Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Overlæge/afdelingslæge søges til Palliativ Enhed NOH, Frederikssund 30 timer.

Overlæge/afdelingslæge søges til Palliativ Enhed NOH,

På Onkologisk og Palliativ Afdeling er der en stilling som overlæge/afdelingslæge med tilknytning til den palliative funktion ledig til besættelse den 1. oktober eller efter aftale.  

Palliativ Enhed hører organisatorisk under Onkologisk og Palliativ Afdeling. Enheden er beliggende på Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund.  

Enheden er en højt specialiseret Palliativ Enhed, hvor behandlingen varetages af flere faggrupper i et tæt tværfagligt samspil. Enheden tilbyder en holistisk, individuelt tilpasset behandling til palliative patienter, med livstruende sygdom uanset diagnose. samt støtte til patientens pårørende. Behandlingen inddrager fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle forhold hos patienten.  

Vi går ind for at behandle patienten med respekt for patientens ønsker og behov og inddrager patientens tidligere og nuværende livshistorie samt patientens og de pårørendes ressourcer.  

Vi hjælper med at integrere evt. ønsker om alternativ behandling med evidens baseret tilgang til den samlede behandling.  

 

Da Palliativ Enhed skal dække et stigende behov for varetagelse af palliation til patienter med andre livstruende sygdomme end kræft søges en ansøger med erfaring indenfor dette område.

 

Enheden varetager behandlingen af patienten både under indlæggelse i vores afdeling, hvor der er 10 stationære senge, og når patienten er i eget hjem. Dette i tæt samarbejde med hjemmesygeplejerske og den praktiserende læge. Vi tilstræber, at der er en høj grad af kontinuitet i patientens forløb såvel under indlæggelse som i hjemmet. Tværsektorielt samarbejde er også af den grund en fremtrædende del af vort arbejde.  

 

Enheden er i disse år under kraftig udvikling, hvor vi bl.a. er i gang med at integrere specialiseret palliativ indsats til patienter med anden livstruende sygdom end kræft. Vi arbejder på at højne basisviden om palliation i område Nord. f.eks. ved at vi er tovholder for en følgegruppe med repræsentanter fra alle afdelinger på hospitalet. For at øge kompetenceniveauet for basis palliation, har enheden onkologiske læger i fokuseret uddannelsesophold.  

Vi har som mål at blive et videns-og forskningscenter indenfor palliation, som kan yde rådgivning til både primær- og sekundær sektor.  

Palliativ Enhed er godkendt af DSPAM som uddannelsessted for fagområdespecialister i Palliativ Medicin.

 

Afdelingen er normeret til 5 læger. Der er for nuværende ikke tilknyttet vagtforpligtigelse til lægestillingerne. Der er regionalt etableret en frivillig vagtordning blandt de palliative enheder i Region Hovedstaden.  

Læger fra alle specialer inkl. almen medicin er velkomne til at søge stillingen.  

Da palliativ medicin er et selvstændigt fagområde ønskes en ansøger med dokumenteret interesse indenfor palliation. Det vil være en fordel, hvis ansøger har gennemgået den Nordiske specialistuddannelse i palliativ medicin (NSCPM), men det er ikke et krav.  

 

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres på nedenstående adresse.  

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten.

Du er velkommen til at kontakte ledende overlæge Thomas Broe Christensen tlf.: 20 12 07 37 eller overlæge med særligt ansvar for palliation Gitte Juhl, tlf. 48 29 53 06. For at få yderligere oplysninger om stillingen.

Ansøgning:

Ansøgere bedes forholde sig til De syv lægeroller og beskrive deres kompetencer og erfaringer i henhold hertil.

 

Ansøgningsfrist

24. juli – kl. 1200.  

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Thomas Broe Christensen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    225150
  • Quick-nr.
    393420
  • Indrykningsdato
    23-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Thomas Broe Christensen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    225150
  • Quick-nr.
    393420
  • Indrykningsdato
    23-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-07-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.