hjemmet til kl. 22.00 eller til 07.30 næste dag, eller dagvagter 07.00- 17.00. Fremmøde i vagt skal kunne ske efter max. 45 min. I weekender og helligdage er der døgnvagt med tilkald fra hjemmet (weekendvagt/7 uge). Vi har i vagterne et stort samarbejde med organkirurgisk operationsafdeling. Du vil kunne indgå i vagterne efter cirka 4-6 måneders oplæring, afhængig af dine konkrete kompetencer.

Vi behandler patienter med blærecancer, nyrecancer, nyresten, prostatasygdomme og sygdomme i ydre mandlige kønsorganer. Vi bemander i alt 2-4 lejer per dag.

Vi er en lille velfungerende og højtspecialiseret afdeling med kompetente operationssygeplejersker, som er på forskellige erfaringsniveauer. Vi vægter sygeplejen, arbejdsmiljø og det tværfaglige samarbejde højt og har sygeplejestuderende på 6. semester.

Derfor ønsker vi en sygeplejerske med følgende kvalifikationer:

Teknisk flair

Gode samarbejdsevner, er teamorienteret og god til at bevare overblikket

Er positiv og ser muligheder frem for begrænsninger

Kan arbejde målrettet og struktureret med opgaverne, har ordenssans og kan vejlede andre

Erfaring fra en operationsafdeling vil være en fordel, men ikke en betingelse. Vi tilbyder et oplæringsprogram, der er tilpasset dine kompetencer.

Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte afdelingssygeplejerske Susanne Helene Munch Baungaard på tlf.: 79409455/79409454

Vi kan tilbyde et kort studiebesøg på 1-2 timer, hvis du har brug for det.

Ansøgningsfrist: søndag d. 21-6

Samtaler afholdes: torsdag d. 25-6

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt
  • Kontaktperson
    Susanne Helene Munch Baungaard
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    211367
  • Quick-nr.
    392714
  • Indrykningsdato
    05-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Susanne Helene Munch Baungaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    211367
  • Quick-nr.
    392714
  • Indrykningsdato
    05-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.