Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Midt

Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Sygeplejerske til psykoseafsnit (P2)

Regionspsykiatrien Midt

Vi taler med patienterne – ikke om dem!
Og vi har brug for din hjælp til at blive endnu bedre til at praktisere det i hverdagen.

Vi har særligt fokus på ovenstående og vil gerne gøre meget mere for at forebygge al unødig tvang. Vil du være med?


Afsnittet er normeret til 14 patienter med psykotiske lidelser, og vi har brug for et nyt ansigt på P2-holdet, som supplerer de øvrige knap 30 dygtige medarbejdere.
Vi samarbejder hver dag om at yde det bedste, vi kan. Vi er lige nu optaget af troen på, at patientinddragelse giver de bedste behandlingsresultater, og det medvirker også til et endnu bedre arbejdsmiljø. Vores patienter vælger selv deres kontaktpersoner, og vi gør os umage med at sætte os i patientens sted. Vi lærer noget af patienternes tilbagemeldinger, og vi får arbejdsglæde af bl.a. at høre: "Det var godt, jeg selv kunne bestemme noget, selv om jeg havde det rigtig dårligt. Jeg følte mig i høj grad lyttet til."

Hvis du gerne vil møde 2 af dine kommende kolleger, så se her;
https://www.facebook.com/psykiatrienregionmidtjylland/videos/vb.257114204627639/581570265515363/?type=2&theater


Dine kerneopgaver:
  • Være daglig kontaktperson for 4-5 patienter i vagterne.
  • Indgå i et tværfagligt team, der udnytter hinandens kompetencer til den bedste tilgang til psykosepatienterne.
  • Turde spille en vigtig rolle ift. progression i indlæggelsesforløbene og bruge egne og kollegernes styrker som redskab.
  • Være medansvarlig for den kliniske praksis, herunder dokumentation (også sammen med patienterne) og kontinuerlig udvikling.
  • Være en aktiv sparringspartner for kolleger.
  • At tilrettelægge og koordinere patientforløb med størst mulig inddragelse af patienten og dennes netværk.
  • Deltage i vores fælles ansvar relateret til rekruttering til psykiatrien; vi sætter en ære i at være et godt uddannelsessted for elever og studerende, og vi fungerer alle som daglige vejledere.

Du får mulighed for selv at præge dit arbejde ved bl.a. at:
  • Deltage i kvalitetstiltag og –projekter. Vi arbejder aktuelt med patientinddragelse, Safeward og deeskalering, ligesom vi kontinuerligt har vores opmærksomhed rettet mod rammerne til vores dobbeltdiagnosepatienter. Vi vil ikke have misbrug i afdelingen, hvorfor vi løbende justerer rammerne afhængig af de indlagtes behov.
  • Være en aktiv medskaber af vores arbejdsmiljø, hvor kollegial sparring, vejledning og supervision er lige ved hånden samtidig med, at selvstændighed, handlekraft og kreativ problemløsning værdsættes.
  • Turde sætte dit aftryk i vagterne og være betydningsfuld hos os.

Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:
  • du har måske psykiatrierfaring, men din personlighed er mest afgørende for os.
  • du mestrer en travl og udfordrende hverdag og trives med dette.
  • du evner at arbejde både selvstændigt og kollektivt og kan prioritere.
  • du har tydelige kommunikations- og samarbejdsevner.
  • du har erfaring med at arbejde systematisk med dokumentation
  • du har kendskab til Midt-EPJ
  • du kan medvirke til at "spille dine kolleger gode" og har troen på, at alle går på arbejde for at udføre det bedste, vi kan.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.


Der er tale om en fast stilling på 32 timer pr. 1. september 2020.

Vagtsammensætningen vil være en kombination af dag- og aftenvagter. Vi arbejder hver 2. weekend. Du vil have medindflydelse på egen vagtplan via app'en MinTid.

Hvis du ønsker at høre mere om vores afsnit, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Annemette Hvoldal på tlf. 78474123.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, senest den 17. juli 2020.
Du sender den elektronisk via linket i stillingsopslaget vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse.

Samtaler forventes afholdt om eftermiddagen den 22. juli.


Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt




















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Kontaktperson
    Annemette Schelle Hvoldal
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23001
  • Quick-nr.
    393372
  • Indrykningsdato
    22-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Annemette Schelle Hvoldal
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23001
  • Quick-nr.
    393372
  • Indrykningsdato
    22-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-07-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.