Er du social- og sundhedsassistent, og vil du skabe nytænkning i et miljø med patienter der har behov for støtte?
Vi søger en kreativ social- og sundhedsassistent til afsnit 19.2. Vil du arbejde med patientinddragelse i den intensive sygepleje?
Så bliv en del af 19.2, hvor du får:
- grunduddannelse i kognitiv adfærdsterapi og mulighed for karriereplanlægning ind i specialet, fx efteruddannelsen i Psykiatri
- indflydelse på egne opgaver og rig mulighed for at påvirke teamets arbejde med gode ideer
- mulighed for at arbejde sammen med patienterne i et miljø, hvor håb og muligheder er i fokus.
Det bliver du en del af
19.2 er det nye intensive døgnafsnit på Psykiatrisk Center København på Gentofte matriklen. Vores optageområde er Bispebjerg, Brønshøj/Husum og Nørrebro. Gentofte matriklen huser desuden et andet intensivt sengeafsnit og to åbne afsnit i samme bygning.
Afsnittet har plads til 12 patienter og patienterne indlægges efter triagering i akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital. Patienterne indlægges til udredning og stabilisering, hvor praktisering af en høj grad af patientinddragelse, samarbejde med pårørende og det professionelle netværk vægtes højt.
Hvad vil vi med Sygeplejen?
Kognitiv adfærdsterapi og Safewards er den overordnede referenceramme. Vi praktiserer nærvær og synlighed i hverdagen, samt kommunikerer deeskalerende og løsningsorienteret. Samarbejdet bliver målsat ud fra patientens ønsker og behov og patienterne deltager aktivt i udarbejdelse af egne behandlings- og patientplaner.
Vi ønsker at skabe et struktureret og forudsigeligt miljø, med øje for at skabe et trygt og rart sted at være indlagt og et godt arbejdsmiljø, hvor faglig udvikling vægtes højt.
Vi søger social- og sundhedsassistenter der kan identificere sig med følgende:
- Du har lyst til at arbejde i psykiatrien og har interesse i at samarbejde med den psykiatriske patient, dennes pårørende og netværk
- Du har ambitioner og høj faglighed
- Du kan lide at sætte aktiviteter i gang og formår at være kreativ
- Dine handlinger udspringer af patienternes individuelle behov og ud fra koordinerede og fagligt funderet hensyn - ikke ud fra kontrollerende handlinger
- Du har lyst til at skabe sammenhæng i patientforløbene og være en aktiv medspiller i indsatsen for nedbringelse af tvang i psykiatrien
- Du har en engageret og anerkendende tilgang til samarbejdet i en travl hverdag og kan se nødvendigheden i at have et kontinuerligt fokus på et godt samarbejde
- Du har fokus på et godt arbejdsmiljø med nærvær og arbejdsglæde
Til gengæld får du
Om du er nyuddannet eller ny i psykiatrien, får du et grundigt introduktions- og oplæringsforløb ud fra dine kompetencer og behov. Med andre ord får du redskaber og den nyeste faglige viden om, hvordan du på bedst mulig måde interagerer med patienterne – både kommunikativt og fysisk.
Desuden tilbyder vi:
- Indflydelse på egen vagtplan
- Deltagelse i vores sygeplejefaglige rum, Sygeplejefaglig Vejledning, Supervision og Teamdage hvor der er plads og tid til faglig fordybelse.
- Interventionsteam i huset som medspiller til deeskalering og nedbringelse af tvang
Har du fået lyst til os?
Så ring til afdelingssygeplejerske Maria Juul Jensen på 2521 8646 og få en uddybende og uforpligtende snak. Vi viser også gerne rundt, så du kan se din fremtidige arbejdsplads.
Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i skiftende vagter og med 12 timers vagter hver 3.weekend.
Søg stillingen via link på siden senest søndag den 5. juli 2020
Vi holder samtaler løbende.
I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Maria Juul Jensen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
225048 - Quick-nr.
393175 - Indrykningsdato
16-06-2020 -
Ansøgningsfrist
05-07-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent til Åbent psykiatrisk afsnit for yngre voksne patienter - primært i dag/aftenvagter
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Social- og sundhedsassistent til blandede vagter i Ortopædkirurgisk afdeling afsnit 212!
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Social- og sundhedsassistentOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
08-04-2024 -
Vil du arbejde med højspecialiseret sygepleje på en velfungerende afdeling med arbejde hver 4. weekend?
Herlev Hospital | Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
Social- og sundhedsassistentOpslået
15-03-2024Ansøgningsfrist
30-04-2024 -
Vil du arbejde på et alsidigt, kirurgisk sengeafsnit med stor fokus på akut kirurgi og palliation?
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Social- og sundhedsassistentOpslået
18-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Social- og sundhedsassistent til nattetimerne på afsnit for dobbeltdiagnosepatienter på Sct. Hans i Roskilde
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
21-04-2024