Region Midtjylland

Børn og Unge

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Sygeplejerske søges til Børn og Unge Klinik ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital

Børn og Unge Klinik Aarhus Universitetshospital (AUH) søger en, evt. to engagerede, idé- og initiativrige sygeplejersker,
  • til fast stilling pr. 1. september 2020 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge.
Børn og Unge Klinik blev i sommeren 2018 etableret som afsnit i Børn og Unge og varetager ambulant- og dagafsnitsfunktion. Afsnittet indeholder patientforløb i Børnecenter for Lunge- og allergisygdomme, Børnecenter for Cystisk Fibrose, Center for inkontinens samt Center for Sjældne Sygdomme. Derforuden arbejder vi med patientforløb med sygdomme i mave-tarm-lever, nyre, urinveje, blod, led og bindevæv, hormon, øjne samt ortopædkirurgi, neurokirurgi og neurologiske forløb.

Vi er stadig et nyt afsnit og arbejder fortsat med udvikling og optimering med henblik på at sikre bedst mulige patientforløb. Vi er et afsnit, der arbejder målrettet med udvikling af sygeplejen.

Vi er ca. 40 sygeplejersker ansat, som har et tæt tværfagligt samarbejde rigtig mange faggrupper. Derudover har vi samarbejde med hospitalsklovnene og legeheltene. Vi arbejder som nyt afsnit med sammen at skabe en ny fælles afsnitskultur.

Afsnittet er opdelt i klynger, hvor man har et primært tilhørsforhold til én klynge, men også kan varetage opgaver i dagafsnittet på tværs af afsnittets specialer. I klyngerne er et meget tæt og godt kollegialt arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden med de daglige opgaver, og hvor der er plads til smil og humor.

Vi søger en kollega, som primært er knyttet til klyngen med specialerne gastroenterologi, nefrologi og urologi. Stillingen vil være med henblik på at kunne varetage og, hvis man ikke allerede har uddannelsen som uroterapeut, have lyst til uddanne sig til uroterapeut. Funktionen som uroterapeut indebærer bl.a selvstændigt at kunne vurdere og handle på børn med vandladningsproblemer og børn med obstipation og afføringsinkontinens. Man skal blive i stand til at anlægge kateter a demeure, intermitterende katerisation og oplæring i højt skyl. Der vil endvidere være urodynamiske undersøgelser som bl.a omfatter undersøgelse af trykforhold i blæren.

Desuden vil der være opgaver i dagafsnittet, som bl.a. indeholder anlæggelse af PVK, grippernål, sonde, transuretralt kateter og desuden opgaver som injektioner, infusioner, klargøring af patienter til undersøgelser og planlægning og udførelse af diverse mave- og nyre-forløb

Der foregår også ambulant funktion i Horsens, som på skift dækkes af personale fra Børn og Unge klinikken på AUH.

Vi søger en ny kollega med
  • børneerfaring
  • erfaring med specialerne fra klyngen
  • lyst og evne til at arbejde selvstændigt
  • lyst til at gå i gang med uddannelsen til uroterapeut
  • lyst til og erfaring med at have mange bolde i luften, og at kunne prioritere i forhold til dagens forskellige opgaver. Du skal kunne lide at have vekslende opgaver i løbet af dagen
  • relationelle og kommunikative kompetencer
  • fagligt og personligt engagement, initiativ og ansvar
  • evne til at se muligheder frem for begrænsninger
  • gode samarbejdsevner og humoristisk sans.

Vi tilbyder
  • et individuelt udarbejdet oplæringsprogram ud fra dine kompetencer
  • god mulighed for kompetenceudvikling
  • sparring med erfarne kolleger
  • et afsnit, hvor vi arbejder for et godt arbejdsmiljø og er glade for at gå på arbejde
  • dagtidsarbejde - weekendfri.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Vil du vide mere om stillingen kan du ringe eller skrive til afdelingssygeplejerske Lise Jensen Andersen på 2044 2541 eller liseaner@rm.dk.

Samtaler forventes afholdt uge 34, 2020.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lise Jensen Andersen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23005
  • Quick-nr.
    393572
  • Indrykningsdato
    25-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Lise Jensen Andersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23005
  • Quick-nr.
    393572
  • Indrykningsdato
    25-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.