Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Klinisk sygeplejespecialist med interesse for behandlingen af dobbeltdiagnosepatienter

Synes du, at det kunne være spændende at bruge din uddannelse og psykiatriske erfaring til at arbejde med faglig udvikling og kvalitet i den kliniske praksis på et integreret afsnit for dobbeltdiagnosepatienter?

Vi leder lige nu efter vores nye kollega, der skal varetage funktionen som klinisk sygeplejespecialist på Psykiatrisk Center Sct. Hans afsnit M20. Så hvis du interesserer dig for udvikling af de sygeplejefaglige kompetencer i afsnittet og motiveres af muligheden for reel indflydelse på kvaliteten i den kliniske praksis, så vil vi meget gerne høre fra dig.
 

Lidt om jobbet og dine ansvarsområder

Som klinisk sygeplejespecialist bliver din kerneopgave at medvirke til udvikling af sygeplejegruppens teoretiske og kliniske kompetencer, samt sikre og udvikle dokumentation og evalueringen af den kliniske sygepleje. Du får dermed et medansvar for at øge fagligheden og kvaliteten i afsnittet og bidrage til udvikling af dine kollegaers kompetencer gennem sidemandsoplæring, vejledning og undervisning.

Du vil fungere som rollemodel og faglig ekspert for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i afsnittet. Dette med henblik på at øge den sygeplejefaglige kvalitet i praksis. En af dine opgaver bliver derfor også at arbejde med kvalitetsforbedringer samt indtænke og implementere nye initiativer på baggrund af forskningsbaseret praksis.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med afsnittets ledelse, der består af afdelingssygeplejersken, de assisterende afdelingssygeplejersker og overlægen. En del af arbejdstiden er i plejen, men du vil sideløbende deltage i udviklingsopgaver i afsnittet og på tværs af Sct. Hans.
 

Skøn natur og specialisering i dobbeltdiagnoser
Afsnit M20 er beliggende i Fjordhus, der er omsluttet af de naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov. Det er et integreret afsnit med plads til 26 patienter fordelt på 2 teams. M20 er som en del af Afdeling M førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (dobbeltdiagnose). ”Vi har fokus på det hele menneske og integrerer behandlingen, hvilket faktisk gør, at der er mange, der går herfra clean.” – Sygeplejerske, M20

Vi er en afdeling, der arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi er fuldt integreret i tilgangen til patienterne og kulturen på afsnittet. I den forbindelse tilbyder vi også alle nyansatte grunduddannelsen i kognitiv adfærdsterapi.
 

Hvorfor skal du søge job hos os? - Høj faglighed og mulighed for fordybelse

  • Frivillig indlæggelse & tid til fordybelse. Patienterne er frivilligt indlagt, og anvendelse af tvang er af samme årsag minimal. Du kommer derfor til at arbejde med patienter, der er motiverede for at udvikle sig og opbygge en stabil hverdag. Behandlingsforløbene er på op til 3 måneders varighed. Du får derfor mulighed for at arbejde indgående med patienterne samt følge op og handle på udsving i forløbet.
     
  • Et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling. Vi har mange faglige drøftelser for at løfte kvaliteten af vores pleje og behandling og forventer derfor også, at du ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling. Tilgangen til pleje og behandling er holistisk og sker i tæt samarbejde med patienterne og dine tværfaglige kollegaer.
     

Vores forventninger til dig

Du kender det psykiatriske speciale godt og forstår kompleksiteten i de problemer, patienterne har, og som personalet skal støtte dem i at håndtere. Du brænder for at udvikle den kliniske praksis og interesserer dig for den seneste forskning.

Du har nemt ved at samarbejde med mange forskellige faggrupper, og du har gode formidlingsevner både i tale og skrift. Du er vant til og trives med at undervise, vejlede og støtte kollegaer.
 

Din baggrund

For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være autoriseret sygeplejerske med minimum 5 års psykiatrisk erfaring og gerne den psykiatriske specialuddannelse. For at blive ansat som klinisk sygepleje specialist skal du have en relevant master eller kandidatuddannelse.

Sidder du med et ønske om nye ansvarsområder og en stor interesse for udvikling og kvalitet i den kliniske praksis, vil vi dog meget gerne høre fra dig, selvom du ikke har en master eller kandidat. Er du motiveret og kvalificeret til opgaven, tilbyder vi gerne muligheden for at tage en videreuddannelse gennem os.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt, hvor du vil indgå i normeringen ved spidsbelastninger.

Ansættelse er efter gældende overenskomst med et årligt tillæg for integreret funktion. Stillingen ønskes besat fra 1. september 2020 eller snarest derefter.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for stillingen.

Søg via linket på siden senest d. 19. juli 2020. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Anne Carlsen på 38642165.
 

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Anne Carlsen
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion, Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    225260
  • Quick-nr.
    393680
  • Indrykningsdato
    14-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Anne Carlsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    225260
  • Quick-nr.
    393680
  • Indrykningsdato
    14-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.