Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Kliniske sygeplejespecialist – vi ønsker fælles fokus på kerneopgaven i Ortopædkirurgisk Klinik

Vi har en forestående flytning til Nordfløjen, som er nybygget med bl.a. enestuer, smukke og moderne rammer, der vil være med til at understøtte nogle af vores tanker om sygeplejen, herunder vores ønske om fælles fokus på kerneopgaven.

Om afdelingen 
Ortopædkirurgisk Klinik er en klinik med ca. 140 ansatte, et sengeafsnit med 32 senge med både elektive og akutte patienter. Derudover har vi et stort ambulatorium med både ortopædkirurgiske patienter samt brandsårs- og plastikkirurgiske patienter. I vores sengeafsnit har vi meget fokus på sygeplejerskernes kliniske lederskab samt kompetenceudvikling af social- og sundhedsassistenterne i afsnittet. I ambulatoriet er der mange erfarne sygeplejersker, der arbejder med løbende kvalitetsudvikling og mindre projekter.

Ortopædkirurgisk Klinik varetager højtspecialiseret behandling og pleje af patienter indenfor følgende 6 fagområder/sektioner indenfor ortopædkirurgien:

  • Traumesektionen, patienter med akutte multiple traumatiske skader
  • Tumorsektionen, patienter med maligne/benigne tumorer i knogler og/eller bløddele
  • Rygsektionen, patienter med rygdeformiteter og rygfrakturer, samt tumorer i rygmarven eller metastaser til columna.
  • Allosektionen, patienter med komplicerede og ofte inficerede implantater i knæ og hofter.
  • Håndkirurgi, patienter med behov fx korrigering af sener og fejlstillinger.
  • Børnekirurgi, børn med forskellige ortopædkirurgiske problemstillinger. Børnene er indlagt på børne- og unge kirurgisk afsnit.

Herudover har vi

  • 6 Semi-intensive pladser, med komplekse patienter, der er hæmodynamiske eller respiratoriske ustabile med behov for øget monitorering. 

Organisering 
Du vil indgå i det sygeplejefaglige ledergrupperåd som består af den ledende oversygeplejerske, to kliniske sygeplejespecialister, hvoraf du er den ene, en kliniske underviser, to afdelingssygeplejersker samt to assisterende afdelingssygeplejersker.

Den sygeplejefaglige ledergruppe’s hovedopgave er at planlægge, understøtte og skabe overblik over den sygeplejefaglige udvikling i afdelingen samt vurdere behovet herfor. Det er en dynamisk gruppe med høje sygeplejefaglige kompetencer. En af de forestående længerevarende processer, er at udarbejde en vision og strategi for sygeplejen med udgangspunkt i en overordnet teoretisk ramme.  I den sygeplejefaglige ledergruppe ønsker vi at få endnu mere fokus på en evidensbaseret og ensartet praksis.

Du vil som klinisk sygeplejespecialist 

  • være fagligt medansvarlig for udvikling af klinisk, evidensbaseret sygeplejepraksis, der afspejler patientens/pårørendes behov
  • medvirke til implementering, både af kendt viden, af nye tiltag, forskningsresultater m.m.
  • facilitere udvikling af sygeplejepersonalets kliniske såvel som teoretiske kompetencer 
  • understøtte både nationale og lokale visioner og strategier. 

Du interesserer dig for sygeplejefaglig udvikling og forskning, og evner at 

  • facilitere implementering af udviklings- og forskningsresultater 
  • understøtte en evidensbaseret klinisk sygeplejepraksis 
  • opsøge og anvende nyeste forskningslitteratur inden for sygeplejen
  • initiere udviklingstiltag og sikre implementering i praksis 

Du har stærke pædagogiske evner, så du kan 

  • fungere som sygeplejefaglig sparringspartner for plejepersonale der har særlige områder de arbejder med herunder udviklingsopgaver 
  • stimulere og udvikle læringsmiljøet i afdelingen 
  • kunne identificere læringsbehov samt facilitere læringsprocesser i og om klinisk praksis på flere niveauer, herunder planlægning af kompetenceudviklende undervisning til sygeplejefagligt personale i afdelingen
  • koordinere videndeling i afdelingen
  • motiverende og inspirerende – skaber følgeskab, medejerskab og engagement
  • være synlig i klinisk praksis.

Du er god til at kommunikere og organisere, så du kan 

  • dokumentere og formidle udviklingstiltag herunder abstract til symposier 
  • kvalificere vejledninger indenfor sygeplejen 
  • medvirke til at dokumentationsredskaber- og arbejdsgangsbeskrivelser herfor er opdaterede, samt at de følger gældende lovkrav
  • fungere som sygeplejefaglig rådgiver for klinikledelsen
  • udviklings - og procestænkende samt god til at lede processer – kunne vise vejen 
  • deltage i relevante sygeplejefora på hospitalsniveau.

Dine særlige kompetencer 
Du har lysten til at understøtte kerneopgaven i en højtspecialiseret afdeling med forståelse for både den grundlæggende og specialiserede sygepleje til vores komplekse patientforløb.

Vi ser også gerne at du har:

  • autorisation som sygeplejerske, gerne minimum 5 års klinisk erfaring samt relevant kandidatuddannelse.
  • dokumenteret erfaring med gennemført udviklings- og/eller forskningsarbejde  
  • en stærk professionsforståelse med fokus på sygeplejens kerneområder og gerne opdateret viden inden for ortopædkirurgisk sygepleje eller anden solid kirurgisk eller medicinsk erfaring.
     god situationsfornemmelse og empati  
  • rolig, tålmodig og tillidsfuld. 

Ansættelsesvilkår 
Vores ene kliniske sygeplejespecialist er gået på barsel, så vi søger en barselsvikar på 37 timer/uge eller efter aftale gerne med start pr. 1. august 2020.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og kvalifikationer samt aftale om Ny løn. 

Ortopædkirurgisk Klinik er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Ansøgningsprocedure 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Ledende oversygeplejerske Henriette Pauline Pedersen på tlf.nr. 51 63 76 78 eller mail henriette.pauline.pedrsen.01@regionh.dk

Ansøgningsfrist den 21. juni 2020 kl. 08.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. og/eller 25. juni 2020. 

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Henriette Pauline Pedersen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224920
  • Quick-nr.
    392761
  • Indrykningsdato
    05-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Henriette Pauline Pedersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    224920
  • Quick-nr.
    392761
  • Indrykningsdato
    05-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.