Region Sjælland

Hospice Sjælland

Tønsbergvej 61, 4000 Roskilde

Specialiseret palliation og hospice sygepleje

Drømmer du om at være en del af den specialiserede palliation, og yde kompleks, helhedsorienteret og meningsfuld sygepleje på et højt niveau? Ønsker du at være med til at gøre en forskel for alvorligt syge og døende patienter og deres pårørende på Hospice Sjælland?

 

Så er det er lige dig, vi mangler:

  • Du er sygeplejerske med min. 3 års klinisk erfaring – gerne erfaring indenfor det onkologiske eller palliative speciale.
  • Du er sygeplejefagligt velfunderet, kreativ og imødekommende.
  • Du kan planlægge, udøve og udvikle kvalificeret sygepleje til mennesker med livstruende sygdom, og har fokus på dokumentationen heraf – gerne erfaring med Sundhedsplatformen, men ikke et krav.
  • Du holder af den komplekse sygepleje, og deltager aktivt i den faglige udvikling.
  • Du er modig og ærlig i kontakten med patienten og pårørende.
  • Du har gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt - og kan balancere mellem ord og tavshed.
  • Du kan rumme og respektere den enkelte patient og dennes pårørende, og således yde pleje og omsorg ud fra deres behov, ønsker og tanker om kvalitet ved livets afslutning.
  • Du er god til at reflektere over egen praksis, og du ønsker at bidrage til et fagligt og godt arbejdsmiljø med fokus på egen og andres trivsel.
  • Du ønsker at udvikle og udfordre egne kompetencer, som en naturlig del af dit sygeplejefaglige virke.
  • Du besidder en evne til selvstændighed samtidig med, at du kan indgå i et tæt tværfagligt team med respekt for de forskellige faggruppers viden og erfaring med henblik på at koordinere den palliative indsats til gavn for den enkelte patient og de pårørende. 

 

Sammen er vi stærkest

På Hospice Sjælland har vi fokus på et tæt tværfagligt samarbejde mellem alle faggrupper; læger, sygeplejersker, fysioterapeut, harpenist, præst, sekretær, frivilligkoordinator, pedel, køkken- og service personale, der alle bidrager med deres kompetencer til patientforløbet. Dertil har vi en stor gruppe frivillige.

På Hospice Sjælland får du engagerede og dedikerede kollegaer, og vi respekterer hinandens faglighed, kompetencer og forskellighed. Godt humør og imødekommenhed er grundlaget for samarbejdet og omgangstonen. Vi gør meget for at sikre det gode og trygge arbejdsmiljø. Vi arbejder med vores relationer og kommunikation med hinanden; som kolleger samt med patienter og pårørende ud fra en narrativ tilgang. Alle medarbejdere har gennemgået DISPUKs uddannelsesforløb ’Narrativ coaching og vejledning – samtaler om livet’, og du vil blive en del af det kommende uddannelsesforløb, der forventes afviklet i foråret 2021.

Vi tilbyder introduktion med mentorordning og tilpasser vores introduktion efter dine kompetencer og behov. Hospice Sjælland giver dig god mulighed for at udvikle og udføre palliativ omsorg og sygepleje af høj kvalitet. Vi prioriterer at læring og udvikling er en naturlig del af hverdagen, dertil er der fast undervisning hver tirsdag. Der tilbydes gruppesupervision, der også er baseret på en narrativ tilgang, hvor det er muligt at få vendt det, der fylder i hverdagen.

Du får indflydelse på egen arbejdsplan i form af elektronisk ønskeplan. Stillingen er på 30-32 timer i blandede vagter med weekendvagt hver 3. weekend, hvoraf én af dagene er i 12 timer enten 7-19 eller 11-23

 

Om Hospice Sjælland

Hospice Sjælland er en selvejende institution, som har driftsaftale med Region Sjælland. Vi har plads til 16 indlagte patienter.

Hospice Sjællands vision er; at være i front indenfor den palliative udvikling i Danmark. Vi deltager aktivt med vores viden og faglighed nationalt. Vi sikrer dermed, at Hospice Sjællands tilbud er i tråd med den nyeste viden og evidens til gavn for patienter, pårørende og medarbejdere.

Vores mission er; at Hospice Sjælland er et højt specialiseret palliativt tilbud, som yder lindring for patienter med kort livsperspektiv og deres pårørende.

På Hospice Sjælland har vi fokus på det, der gør livet værd at leve, og det er patienternes egne oplevelser og ønsker, der er udgangspunkt for den palliative pleje og behandling, vi tilbyder. Vi ser patienter og pårørende, som et hele, og vores opgave er at tilbyde trygge rammer til sygdomsramte familier i den sidste tid.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Christina Fruergaard på 46 76 29 31 (ferieafvikling 30.06.20-21.07.20) eller Hospicechef Karin Højgaard Jeppesen på 46 76 29 35 (ferieafvikling 27.07.20-17.08.20).

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Ansøgning og CV stiles til Afdelingssygeplejerske Christina Fruergaard på mail: info@hosj.dk

Ansøgningsfrist 17.08.2020 kl. 08.00           

Samtaler forventes afviklet 19.08.2020   

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hospice Sjælland
  • Kontaktperson
    Christina Fruergaard
  • Adresse
    Tønsbergvej 61, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Quick-nr.
    393598
  • Indrykningsdato
    26-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hospice Sjælland
  • Adresse
    Tønsbergvej 61, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Christina Fruergaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Quick-nr.
    393598
  • Indrykningsdato
    26-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.