Region Nordjylland

Neurologisk Sengeafsnit

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Sygeplejerske til neurologisk sengeafsnit

Her har du chancen for at komme ind i et afsnit der er i rivende udvikling og hvor arbejdsmiljøet vægtes højt!
 
På Neurologisk sengeafsnit 106 Sygehus Nord søger vi en sygeplejerske i 4. måneders vikariat fra 1. september til 31. december 2020 på 37 t/ugtl.
 
Stillingen er primært dagvagter med 6-8 blandede vagter over en periode på 4 uger samt weekend arbejde.

Vi er et neurologisk sengeafsnit med 14 sengepladser, hvoraf 3 af pladserne er observationspladser, hvor patienter overvåges af personale døgnets 24 timer. Neurologisk er et specialeafsnit der modtager patienter fra hele Region Nordjylland. Patientkategorien er bred og kompleks, og vi modtager patienter med bl.a. epilepsi, sklerose, encephalitis, hjernetumor, ALS, guillain barré og parkinson.
 
Patienterne er primært indlagt i den akutte fase til udredning, behandling og rehabilitering, hvor efter de overflyttes til videre behandling eller udskrives. Ud over de akutte patienter har vi også en gruppe patienter med åben indlæggelse samt elektive indlæggelser.
 
Vi er en personalegruppe som har det godt med hinanden og prioritere dette meget højt. Vores erfaringer spænder vidt fra nyuddannet til meget erfarent personale, kendetegnet for os alle er, at vi er meget engagerede. Vi har et godt arbejdsmiljø og en anerkendende tilgang til hinanden. Vi har et tæt samarbejde med terapeuter, diætist, neuropsykologer med flere – og vi vægter det tværfaglige samarbejde meget højt. Derudover har vi et tæt samarbejde med vores neurologiske ambulatorier og apopleksi afsnittet.
 
Vi arbejder ud fra tildelte patientpleje. Vi prioriterer at skabe en relation til patienten og de pårørende, for her igennem at samarbejde omkring sygeplejen til og med den enkelte. Udvikling er ikke kun en værdi, men også et mål for den enkelte medarbejder på neurologisk sengeafsnit. Vi har fokus på undervisning og lærende konferencer som løbende tilbydes ud fra et fælles behov for afdelingen, men også den enkelte medarbejders nøglefunktioner. Ligeledes er der et fælles fokus for uddannelse af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever.
 
Vi søger en sygeplejerske der
  • har interesse for den neurologiske sygepleje
  • har erfaring med det tværfaglige samarbejde
  • er fagligt engageret og kan bidrage til udvikling i afsnittet
  • har gode kommunikative evner
  • kan bevare overblikket i akutte situationer
  • har gode sociale kompetencer og bidrager til det gode arbejdsmiljø

Vi kan tilbyde
  • At blive en del af et højt specialiseret neurologisk speciale
  • En god introduktion/oplæring i afsnittet med godt læringsmiljø
  • Et dynamisk afsnit med stor faglighed og et engageret personale
  • Et spændende og varierende job
  • Et afsnit med fokus på udvikling, læring og undervisning
  • Et godt arbejdsmiljø
Ved yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte afsnitsledende spl. Lotte Tuxen

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lotte Tuxen Svendsen
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    7400
  • Quick-nr.
    393703
  • Indrykningsdato
    29-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lotte Tuxen Svendsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    7400
  • Quick-nr.
    393703
  • Indrykningsdato
    29-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-07-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.