Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Ungdomspsykiatrisk dag- og døgnafsnit i Aabenraa søger sygeplejerske pga. opnormering

På ungdomspsykiatrisk dag- og døgnafsnit skal vi pr. 1. januar 2021 starte op med 3 psykiatriske intensiv senge på afdelingen og i den forbindelse er vi blevet opnormeret.

Intensiv behandlingen skal være med til at styrke og målrette behandlingsindsatsen for en særlig gruppe af ofte kendte, alvorligt syge patienter i psykiatrien, med komplekse problemstillinger. Målgruppen for den intensive behandling, vil ofte være patienter med mange indlæggelser, som er svære at behandle tilstrækkeligt

Så er du specialuddannet sygeplejerske inden for psykiatrien, eller brænder for arbejdet med de unge, kunne stillingen måske være noget for dig.

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor udvikling, høj faglighed, dialog og samarbejde med de unge og deres familier hele tiden er i fokus. Ungdomspsykiatrisk dag – og døgnafsnit i Aabenraa søger en sygeplejerske på 37 timer/uge eller efter aftale med tiltrædelse 1. oktober 2020.

I afsnittet lægger vi vægt på, et godt og udviklende arbejdsmiljø, hvor fagligheden og det sociale fællesskab vægtes højt. Vi har et bredt tværfagligt samarbejde og faglig sparring foregår på tværs af forskellige faggrupper.

Vores vision er at skabe en tryg afdeling for patienter, personale og pårørende, hvor patienten og høj faglighed er i fokus. Vi samarbejder kontinuerligt på at finde gode strategier til gavn for den unge. Der arbejdes bl.a. ud fra mentaliseringsbaseret miljøterapi, Safewards, DAT og ud fra bæltefri tilgang.

Vi søger en kollega:

  • Der har erfaring med eller interesse for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale, herunder arbejdet med unge mennesker med en spiseforstyrrelse.
  • Der kan arbejde målrettet og relationelt i forhold til de unge og deres netværk.
  • Der kan arbejde selvstændigt og samtidig forholde sig reflekterende og lyttende.
  • Der har evne gode samarbejdsevner og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Der kan trives i en organisation der er i løbende udvikling og forandring.
  • Der med humor, respekt og empati er med til at sætte præg på en aktiv hverdag.

 Vi tilbyder:

  • Et arbejdsområde i udvikling.
  • Mentorordning og god introduktion til specialet.
  • Et støttende kollegialt fællesskab.
  • Tværfagligt samarbejde ud fra miljøterapeutiske principper og kontaktpersonordningen.
  • Et integreret sengeafsnit i flotte rammer.
  • Målrettet arbejde med bæltefri tilgang bl.a. med Safewards og sanseintegration.
  • Løbende undervisning og uddannelse inden for specialet – herunder kommunikativ deeskalering, konflikthåndtering og psykopatologi

Arbejdet er i skiftende vagter i primært dag og aften eller dag og nat, med hver 3. weekend i 8/12 timers vagter.

Om afsnittet:

Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling Sydjylland er fordelt på de tre matrikler. Dag- og døgnafsnittet i Aabenraa har 18 døgnpladser, hvoraf de 3 laves til intensiv pladser og 2-4 dagpladser. Afsnittet har egen skole tilknyttet og sygehuset har egen hal og motionscenter. Sengepladserne er fordelt på behandling af unge med spiseforstyrrelser og unge med almenpsykiatriske tilstande. Dagpladser rummer begge områder.

Hvis du vil vide mere:

Ring gerne for at høre mere om stillingen hos funktionsleder Anja Cecilie Krarup på tlf. 24 40 12 19 eller mail: anja.karup@rsyd.dk eller stedfortræder Katja Mikkelsen på tlf. 40 26 48 87 katja.mikkelsen@rsyd.dk

Ansøgningsfrist den 24. august 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. august 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Maibritt Grejsen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    211517
  • Quick-nr.
    393463
  • Indrykningsdato
    02-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Maibritt Grejsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    211517
  • Quick-nr.
    393463
  • Indrykningsdato
    02-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.