Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Sygeplejersker søges til nyoprettede intermediære (IMA) lungemedicinske sengepladser

Jeg hedder Aslaug og er en engageret afdelingssygeplejerske med lang erfaring både som leder og som intensiv sygeplejerske. Jeg prioriterer mit personales trivsel og at vores patienter føler sig rigtigt behandlet. Derfor arbejder jeg målrettet efter et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og faglig stolthed er nøgleordene. Vi hjælper og støtter hinanden og jeg sørger for at de rette kompetencer er til stede i alle vagtlag, så man trygt kan gå på arbejde og yde en god sygepleje. Hos os handler det om liv – både patientens liv og dit arbejdsliv.

På vores sengeafsnit har vi over en årrække behandlet de dårligste lungepatienter med svære respiratoriske acidoser, patienter som normalt ville have ligget på IMA eller ITA og det har vi gjort rigtig godt. Vi har derfor fået muligheden for at opgradere lungemedicinsk sengeafsnit med 2 IMA pladser. Det betyder for os, at vi fremadrettet - officielt - kan tilbyde vores ekspertise til vestegnens sygeste lungepatienter og det glæder vi os til.

Vi tilbyder dig

  • 6 ugers oplæring ved din personlige mentor med struktureret sidemands oplæring i sygeplejen og i behandlingen af den respiratoriske syge patient
  • Kompetenceudvikling gennem kompetencekort som synliggør din udviklingsproces og dit kompetenceniveau.
  • Introduktionsforløbene ”Start i sygeplejen” og ”Godt på vej i sygeplejen” (hvis du er ny)
  • Lungemedicinsk introuddannelse efter et års ansættelse og senere den specialiserede lungemedicinske uddannelse til erfarne sygeplejersker
  • Kompetenceudvikling til at varetage NIV behandling hos den kritisk syge patient 
  • Hvis du har erfaring med det intensive: at du hurtigt glider ind i IMA funktionen
  • En velfungerende personalegruppe med høj trivsel, engagement og plads til smil 

Vi forventer at du: 

  • Har erfaring med at give NIV behandling eller har et stort ønske om at lære det
  • Har mod på at blive klædt godt på i alle respiratoriske lidelser og behandlingen heraf 
  • Er ansvarsbevidst, nysgerrig og ønsker at yde sygepleje på et højt fagligt niveau 
  • Vil indgå i vores stærke kollegiale sammenhold og medvirke til at fastholde den høje trivsel 

Vi har 26 sengepladser på vores sengeafsnit, hvor vi modtager og behandler både akutte, korte og lange komplekse patientforløb, herunder også palliative forløb. Vores patienter indlægges med akut forværring af KOL, astma, svære lungeinfektioner, pneumothorax, pleuraeffusion, lungecancer, samt almene medicinske diagnoser. Vi har et tæt samarbejde med vores intensive afdeling og det Mobile Akut Team.

Vi søger både nye og erfarne sygeplejersker. Det er selvfølgelig en fordel, hvis du har erfaring fra intensiv og med NIV (non invasiv ventilation), men vi er i forvejen en erfaren og kompetent sygeplejegruppe, så hvis det intensive eller lungemedicinske er nyt for dig, så skal vi nok lære dig det.

Vi har ingen forventning om at man er ansvarshavende, før tidligst efter 1 år. Vi tilbyder fastansættelse i blandede vagter på 37 timer ugentlig samt weekendvagt hver 3. weekend a 8 timer. Vil du det anderledes, så finder vi ud af det.

Ansættelsessamtaler:

Send os din ansøgning via linket senest d. 27. juli. Ansættelsessamtaler arrangeres efter aftale, ligesom ansættelsesdatoens start. Du bedes vedhæfte dit CV samt dokumentation for uddannelse. 

Ønsker du yderligere oplysninger:

Er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Aslaug Jørgensen på mail aslaug.joergensen@regionh.dk eller telefon 38621995 eller assisterende afdelingssygeplejerske Kirsten Fashoo på telefon 21311303

Løn og ansættelsesforhold:  

Sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Søs Lyderik
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    225244
  • Quick-nr.
    393626
  • Indrykningsdato
    26-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    27-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Søs Lyderik
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    225244
  • Quick-nr.
    393626
  • Indrykningsdato
    26-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    27-07-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.