Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund

Områdeansvarlig overlæge/afdelingslæge til åbning af internt medicinsk sengeafsnit med særlig projektorienteret uddannelsesfunktion under Kirurgisk afdeling, Nordsjællands hospital i Frederikssund

Områdeansvarlig overlæge/afdelingslæge til åbning af internt medicinsk sengeafsnit med særlig projektorienteret uddannelsesfunktion under Kirurgisk afdeling, Nordsjællands hospital i Frederikssund

Nordsjællands Hospital og Københavns Professionshøjskole udvikler, i samarbejde med kommunerne i optageområdet, en ny model for uddannelse af flere sygeplejestuderende – og på sigt medicinstuderende -, et såkaldt uddannelseshospital. Uddannelseshospitalet skal være et mønstereksempel på uddannelsesforløb for sygeplejestuderende, og andre faggrupper, og på sigt udbredes på nationalt plan.

Rammerne om uddannelseshospitalet er etableringen af et nyt sengeafsnit på Nordsjællands Hospital i Frederikssund til intern medicinske patienter. Dette afsnit skal varetage uddannelsestiltag, som afspejler praksis og danner rammen for afprøvning af nye læringsmiljøer, understøtter tværfaglig praksis og udvikling af studerendes kliniske færdigheder og kompetencer. Sengeafsnittet vil stå i spidsen for afprøvning af metoder for uddannelse for hele hospitalet. Medarbejdere og studerende skal opleve sengeafsnittet som et attraktivt sted at arbejde med konstant faglig udvikling.

Medicinsk sengeafsnit B5/B6, som er en del af Kirurgisk afdeling, har 16 senge, og skal varetage patienter på lige fod med de andre sengeafsnit. Afsnittet er selvvisiterende, og du vil som vores speciallæge altid være involveret i visitation i dagstiden indtil kl. 18.00 på alle hverdage. Patienterne modtages via akutmodtagelsen i Hillerød og akutklinikken på Frederikssund.

I afsnittet behandler vi patienter med diagnoser inden for generel intern medicin. Vi forventer, at vores patientkategori er ældre multisyge patienter, som generelt ville kunne ligge i alle medicinske specialer.

Den områdeansvarlige refererer til den ledende overlæge i kirurgisk afdeling, og indgår i kirurgisk afdelings lederteam, og i områdeledelsen for sengeafsnittet sammen med afdelingssygeplejersken.

Der planlægges med lægelig tilstedeværelse alle hverdage 8-18 og i weekenderne 8-15.30.

Afsnitsledelsen er bl.a. ansvarlig for at

  • Sikre af optimal drift af afsnittet
  • Indgå i den daglige faglige ledelse af afsnittet
  • Sikre at personalegruppens ressourceudnyttelse understøtter sammenhængende patientforløb
  • Medvirke til et godt samarbejde med afdelingens øvrige afsnit samt tilsvarende strukturer i andre afdelinger
  • Ledelse af lægeteamet som indgår i bemandingen af afsnittet
  • Bidrage til ledelse af sammenhængende patientforløb på tværs af afdelinger og sektorer
  • Overholde kvalitets-, aktivitets- og servicemål
  • Bidrage til høj patienttilfredshed

Opstart af nyt sengeafsnit

Som områdeansvarlig overlæge på et nyt sengeafsnit med særlig projektorienteret uddannelsesfunktion får du en enestående mulighed for at være med til at bygge et nyt afsnit op fra bunden i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken samt andre interne og eksterne samarbejdspartnere med henblik på at udvikle rammerne for et nyt uddannelseskoncept og et internt medicinsk sengeafsnit i høj klasse.

Din opgave bliver blandt andet:

  • Rekruttering af personale
  • Deltagelse i stuegang
  • Kommunikation
  • Medvirke til koordineringen af projektet
  • Deltage i udviklingen af uddannelseskoncept herunder organisering og samarbejde med Københavns Professionshøjskole og samarbejdende kommuner

Vi ønsker at du

  • Er visionær, målrettet og fremmer tværfagligt samarbejde
  • Har projekterfaring og meget gerne indenfor uddannelsesområdet
  • Er anerkendende og empatisk i din lederstil
  • Er engageret og motiverende
  • Er løsningsorienteret, energisk og god til at kommunikere
  • Vil arbejde aktivt og engageret for et godt arbejdsmiljø
  • Har fokus på faglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet
  • Har erfaring med personaleledelse og udviklingsopgaver og kan dokumentere ledelsesresultater
  • Har personlig integritet

Vi kan tilbyde

  • Et job indeholdende et helt unikt udviklingsprojekt inden for uddannelse
  • En unik mulighed for selv at opbygge din funktion i et helt nyt uddannelsesmiljø
  • Et spændende lederjob med en udviklingsorienteret afdeling
  • Sparring med afdelingens lederteam
  • Samspil og samarbejde med mange forskellige interessenter

I 2024 flytter Nordsjællands Hospital ud til Nyt Nordsjællands Hospital.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse pr. 01.12.2020 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Konstitueret ledende overlæge, Bo Bengtsson på telefon: 4829 5273

Ledende oversygeplejerske, Lene Breum på telefon: 4829 6510.

Der afholdes samtaler løbende.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Bo Gyldendahl Bengtsson
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    225084
  • Quick-nr.
    393271
  • Indrykningsdato
    17-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Kontaktperson
    Bo Gyldendahl Bengtsson
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    225084
  • Quick-nr.
    393271
  • Indrykningsdato
    17-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-07-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.